Baby- og børneprodukter » Babyudstyr

TEST af frontmonteret samt bagmonteret cykelstol fra Urban Iki

Annonce

Det kan være lidt af en omvæltning at begynde at cykle med ét eller flere små børn på cyklen. Men med de rigtige cykelstole kan turen til institution, legepladsen eller en tur ud i naturen blive både nemmere og hyggeligere. Vores testere Anne-Louise og Rikke har sammen med deres børn testet både front- og bagmonterede cykelstole fra Urban Iki.

Begge familier er begejstrede for stolene, og særligt den frontmonterede model har vist sig at være et stort hit hos børnene. Samtidig fremhæves stolene for deres flotte design, komfort og praktiske funktioner.

Elin på første række – klar til eventyr på mors cykel

Elin på første række – klar til eventyr på mors cykel
Elin på første række – klar til eventyr på mors cykel
Elin på første række – klar til eventyr på mors cykel
Elin på første række – klar til eventyr på mors cykel

Front eller bagpå – begge dele har sine fordele

Urban Iki tilbyder både en frontmonteret cykelstol til børn fra 9 måneder til 3 år og en bagmonteret model, som kan bruges af børn fra 9 måneder og op til 22 kg. Det giver mulighed for at vælge den løsning, der passer bedst til barnet og familien – eller at have begge stole monteret, hvis man har to små børn.

Anne-Louise har testet begge modeller med Vitus på 3 år og Elin på 2 år. For familien har stolene gjort det lettere at komme afsted på cykeltur med begge børn:

“Med de nye cykelstole, hvor jeg kan have begge børn med på cyklen, er det klart nemmere at komme på flere ture.”

Rikke har også oplevet stor glæde ved den frontmonterede model. Her sidder barnet foran den voksne, så man hele tiden kan følge med i, hvad barnet laver.

“Efter vi har afprøvet den frontmonterede cykelstol, har det været svært at få Vilde om bag på cyklen igen. Hun ELSKER simpelthen den frontmonterede.”

Netop udsynet er en af de store fordele ved forsædet. Barnet kan følge med i alt, hvad der sker, mens den voksne samtidig har nem adgang til at tale med barnet undervejs.

Urban Iki kombinerer funktionalitet med et stilfuldt og personligt design

Urban Iki kombinerer funktionalitet med et stilfuldt og personligt design
Urban Iki kombinerer funktionalitet med et stilfuldt og personligt design
Urban Iki kombinerer funktionalitet med et stilfuldt og personligt design
Urban Iki kombinerer funktionalitet med et stilfuldt og personligt design

Komfort og sikkerhed i højsædet

Både for- og bagsædet er udstyret med en fempunktsele, der sørger for, at barnet sidder sikkert og stabilt under cykelturen. Selen er nem at justere, efterhånden som barnet vokser, og fodstøtter og remme kan ligeledes tilpasses.

Rikke fremhæver især, at selen både er nem at håndtere og sikker:

“Nemt men sikkert.”

Begge stole har en ergonomisk udformning og bløde kanter, som gør dem behagelige for barnet at sidde i. Sæderne er desuden vandafvisende, så man ikke behøver bekymre sig om en våd numse, hvis cyklen har stået ude.

Den bagmonterede stol kan monteres på et bagagebærer med en bredde på 120-175 mm og kan bruges til børn fra 9-22 kg. Den kan desuden monteres på elcykel.

Til den frontmonterede model kan man tilkøbe både et lille styr og en vindskærm. Begge testere var i første omgang lidt skeptiske over for vindskærmen, men endte med at blive positivt overraskede.

Anne-Louise fortæller:

“Jeg tænkte først, at skærmen måske var unødvendig, men den har virkelig været god.”

Vindskærmen beskytter mod kold vind og kan samtidig være praktisk om sommeren, hvor den beskytter barnet mod insekter.

Nemt, trygt og klar til nye ture

Nemt, trygt og klar til nye ture
Nemt, trygt og klar til nye ture
Nemt, trygt og klar til nye ture
Nemt, trygt og klar til nye ture

Flot design med mulighed for personlig stil

Urban Iki skiller sig ud med sit japansk-inspirerede design, som testerne beskriver som både elegant og eksklusivt. En særlig detalje er muligheden for selv at sammensætte farverne på cykelstolen.

Anne-Louise valgte eksempelvis “Aotake mint blue” med sort pude, mens Rikke valgte Koge Brown/Kurumi Brown til begge stole. Begge fremhæver, at der findes et stort udvalg af farvekombinationer, så stolen kan tilpasses den enkelte families stil.

Også cykelhjelmen har fået ros. Rikke og Vilde har testet en model med integreret lys bagpå, som Vilde var meget begejstret for:

“Vilde ELSKER at tænde og slukke det lille lys bagpå.”

Anne-Louise havde desværre ikke mulighed for at teste hjelmen, da børnenes hoveder var for store til de modtagne størrelser, men hun fremhæver den fine kvalitet og det integrerede lys.

For familier med to mindre børn er kombinationen af for- og bagsæde desuden en oplagt mulighed. Anne-Louise var spændt på, hvordan det ville være at cykle med to børn på én gang, men oplevede, at det gik langt nemmere end forventet:

“Jeg var spændt på, hvordan det var at cykle med to børn på cyklen, men indtil videre er det gået fint og er ikke nær så tungt, som jeg havde forestillet mig.”

Testernes samlede konklusion

Nytteværdi

MEGET GOD Begge testfamilier oplever, at cykelstolene gør en stor forskel i hverdagen. De gør det nemmere at tage børnene med på cykelture, til og fra institution og på længere ture ud i naturen. Særligt forsædet er et hit hos børnene, fordi de får et godt udsyn og kan følge med i alt, hvad der sker.

Holdbarhed & Kvalitet

MEGET GOD Testerne er meget imponerede over kvaliteten. Stolene føles solide og stabile og er fremstillet i materialer, der kan holde til det skiftende danske vejr. Den ergonomiske udformning, polstringen, de vandafvisende sæder og de justerbare seler og fodstøtter bidrager samtidig til en høj komfort og en lang anvendelsestid.

Pris

MEGET GOD Den frontmonterede cykelstol koster 499 kr., mens bagsædet koster 599 kr. Eventuelt ekstraudstyr som vindskærm og styr købes separat. Begge testere vurderer dog, at priserne er meget attraktive i forhold til stolens kvalitet, funktionalitet og design.

Samlet vurdering: Fremragende (5/5)