Annonce
Vores tester Mie har sammen med sin søn Anton på 5 år og datter Nora på 3 år testet to læringssæt fra Learning Resources: Skill Builders Lær om kroppen aktivitetssæt og Skill Builders Lær om følelser aktivitetssæt med ananas.
Begge sæt har fokus på læring gennem leg – med henholdsvis kroppen og følelser som tema – og har været flittigt i brug hjemme hos familien.
Testernes oplevelse
Mie, Anton (5 år) og Nora (3 år)
Mie fortæller, at de hurtigt blev begejstrede for læringssættene:
“Vi har stor fokus på legetøj, som udfordrer deres fantasi, og som de kan fordybe sig i – og der ramte det her helt rigtigt.”
Især sættet om kroppen fangede Antons interesse:
“Vi brugte god tid på at snakke de forskellige kropsdele og organer igennem – især røntgensættet var han meget imponeret over.”
Også lillesøster Nora ville være med:
“Hun interesserer sig for alt, hvad storebror gør, og sidder også gerne og kigger på røntgenbillederne alene.”
Når det kom til følelser, var det dog Nora, der havde en klar favorit:
“Ananassen blev hurtigt en storfavorit – hun elsker at sammensætte forskellige ansigter.”
Sættet skabte både grin og gode snakke:
“Vi har haft mange sjove stunder, hvor vi laver ansigter og snakker om, hvad ananassen føler.”
Sjov læring for de mindste – leg, grin og udvikling i ét
Leg og læring i praksis
Begge sæt lægger op til læring på børnenes præmisser.
“Lær om kroppen” giver børn mulighed for at udforske kroppen gennem leg, hvor de kan lære om organer, kropsdele og funktioner – blandt andet via røntgenelementer og aktivitetsbog.
“Lær om følelser” med ananasen gør det nemt og sjovt at arbejde med følelser. Ved at sammensætte ansigter kan børnene både lege frit og samtidig sætte ord på forskellige følelser.
Fælles for begge sæt er, at de:
- Styrker børns sprog og forståelse
- Understøtter finmotorik
- Lægger op til dialog mellem barn og voksen
- Kombinerer læring med leg og grin
Testerens konklusion
Nytteværdi
MEGET GOD Samlet set tilbyder de to sæt både fordybelse, læring og sjov. Kroppens sæt indbyder til rolig og lærerig leg, mens ananasen tilføjer mere fri fantasi og humor. Tilsammen giver de en stærk og alsidig legeoplevelse.
Holdbarhed & Kvalitet
GOD / MEGET GOD Der er forskel på materialerne: Ananas-sættet er meget robust og kan holde til intensiv brug, mens kropssættet indeholder papdele, som er mere sårbare. Samlet set er kvaliteten god, med enkelte kompromiser.
Pris
GOD / MEGET GOD Begge sæt ligger i en fornuftig prisklasse i forhold til deres læringsværdi. Især ananasen giver rigtig meget værdi for pengene, mens kropssættet stadig vurderes som rimeligt prissat.
LEARNING RESOURCES





