Baby- og børneprodukter » Babyudstyr

TEST af Tvillinge slyngevugge fra Moonboon

Annonce

Vores tester Mathilde har den seneste måned testet Moonboons tvillingeslyngevugge sammen med sine små tvillinger. Hun har især været begejstret for den gode søvn, det stilrene design og den ekstra frihed, vuggen giver i en travl hverdag med to små børn.

Ro og tryghed til to på én gang

Ro og tryghed til to på én gang
Ro og tryghed til to på én gang

En slyngevugge skabt til to

Moonboons populære slyngevugge har fået en lillesøster, som mange tvillingeforældre har efterspurgt. Tvillingeslyngevuggen er designet til, at to babyer kan ligge sammen og finde tryghed i hinandens selskab, samtidig med at forældrene får mulighed for at putte dem på samme tid – eller tilpasse det efter børnenes forskellige søvnrytmer.

Mathilde har testet både selve tvillingeslyngevuggen, stativet og vuggemotoren. Hun blev positivt overrasket over, hvor hurtigt det hele var at samle.

“Motor, tvillingeslynge og et stativ var nemt at samle på under 5 minutter.”

Vuggen kommer i Moonboons karakteristiske, skandinaviske design og er fremstillet i 100 % økologisk bomuld. De to madrasser er lavet af økologisk kapok med bløde, allergivenlige materialer, og Mathilde fremhæver både udseendet og materialernes kvalitet.

“Kvaliteten af materialet overgik mine forventninger. Jeg er også vild med det flotte design.”

Mere søvn og flere hænder fri i hverdagen

Mere søvn og flere hænder fri i hverdagen
Mere søvn og flere hænder fri i hverdagen

Mere ro og søvn for hele familien

Den rolige, vuggende bevægelse op og ned er udviklet til at give babyerne en tryg og afslappende følelse. For Mathildes tvillinger har det hurtigt vist sig at være en stor hjælp, når de skal falde til ro.

Efter kort tids brug oplevede hun, at børnene faldt hurtigere i søvn og sov længere. Det giver ikke kun mere udhvilede børn, men også forældrene mulighed for at få lidt mere luft i hverdagen.

“Det er utroligt at se, hvor rolige vores tvillinger er, når de ligger i slyngen.”

For en familie med tvillinger kan selv få ekstra minutter være guld værd. Mathilde oplever derfor, at slyngevuggen giver hende mere end bare et sted at putte børnene – den giver også et par ekstra hænder i hverdagen.

Vuggen kan bruges både med og uden motor. Med den almindelige fjeder kan den bruges fra nyfødt, indtil babyerne tilsammen vejer 12 kg. Med motor og fjeder kan den bruges ved en samlet vægt på 4-12 kg, og der kan tilkøbes en større fjeder til en samlet vægt på 12-20 kg.

Skandinavisk design til tvillingefamilien

Skandinavisk design til tvillingefamilien
Skandinavisk design til tvillingefamilien

Gennemtænkt design og nem vedligeholdelse

Moonboon har lagt vægt på både funktionalitet, sikkerhed og æstetik. Tvillingeslyngevuggen passer med sit enkle design ind i hjemmet uden at virke voldsom, selvom den naturligvis fylder mere end en almindelig slyngevugge.

Det er samtidig en fordel, at selve stoffet kan vaskes. Tvillingeslyngevuggen kan vaskes i hånden eller i vaskemaskinen ved 40 grader, mens kapokmadrasserne ikke tåler vask og i stedet skal luftes regelmæssigt.

Mathilde oplever, at vuggen stadig fremstår som ny trods hyppig brug.

“Vores slyngevugge ser stadig helt ny ud, trods jeg bruger den flere gange dagligt.”

Det samlede indtryk er derfor et produkt, hvor der både er tænkt på de små detaljer og på den virkelighed, som tvillingeforældre står i. For Mathilde har kombinationen af komfort, kvalitet og praktisk hjælp gjort tvillingeslyngevuggen til en fast del af hverdagen.

Testernes samlede konklusion

Nytteværdi

MEGET GOD Tvillingeslyngevuggen giver mulighed for at skabe mere ro omkring putning og søvn, samtidig med at forældrene får hænderne fri til andre opgaver. Den er særligt relevant for familier med tvillinger eller to små børn.

Holdbarhed & Kvalitet

MEGET GOD Materialerne opleves som solide og af høj kvalitet. Vuggen har bevaret sit flotte udseende trods hyppig daglig brug, og de økologiske materialer giver samtidig et lækkert og gennemført indtryk.

Pris

MEGET GOD Det er en større investering, men Mathilde vurderer, at kvaliteten, holdbarheden og den hjælp, produktet giver i hverdagen, gør prisen værd at betale for tvillingefamilier.

Samlet vurdering: Fremragende (5/5)