Annonce
Flere af vores testere har sammen med deres børn testet den nye Town-kollektion fra bObles. Kollektionen kombinerer tumlemøbler med kreativ rolleleg og består blandt andet af vejbaner, huse, biler og træer, som kan sættes sammen til barnets helt egen lille by. Samtidig kan flere af delene bruges til balance, tumlen, siddemøbler og motorisk leg.
Når børnene bygger deres helt egen lille by med bObles Town
En lille by med masser af muligheder
Noget af det, der går igen hos alle vores testere, er, at bObles Town giver børnene mange forskellige måder at lege på. Town Road Floor kan sammensættes til vejbaner, mens biler, træer og huse skaber en lille by, hvor fantasien får frit spil.
Anne-Louise har testet kollektionen sammen med sine børn og fortæller, at "børnene er helt vilde med det nye bObles, og de bliver brugt dagligt." Hos hende bliver produkterne både brugt som mini-by og som tumlemøbler.
Også hos Mie er Town-kollektionen blevet taget godt imod. Hendes børn bruger blandt andet vejbanerne til at lave forskellige baner, mens husene indgår i rollelege med bamser og Barbie. Hun oplever, at "kun fantasien sætter grænser", og at både hendes 3-årige og 5-årige har glæde af produkterne.
Trine oplever ligeledes, at der er masser af leg i kollektionen. Hendes børn har blandt andet brugt gulvet til bilbaner, stablet biler og fundet forskellige måder at sammensætte vejbanerne på. Hun fremhæver, at der er "super meget god leg i denne kollektion."
Kreativ leg, balance og motorik samlet i én kollektion
Leg, motorik og bevægelse
Selvom Town først og fremmest indbyder til kreativ leg, er det også tydeligt, at produkterne har en motorisk funktion. Husene og Town City Tower kan blandt andet bruges til balance, vipperi og som små skamler, mens de forskellige dele let kan indgå i en større tumlebane.
Hos Anne-Louise bruges Town House eksempelvis som skammel, men når det vendes, bliver det til en vippende skammel, der udfordrer barnets motorik. Town City Tower kan ligeledes bruges til balancegang eller som en lille trappe.
Trine fortæller, at hendes 7-årige søn især er glad for at bruge husene til at øve balance. Hun fremhæver samtidig, at bObles er "perfekt, hvis man skal øve motorik med de små."
Også Michelle oplever, at Town bliver brugt på mange forskellige måder. Hendes søn Elijas bygger blandt andet forhindringsbaner med de store huse og bruger dem som skammel, når han skal nå noget. De små biler har endda fået en ekstra funktion og bliver brugt som badedyr, fordi de kan flyde og ikke har huller, hvor vand kan samle sig.
bObles Town passer ind i hjemmet – og indbyder til timevis af leg
Flot design og kvalitet, der kan holde til hverdagen
Flere af testerene fremhæver også bObles Towns design. De afdæmpede, nordiske farver gør, at produkterne ifølge testerene passer godt ind i hjemmet og ikke behøver at blive gemt væk, når legen er slut.
Mie beskriver bObles' design som "stilfulde og fine", mens Trine især sætter pris på, at Town-produkterne ikke er så iøjnefaldende som meget andet børnelegetøj. Anne-Louise er også begejstret for de afdæmpede farver, som efter hendes mening passer fint ind i stuen.
Kvaliteten får ligeledes ros fra alle fire testere. Produkterne er lavet i EVA-skum og opleves som robuste, lette at flytte rundt på og nemme at rengøre. Mie fortæller, at familien gennem flere år har haft forskellige bObles-produkter, som stadig holder. Anne-Louise fremhæver samtidig, at selv de små dele kan holde til en del – også selvom hendes yngste søn er glad for at bide i biler og træer.
Michelle oplever, at produkterne holder godt, selv når børnene går på dem under leg, mens Trine fremhæver, at de er nemme at rengøre.
Der er dog en enkelt ting, man skal være opmærksom på: Anne-Louise oplever, at helt små børn kan sætte mærker i de mindre dele ved at bide i dem.
Testernes samlede konklusion
Nytteværdi
MEGET GOD bObles Town giver rigtig mange muligheder for både kreativ rolleleg, tumlen og motorisk træning. Produkterne kan bruges hver for sig eller kombineres til en hel lille by og kan desuden bruges som skamler, balanceelementer og tumlemøbler.
Holdbarhed & Kvalitet
MEGET GOD Testerne oplever generelt en meget høj kvalitet. Produkterne holder til aktiv leg, er nemme at rengøre og kan bruges af børn i forskellige aldre. EVA-skummet er robust, selvom de mindste dele kan få mærker, hvis små børn bider i dem.
Pris
GOD bObles ligger i den dyrere ende, men testerene oplever, at man får kvalitet, design og mange års anvendelse for pengene. Town-kollektionen spænder samtidig bredt i pris, så man kan starte med mindre dele og løbende bygge videre på sin by.
bObles


















