Annonce
LEGO Disney 43249 – Stitch har været på besøg hos en af vores testfamilier den seneste måned, og det populære rumvæsen fra Disneys Lilo & Stitch har hurtigt vundet både børns og voksnes hjerter. Med 730 dele, sjove detaljer og masser af byggeglæde kombinerer sættet kreativ fordybelse med en figur, som mange børn allerede kender og elsker.
Byggeoplevelse for hele familien
Da Daniella og hendes søn Liam på 4,5 år modtog sættet, var begejstringen stor fra første øjeblik.
"Da vi modtog pakken indpakket, sagde Liam med det samme 'Leeeegooo', og da han så, det var Stitch, kunne det ikke gå hurtigt nok med at pakke ud."
Sættet består af syv nummererede poser, som gør byggeprocessen overskuelig. Byggevejledningen er let at følge, og selv yngre børn kan være med undervejs med lidt hjælp fra en voksen.
"Vi sidder ved siden af og hjælper, hvis noget skulle drille. Jeg bliver også altid selv helt grebet af det. Det er virkelig en ting, vi elsker at bygge sammen."
Byggeriet blev samtidig en anledning til hyggelige samtaler og historiefortælling om Lilo og Stitch-universet.
Byggeglæde fra første pose – Liam går i gang med Stitch
Imponerende detaljer og masser af personlighed
LEGO har endnu engang formået at skabe en figur med stor genkendelighed og mange fine detaljer. Stitch er udstyret med bevægelige ører og hoved, en farverig hawaiiskjorte, en blomst og selvfølgelig en is i hånden.
"Det sidste, man sætter på, var det Liam glædede sig allermest til – at give Stitch hans is."
De bevægelige dele gør figuren levende og indbyder til leg, selv efter byggeriet er afsluttet.
"Liam kunne slet ikke lade Stitchs ører være og vendte dem op og ned alt efter, hvilket humør han mente Stitch var i."
De sjove detaljer gør Stitch levende
Mere end en udstillingsfigur
Selvom Stitch fremstår som en flot samler- og udstillingsfigur, har den også vist sig at være et hit i den daglige leg.
"Liam har meget LEGO, men Stitch har virkelig tiltrukket opmærksomhed herhjemme, og når han har venner på besøg, har de også været helt vilde med ham."
Figuren inspirerer til rolleleg, fantasi og kreative historier, samtidig med at byggeprocessen styrker koncentration og finmotorik.
For børn, der allerede er fans af Disney-universet, giver sættet ekstra værdi, fordi karakteren er velkendt og nem at relatere til.
Færdigbygget og klar til leg – Aloha, Stitch!
Design, kvalitet og værdi for pengene
LEGO Disney 43249 – Stitch lever op til den kvalitet, man forventer af LEGO. Delene passer præcist sammen, og figuren føles robust, samtidig med at enkelte mindre dele kan løsne sig under leg – dog uden problemer for genopbygning.
Kvaliteten af materialerne er høj, og sættet kan både bygges, udstilles og leges med igen og igen. Prisen ligger i den højere ende, men den lange levetid og mange timers underholdning gør investeringen lettere at forsvare.
Testerens samlede konklusion
Nytteværdi
MEGET GOD Sættet giver mange timers byggeri og leg, stimulerer fantasi og finmotorik og kombinerer kreativ udfoldelse med en populær Disney-karakter.
Holdbarhed & Kvalitet
MEGET GOD Høj byggekvalitet og solide materialer. Enkelte dele kan falde af under leg, men de er nemme at sætte på igen.
Pris
GOD Prisen er højere end mange andre legetøjsprodukter, men den modsvares af høj kvalitet, stor legeværdi og lang holdbarhed.
LEGO








