Baby- og børneprodukter » Legetøj og spil

TEST af sanselegetøj fra Andemors Verden, Find that Hippo og MOLUK

Annonce

Flere af vores testere har den seneste måned testet sanselegetøj fra Andemors Verden, herunder produkter fra Find that Hippo og MOLUK. På tværs af familierne går de samme oplevelser igen: Legetøjet inviterer til bevægelse, kreativitet og sanselig leg, og det rammer bredt hos både de helt små og de lidt større børn.

Stephanie testede produkterne sammen med sine to drenge på 1,5 og 5 år, og her blev der hurtigt taget hul på mange timers leg. “Sanserne er blevet udforsket til den store guldmedalje”, fortæller hun. Særligt sansestenene vakte begejstring i hele familien. Drengene byggede baner, tårne og forskellige fantasifulde opstillinger, og især det at gå på stenene blev et hit. Samtidig blev både balance og motorik udfordret på en sjov måde.

Sanseboldene blev også flittigt brugt i hjemmet hos Stephanie, hvor de både indgik i kastelege, fodboldkampe og fantasifulde rollelege. Hun fremhæver især, at boldenes knopper gør dem lettere at gribe for de mindste: “Oscar har kunnet indgå i boldleg meget mere end tidligere.” Det samme billede går igen hos Janni, der sammen med Alberte på 4 år og William på 1 år oplevede, at sanseboldene både styrkede greb, koordination og taktilsans.

Janni fremhæver også sansestenene som et produkt med høj legeværdi. De fungerer både inde og ude, står stabilt og udfordrer børnenes balance og bevægelse. Samtidig opleves de som noget, familien kan få glæde af i lang tid. Hun peger også på, at design og farver gør dem ekstra indbydende i hjemmet.

Fantasifulde legemuligheder

Flere af MOLUK-produkterne får ros for deres åbne og fantasifulde legemuligheder. Hos Stephanie blev Oogi-figurerne hurtigt en favorit hos den ældste søn, selvom hun egentlig troede, de mest var til den yngste. “Han slet ikke kunne lægge dem fra sig igen”, fortæller hun. Bilibo mini skallerne satte også fantasien i gang og blev brugt som alt fra skjolde til små dyr og forhindringsbaner.

Hos Janni blev især Noogi, Tulu, Hix og Pluï-produkterne fremhævet for deres alsidighed. Noogi fungerede blandt andet som legetøj på farten, i badet og i højstolen, mens Tulu og Hix blev brugt til både fantasileg, stabling og øje-håndkoordination. Produkterne er lette at tage i brug og giver børnene lyst til at eksperimentere.

Ann-Charlott testede også en række produkter fra Find that Hippo og MOLUK sammen med Charlie på 3,5 år. Her blev der især lagt mærke til, hvordan legetøjet understøtter kropslig leg og motorisk udvikling. Charlie var særligt glad for sansestenene, fordi han i forvejen elsker balancelege og “jorden er giftig”. Sanseboldene blev ligeledes et hit, fordi de både stimulerer følesansen og er lettere at gribe end glatte bolde.

Også MOLUKs produkter gjorde indtryk hos Ann-Charlott og hendes søn. Vejrsættet blev brugt flittigt i badet og gav samtidig anledning til snakke om regn, sol og vejrfænomener. De øvrige produkter som Nello, Mox, Tulu og Ulu gav plads til fri leg uden faste regler. Som Ann-Charlott beskriver det: “Charlie bare tog imod og straks gik i gang med at forme, balancere, sætte sammen, mærke og trykke.”

En af de største styrker på tværs af alle testene er netop, at legetøjet ikke har én rigtig måde at blive brugt på. Stephanie opsummerer det meget præcist: “Det er legetøj uden et facit.” Det giver børnene mulighed for selv at skabe legen, bruge kroppen, udforske sanserne og udvikle fantasien i deres eget tempo.

Sanseleg med fart på: balance, boldspil og bevægelse

Sanseleg med fart på: balance, boldspil og bevægelse
Sanseleg med fart på: balance, boldspil og bevægelse
Sanseleg med fart på: balance, boldspil og bevægelse
Sanseleg med fart på: balance, boldspil og bevægelse
Sanseleg med fart på: balance, boldspil og bevægelse
Sanseleg med fart på: balance, boldspil og bevægelse

Konklusion

Sanselegetøjet fra Andemors Verden, Find that Hippo og MOLUK er et stort hit hos testfamilierne. Produkterne kombinerer sansemotorik, bevægelse og kreativ leg på en måde, som både engagerer børnene og giver dem mulighed for at udvikle sig gennem legen.

Det er legetøj, der appellerer til flere aldersgrupper, og som kan bruges på mange forskellige måder – både til aktiv leg, rolig fordybelse, badetid og fantasifulde universer. Flere af testerne fremhæver især, at børnene vender tilbage til produkterne igen og igen, fordi de kan bruges på nye måder hver gang.

“Jeg kan ikke tælle, hvor mange timers leg, det allerede er blevet til”, fortæller Stephanie, og det opsummerer meget godt den samlede oplevelse.

Det er alsidigt sanselegetøj med høj legeværdi, stor brugsglæde og masser af plads til fantasi og udvikling.

Legetøj uden facit, hvor fantasien får frit spil

Legetøj uden facit, hvor fantasien får frit spil
Legetøj uden facit, hvor fantasien får frit spil
Legetøj uden facit, hvor fantasien får frit spil
Legetøj uden facit, hvor fantasien får frit spil
Legetøj uden facit, hvor fantasien får frit spil
Legetøj uden facit, hvor fantasien får frit spil

Samlet konklusion

Nytteværdi

MEGET GOD Produkterne giver mange timers leg, bevægelse og sansestimulering. De understøtter både motorik, balance, kreativitet og fordybelse og kan bruges af børn i forskellige aldre.

Holdbarhed & Kvalitet

MEGET GOD Produkterne er fremstillet i solide og holdbare materialer, som kan tåle daglig brug, aktiv leg og gentagen håndtering. Flere af dem er også nemme at rengøre og praktiske i hverdagen.

Pris

GOD Overordnet set vurderes priserne som fornuftige i forhold til kvalitet og anvendelighed. Flere produkter opleves som rigtig gode køb, mens enkelte ligger i den høje ende, hvis man ser isoleret på prisniveauet.

Samlet vurdering: Fremragende (5/5)