Annonce
Når mørket sænker sig, bliver lysene ekstra hyggelige – og med Twinkly er der mulighed for at gøre lidt mere ud af julebelysningen. Vi har samlet tre testeres erfaringer med tre forskellige Twinkly-produkter: en lyskæde med 400 farvede lys, et kunstigt juletræ med lys og et Light Tree. Fælles for produkterne er de mange muligheder for at styre lyset via en app og skabe lige præcis den stemning, man ønsker.
Twinkly skaber farverigt lysshow
Lyskæden – et helt personligt lysshow
Lea har testet Twinkly Cluster med 400 farvede lys. Hun er især begejstret for de mange muligheder, som lyskæden giver. Den kan bruges både ude og inde og kan enten lyse med de forudindstillede farvespil eller styres via appen.
“Det er kun fantasien, som sætter grænser.”
I appen kan man selv vælge farver og lysstyrke, lave mønstre og få lyset til at spille sammen med musik. Lea oplevede dog, at det krævede lidt teknisk snilde at få taget billeder af lyskæden, så hun kunne designe sit eget mønster. Da det først lykkedes, var hun til gengæld begejstret for mulighederne.
Hun fremhæver også den fleksible ledning, som gør det nemt at montere lyskæden forskellige steder – eksempelvis i træer, på vægge eller rundt om rør.
Et juletræ med lys i alle farver
Et kunstigt juletræ med masser af muligheder
Benjamin har testet Twinklys kunstige juletræ på 210 cm med 400 lys. For ham ramte træet lige ned i ønsket om et stort juletræ, der kunne samle familien omkring juleaften.
“Vi elsker julen, og vi elsker nu dette flotte, smarte juletræ!”
Træet består af tre dele og kan samles uden værktøj. De 400 lys kan styres via appen, hvor familien blandt andet kan vælge farver, mønstre og effekter. Lyset kan også blinke i takt til musik – noget børnene ifølge Benjamin var meget begejstrede for.
En af de store fordele ved det kunstige træ er, at det kan bruges år efter år. Benjamin fremhæver samtidig, at kvaliteten er så god, at man næsten ikke kan se, at træet er kunstigt.
Light Tree lyser op i mørket
Light Tree – et juletræ uden et traditionelt juletræ
Christine har testet Twinkly Light Tree på 2 meter med 300 LED-lys. Træet består af et metalstativ og en lyskæde og kan sættes op udendørs, hvor der er et blødt underlag.
Opsætningen viste sig at være ganske enkel og tog omkring 15 minutter sammen med hendes to piger.
“Det var utrolig nemt at gå til.”
Også her er appen en central del af oplevelsen. Træet kan forbindes via Bluetooth eller Wi-Fi og kan blandt andet kobles til Google Assistant. Man kan planlægge, hvornår det skal tænde og slukke, vælge farver og skabe sine egne farvekombinationer. Ifølge Christine kan lyskæden vise op til 16 millioner farver.
Hun fremhæver også strømforbruget og oplever det som en fordel, at hun kan styre lyset direkte fra telefonen uden at skulle gå udenfor for at tænde og slukke.
Testernes samlede konklusion
Nytteværdi
GOD – Twinkly er ikke nødvendigt for at skabe julehygge, men produkterne giver mange ekstra muligheder og kan tilpasses forskellige behov.
Holdbarhed & Kvalitet
MEGET GOD – De tre testere fremhæver gode materialer, nem opsætning og fleksible løsninger. Produkterne er samtidig lavet til at kunne bruges igen år efter år.
Pris
GOD – Produkterne er relativt dyre sammenlignet med almindelig julebelysning, men de mange funktioner og muligheder for genbrug trækker op.














