Baby- og børneprodukter » Legetøj og spil

TEST af NINJAGO Kais ild-elementrobot +7 (71808)

Annonce

LEGO NINJAGO Kais ild-elementrobot (71808) er et byggesæt, der kombinerer kreativ byggeleg med actionfyldt rolleleg. Med 322 dele, fire minifigurer og en stor, bevægelig robot får børn mulighed for både at fordybe sig i byggeprocessen og efterfølgende skabe deres egne spændende kampe og historier i NINJAGO-universet.

To af Testfamiliens familier har haft sættet hjemme til test, og de er enige om, at det er et byggesæt, som giver mange timers underholdning og inspirerer til fantasifuld leg.

Stor byggeleg med Kais ild-elementrobot.

Stor byggeleg med Kais ild-elementrobot.
Stor byggeleg med Kais ild-elementrobot.

En byggeoplevelse, der engagerer

Begge testfamilier oplevede, at byggeprocessen var en stor del af fornøjelsen. Sættet har et passende niveau for målgruppen, og både den klassiske byggevejledning og LEGO Builder-appen gjorde det nemt at samle robotten.

Katrine fortæller: "Elliot elsker at bygge og samle LEGO, og han brugte lang tid på både at samle sættet og bagefter fordybe sig i legen."

Hos Jane var oplevelsen den samme: "Karl er vild med LEGO, og sættet fra NINJAGO blev hurtigt bygget med hjælp fra den fysiske samlevejledning."

Byggeriet styrker både koncentration, finmotorik og logisk tænkning, samtidig med at børnene får følelsen af at skabe noget helt selv.

Robotten er klar til action med bevægelige led og gyldent sværd.

Robotten er klar til action med bevægelige led og gyldent sværd.
Robotten er klar til action med bevægelige led og gyldent sværd.

Fantasifuld leg med masser af action

Når robotten først er bygget, begynder legen for alvor. Kais ild-elementrobot har bevægelige arme og ben, et stort gyldent sværd og flere figurer, som giver gode muligheder for spændende kampe og historier.

Katrine oplevede, at fantasien hurtigt tog over: "Med en blanding af ninjaer og fantasimonstre kan Elliot lege i rigtig lang tid. Han synes virkelig, sættet er fedt."

Jane fremhæver især de mange legemuligheder: "Herhjemme har vi taget flere kampe, og indimellem måtte robotten bygges op igen, hvilket bare blev en del af legen."

Derudover kan robotten kombineres med andre elementrobotter fra LEGO NINJAGO-serien, så børnene kan bygge deres helt egne unikke mech-robotter.

Kreativ leg og fantasifulde kampe i LEGO NINJAGO-universet.

Kreativ leg og fantasifulde kampe i LEGO NINJAGO-universet.
Kreativ leg og fantasifulde kampe i LEGO NINJAGO-universet.

Kendt LEGO-kvalitet og fokus på bæredygtighed

Begge familier fremhæver den høje kvalitet, som LEGO er kendt for. Klodserne passer perfekt sammen, holder til mange timers leg og kan skilles ad og samles igen uden problemer.

Katrine bemærker samtidig et positivt skridt mod mere bæredygtig emballage: "Jeg synes, det er et virkelig godt tiltag, at de forskellige samleposer nu er lavet af genbrugspapir fremfor plastik."

Jane fremhæver også, at LEGOs byggevejledninger og LEGO Builder-appen gør det let at komme godt i gang, ligesom reservedele nemt kan skaffes, hvis uheldet skulle være ude.

Testernes samlede konklusion

Nytteværdi

MEGET GOD Sættet giver mange timers byggeri og efterfølgende leg, samtidig med at det styrker finmotorik, koncentration, kreativitet og fantasi.

Holdbarhed & Kvalitet

MEGET GOD LEGO leverer endnu en gang en meget høj kvalitet. Klodserne holder til gentagen leg og samling, passer perfekt sammen og er skabt til at kunne bruges igen og igen gennem mange år.

Pris

MEGET GOD Prisen vurderes som fair i forhold til indhold, kvalitet og de mange timers underholdning, sættet giver.

Samlet vurdering: Fremragende (5/5)