Bolig og interiør » Smart home & teknologi

TEST af MOVA E30 Ultra robotstøvsuger fra Dreame

Annonce

Robotstøvsugere bliver stadig mere avancerede, og MOVA E30 Ultra fra Dreame er et godt eksempel på, hvor langt teknologien er kommet. Med en sugekraft på 7000Pa, automatisk moppefunktion, lasernavigation og en intelligent dockingstation lover den at gøre hverdagen lettere for familier, der ønsker et rent hjem uden selv at bruge tid på støvsugning og gulvvask. Cecilie har testet MOVA E30 Ultra i sit eget hjem og deler her sine erfaringer.

Effektiv rengøring med intelligent teknologi

MOVA E30 Ultra er udviklet til at klare både støvsugning og gulvvask i én arbejdsgang. Robotten bevæger sig ubesværet mellem hårde gulve og tæpper, og når den registrerer et tæppe, løfter den automatisk mopperne for at undgå fugt på tekstilerne.

Den avancerede lasernavigation og de intelligente sensorer hjælper robotten med at kortlægge hjemmet og navigere sikkert uden at falde ned ad trapper eller kollidere med møbler. Under testen viste teknologien sig særligt effektiv i udfordrende områder.

"Jeg var overrasket over, at den kunne se, at vores toilet hænger på væggen, og at den ikke kunne køre ind under det. Jeg har prøvet flere robotstøvsugere, som kører ind under vores toilet og sidder fast derinde."

Robotten benytter desuden en smart kortlægningsfunktion, som gør det muligt at komme rundt i stort set hele hjemmet – også i de mere utilgængelige hjørner.

MOVA E30 Ultra navigerer sikkert rundt i hjemmet med avanceret laserteknologi

MOVA E30 Ultra navigerer sikkert rundt i hjemmet med avanceret laserteknologi
MOVA E30 Ultra navigerer sikkert rundt i hjemmet med avanceret laserteknologi

Gulvvask, automatisk moppevask og stor kapacitet

En af de funktioner, der især imponerede under testen, er den automatiske vedligeholdelse af mopperne. Via appen kan man selv bestemme, hvor ofte mopperne skal rengøres under en rengøringsrunde.

"Jeg har valgt, at den skal rengøre dem efter 5 kvm. Det har jeg valgt for at være sikker på, at den ikke kører rundt med noget beskidt på moppen. Det er super smart; det er ikke mange andre robotstøvsugere, der har denne funktion."

Dockingstationen er udstyret med separate beholdere til rent og beskidt vand. Beholderen til rent vand rummer 4500 ml, mens beholderen til snavset vand kan indeholde 4000 ml. Sammen med den store støvbeholder på 3,2 liter betyder det, at robotten kan klare mange rengøringer med minimal vedligeholdelse.

"De to beholdere er nemme at tage ud og tømme. Der kan være en del vand i begge beholdere, og jeg har ikke oplevet, at den er løbet tør for vand i løbet af en hel rengøring."

Automatisk gulvvask og rengøring af mopper giver skinnende rene gulve

Automatisk gulvvask og rengøring af mopper giver skinnende rene gulve
Automatisk gulvvask og rengøring af mopper giver skinnende rene gulve

Nem styring via app

Opsætningen foregår gennem en app, som guider brugeren gennem hele installationsprocessen. Her kan man vælge forskellige rengøringsprogrammer, planlægge faste rengøringer og justere sugekraften efter behov.

"Jeg synes helt klart, at det med at støvsuge og vaske gulv på samme tid passer bedst ind i mit hjem."

Der kan vælges mellem flere niveauer af sugekraft, så rengøringen kan tilpasses forskellige behov. Som med de fleste robotstøvsugere gælder det dog, at højere sugekraft også medfører mere støj.

Den brugervenlige app gør det nemt at styre rengøringen fra mobilen

Den brugervenlige app gør det nemt at styre rengøringen fra mobilen
Den brugervenlige app gør det nemt at styre rengøringen fra mobilen

Få udfordringer i hverdagen

Selvom MOVA E30 Ultra generelt leverede en meget overbevisende præstation, oplevede Cecilie enkelte mindre udfordringer.

"Den kan have svært ved at se stolebenene eller andre små ben fra konsolbordet. Her kan den have lidt udfordringer med at sidde fast nogle gange."

Dette ændrer dog ikke ved det samlede indtryk af en robotstøvsuger, der klarer de fleste opgaver sikkert og effektivt.

Testerens samlede konklusion

Nytteværdi

MEGET GOD Robotten gør hverdagen markant lettere med automatiske rengøringer, fleksible indstillinger og effektiv rengøring af både gulve og tæpper.

Holdbarhed & Kvalitet

GOD MOVA E30 Ultra virker solidt bygget med materialer af god kvalitet, og de intelligente funktioner bidrager til en lang levetid.

Pris

GOD Med en pris på ca. 3.411 kr. får man mange avancerede funktioner for pengene, hvilket gør den til et attraktivt valg i sin prisklasse.

Samlet vurdering: Meget god (4/5)