Annonce
Flere af Testfamiliens familier har i løbet af sommeren 2026 besøgt BonBon-Land med børn i forskellige aldre.
Nogle familier besøgte parken for første gang, mens andre vender tilbage år efter år og har gjort besøget til en fast sommertradition.
På tværs af familierne er der især ros til det store udvalg af forlystelser, legepladser og aktiviteter, som gør det muligt at sammensætte dagen efter børnenes alder og temperament. Slikkepindeværkstedet, BonBon-dyrene og parkens mange klassiske forlystelser går igen blandt højdepunkterne.
En sommerdag fyldt med grin og gode minder
Noget for både små og store børn
En af de ting, testfamilierne fremhæver mest, er bredden i aktiviteterne. Familierne havde børn med fra babyalderen og op til 12 år, og oplevelsen er generelt, at der er noget at lave for alle.
De større børn kunne kaste sig over blandt andet Dragen, Klap-Torsken og Bæver Rafting, mens de mindre børn havde glæde af de rolige forlystelser, legepladserne, BonBon-Byen og parkens figurer.
Nora havde alle fire børn med – inklusive Elton på kun tre måneder – og fortæller:
"BonBon-Land fungerer virkelig godt som udflugt for en familie med børn i forskellige aldre."
Flere fremhæver også, at dagen ikke behøver handle om forlystelser fra morgen til aften. Legepladser, shows, vandaktiviteter og forskellige små oplevelser giver gode pauser undervejs.
Slikkepindene blev et af sommerens store hits
En aktivitet går igen i rigtig mange af familiernes fortællinger: at lave sin egen slikkepind.
For nogle af testerne vækker det endda minder fra deres egne barndomsbesøg i BonBon-Land.
Mette fortæller:
"Det er virkelig et kerneminde for mig, at vi tilbage i 90'erne også stod og trykkede i den varme masse."
Børnene får selv lov til at være med i processen og ender naturligvis med deres egen slikkepind. Hos flere familier blev det en af dagens største oplevelser.
Jeanne fortæller:
"Det var super spændende for børnene at høre om, hvordan slikkepindene laves, for derefter selv at afprøve det i praksis."
Flere anbefaler at bestille tid til aktiviteten tidligt på dagen, da den er populær.
Lav din egen slikkepind – et hit på tværs af generationer
Mere end bare forlystelser
Legepladserne får også meget ros. De giver børnene mulighed for at få brugt kroppen og lege frit mellem turene i forlystelserne.
Piratstien og Pelles Pirateventyr nævnes blandt favoritterne, ligesom shows og mødet med BonBon-dyrene har været en stor del af oplevelsen for især de yngste.
Hos Daniellas familie var det faktisk ikke nødvendigvis de største forlystelser, børnene huskede bedst:
"Det var mindst lige så meget de små oplevelser som at se BonBon-dyrene på afstand, sprøjte med vand, lave deres skattekort og lave vores egen hindbærslikkepind."
Det gør det muligt at opleve parken i sit eget tempo – også med børn, der ikke nødvendigvis er vilde med store og hurtige forlystelser.
Vis Hensyn gjorde en stor forskel
Anne-Louises familie besøgte parken på en meget travl sommerdag, hvor der flere steder var lange køer.
Her gjorde BonBon-Lands Vis Hensyn-ordning en stor forskel for familien. To af børnene har ADHD, og ordningen gav mulighed for at undgå de lange køer ved udvalgte forlystelser.
Anne-Louise fortæller:
"Det gjorde en kæmpe forskel for især Vitus, som ellers hurtigt bliver overvældet i den slags situationer."
Det betød, at familien kunne bruge energien på selve oplevelsen frem for frustrationer omkring ventetid.
En overskuelig familiepark
Flere af testerne fremhæver BonBon-Lands størrelse som en fordel.
Parken er stor nok til en hel dags oplevelser, men samtidig opleves den som overskuelig – særligt når man har flere børn med.
Nadja fortæller:
"Grunden til, at jeg er vild med BonBon-Land, er, at det er en forlystelsespark, som jeg kan overskue størrelsen af."
For hendes større børn betød det, at de kunne få lidt mere frihed til selv at gå rundt og prøve forskellige ting.
Det er også muligt at medbringe egen mad og finde steder i parken, hvor familien kan holde pause og spise. Alternativt er der mulighed for at købe mad og drikke i parken.
Køer og plads til forbedringer
Selvom tilbagemeldingerne overvejende er positive, er oplevelsen af køerne forskellig.
Nogle familier besøgte parken på dage, hvor de næsten ikke stod i kø, mens andre ramte meget travle dage.
Jeanne oplevede blandt andet, at vogne og både ikke altid blev fyldt helt op, selvom køerne var lange:
"Når køerne er lange, bør forlystelserne fyldes op."
Familien oplevede også, at nogle refillstationer løb tør for flere drikkevarianter i løbet af dagen.
Andre nævner enkelte forlystelser, der var ude af drift. Anne-Louise fremhæver dog positivt, at familien allerede ved indgangen blev gjort opmærksom på, at Vandrotten ikke kørte den pågældende dag.
Fart, leg og oplevelser for hele familien
En park i udvikling
Flere af de familier, der har besøgt BonBon-Land gennem flere år, oplever, at parken er blevet pænere og mere velholdt.
Anne-Louise fortæller:
"Jeg synes, der er blevet renoveret mere de seneste år, hvilket er dejligt at se."
Der er dog også testere, som fortsat oplever enkelte slidte forlystelser og områder, der kunne trænge til et løft.
Mette beskriver parken som opgraderet, men peger samtidig på, at der fortsat findes lidt slidte og "døde" hjørner.
Generelt opleves parken dog som ren og indbydende. Daniella fremhæver blandt andet, at der er mange medarbejdere til at skabe stemning og holde området pænt.
Hvad får man for pengene?
Prisen vurderes lidt forskelligt afhængigt af billetpris og familiens størrelse.
Flere mener, at man får meget for pengene, fordi man kan bruge hele dagen i parken, og forlystelserne er inkluderet, når entréen er betalt.
For store familier kan det dog hurtigt blive en betydelig udgift.
Mette opsummerer meget godt spændet i testernes vurderinger:
"199 kr. er en fin pris. 339 kr. synes jeg er for høj!"
Flere fremhæver samtidig muligheden for selv at medbringe mad og drikke som et stort plus.
En af familierne var faktisk så tilfreds med besøget, at dagen sluttede med køb af sæsonkort.
Minder, der går videre til næste generation
Noget særligt går igen hos flere af testerne: BonBon-Land er ikke kun en forlystelsespark, de besøger med deres børn. Det er også et sted, de selv husker fra deres barndom.
Nadja har gjort slikkepindeværkstedet til en tradition med sine børn, og Mette beskriver køreturen til parken som fyldt med snak om tidligere besøg og forventninger til årets tur.
Mette fortæller:
"BonBon-Land er og bliver ét af de minder, jeg husker bedst fra min barndom, som jeg vil videregive til mine egne børn."
Det er måske også meget godt dækkende for den samlede test: BonBon-Land handler ikke kun om, hvor mange forlystelser man når. For familierne handler dagen mindst lige så meget om grin, traditioner og fælles oplevelser.
Samlet vurdering
Testfamiliernes samlede oplevelse af BonBon-Land sommeren 2026 er positiv.
Parkens store styrke er kombinationen af forlystelser, legepladser, shows, BonBon-dyr og aktiviteter, som gør det muligt at skabe en hel dag med oplevelser for børn i meget forskellige aldre.
Særligt muligheden for at lave sin egen slikkepind får stor ros, ligesom flere familier fremhæver parkens overskuelige størrelse og hyggelige stemning.
Der er også forbedringspunkter. På travle dage kan køerne være lange, enkelte områder og forlystelser fremstår fortsat slidte, og den højeste billetpris kan være en stor udgift for en større familie.
Men familiernes børn havde det sjovt – og flere af dem spurgte allerede efter besøget, hvornår turen skulle gå til BonBon-Land igen.
En hyggelig og overskuelig familiepark med noget for både små og større børn. Kombinationen af klassiske forlystelser, legepladser, shows og aktiviteter giver mulighed for at skabe mange gode familieminder.
Familiernes samlede konklusion
Nytteværdi
MEGET GOD BonBon-Land kan fylde en hel dag med forlystelser, leg, shows og aktiviteter. Det brede udvalg gør parken velegnet til familier med børn i forskellige aldre.
Holdbarhed & Kvalitet
GOD Parken opleves generelt som ren, hyggelig og velholdt, og flere tilbagevendende gæster har bemærket forbedringer de seneste år. Der er dog fortsat enkelte slidte områder, og oplevelsen af køafviklingen varierer.
Pris
GOD Man får mange timers underholdning, og forlystelserne er inkluderet i entréen. Ved de lavere billetpriser vurderes værdien som rigtig god, mens de højeste priser kan gøre besøget dyrt for større familier.
BonBon-Land



















