Bolig og interiør » Møbler og indretning

TEST af Philips 3D printede lamper fra Greenline.dk

Annonce

Kan en lampe både være smuk, moderne og et mere miljøbevidst valg? Det har Mie sat sig for at undersøge, da hun i samarbejde med Greenline.dk har testet tre forskellige lamper fra Philips MyCreation-serien.

De tre lamper er 3D-printede og fremstillet af 100 % genanvendeligt materiale. Mie har testet Philips MyCreation Jewelz Vase som pendel til 1.045 kr., Philips MyCreation Shelsea Shell som bordlampe til 815 kr. og Philips MyCreation Voila som bordlampe i guld til 745 kr.

Lamperne skulle ikke blot give lys, men også være en del af indretningen – og allerede ved første blik var Mie begejstret.

Før og efter: Et helt nyt og luksuriøst udtryk i stuen

Før og efter: Et helt nyt og luksuriøst udtryk i stuen
Før og efter: Et helt nyt og luksuriøst udtryk i stuen

Et helt nyt udtryk i stuen

Mie har brugt de tre lamper til at give et hjørne af stuen et nyt udtryk. Og resultatet var svært at overse.

"Det ser helt luksuriøst ud, mor," lød det fra Mies 11-årige søn.

Og Mie er helt enig. De tre lamper er meget forskellige i design, men fungerer alligevel rigtig godt sammen i hjemmet. To af lamperne kan desuden nemt flyttes rundt, hvis indretningen eller behovet ændrer sig.

"De tre lamper klæder virkelig stuen."

Det er tydeligt, at Philips MyCreation ikke kun har fokus på selve lyskilden, men også på lampens design. De 3D-printede former giver lamperne et anderledes og moderne udtryk, som bliver en del af indretningen, også når lyset er slukket.

Tre lamper – tre forskellige designs og stemninger

Tre lamper – tre forskellige designs og stemninger
Tre lamper – tre forskellige designs og stemninger

Tre forskellige lamper – tre forskellige udtryk

Philips MyCreation Jewelz Vase – 3D-printet pendel, 1.045 kr.

Jewelz Vase er en smuk pendel med en røget farve og et bølget mønster. Den kan hænge alene eller sammen med flere og giver ifølge Mie et eksklusivt udtryk i stuen.

"De flotte pendellamper ser super luksuriøse ud."

Philips MyCreation Shelsea Shell – 3D-printet bordlampe, 815 kr.

Shelsea Shell er en dekorativ bordlampe i hvid, hvor formen og det indvendige mønster virkelig kommer til sin ret, når lampen tændes. Den kan både stå på et bord eller gulv og kan som hos Mie placeres på en hylde.

"Jeg er helt vild med formen og det smukke lys og indvendige mønster i lampen."

Philips MyCreation Voila – 3D-printet bordlampe, guld, 745 kr.

Voila skiller sig ud med sin gyldne farve og lidt funky design. Den har et moderne og stilfuldt udtryk og passer ifølge Mie perfekt ind i et moderne hjem.

"Den har en helt særlig og lidt funky stil."

Smukt lys skaber hygge i stuen

Smukt lys skaber hygge i stuen
Smukt lys skaber hygge i stuen

Smukt design med fokus på genanvendelse

Det særlige ved MyCreation-serien er ikke kun designet. Lamperne er 3D-printede og fremstillet med fokus på en mere cirkulær produktion.

De fremstilles kun efter behov, så der ikke produceres unødvendige lamper, og de fremstilles lokalt. Samtidig er de lette, hvilket betyder, at transporten kræver mindre energi.

Lamperne er fremstillet af 100 % genanvendeligt polykarbonat, så materialet kan genanvendes efter lampens levetid. Dermed er tanken, at materialet kan indgå i en cirkulær økonomi frem for at ende som unødvendigt affald.

Mie fremhæver også, at lamperne næsten ikke vejer noget, samtidig med at de føles robuste og holdbare.

"Det er helt sikkert ikke de sidste 3D-printede lamper, der får lov til at flytte ind i mit hjem."

Lamperne er desuden nemme at holde rene. En tør klud er ifølge Mie nok til den daglige rengøring.

Testerens samlede konklusion

Nytteværdi

MEGET GOD En stue har brug for gode lyskilder, men det er selvfølgelig ekstra positivt, når belysningen samtidig fungerer som en dekorativ del af indretningen. For Mie har de tre lamper både en praktisk og æstetisk funktion.

Holdbarhed & Kvalitet

MEGET GOD Lamperne virker robuste og holdbare på trods af deres meget lave vægt. Samtidig er der tænkt over hele produktets livscyklus: De fremstilles efter behov, produceres lokalt, er lette at transportere og er fremstillet af 100 % genanvendeligt polykarbonat. For Mie er kombinationen af design, funktionalitet og fokus på genanvendelse en klar fordel.

Pris

GOD Med priser fra 745 kr. til 1.045 kr. synes Mie, at lamperne giver god værdi for pengene – særligt når man tager det flotte og anderledes design i betragtning.

Samlet vurdering: Fremragende (5/5)