Annonce
En dag i en oplevelsespark skal gerne byde på både sjove aktiviteter, fælles oplevelser og noget, man tager med sig hjem. Det er netop, hvad flere af Testfamiliens familier har oplevet efter et besøg i Universe Science Park på Als.
Universe er meget mere end en traditionel forlystelsespark. Her kombineres naturvidenskab, teknologi og iværksætteri med leg og interaktive aktiviteter, som engagerer både børn og voksne. Den seneste tid har flere af vores testfamilier besøgt parken, og én ting går igen i alle anmeldelserne: Universe formår at gøre læring sjov for hele familien.
En dag i Universe Science Park
Naturvidenskab bliver til leg for hele familien
Noget af det, som alle testfamilierne fremhæver, er den unikke måde, hvorpå Universe kombinerer læring og leg. Her bliver børnene nysgerrige på naturens kræfter og teknologi gennem aktiviteter, hvor de selv er en del af oplevelsen.
Katrine fortæller:
"Universe emmer af hygge, idyl og sjov. Det er en park fuld af leg og læring, hvor både børn og voksne bliver opslugt."
Charmilie oplevede det på samme måde:
"Det er et sted, hvor læring bliver til leg, og hvor nysgerrigheden er i centrum."
Janie beskriver oplevelsen således:
"Det er sjovt og lærerigt på samme tid, og uanset alder kan alle få noget ud af aktiviteterne."
Jancy fremhæver især parkens særlige koncept:
"Universe adskiller sig fra andre forlystelsesparker. Her leger man med naturvidenskaben."
Mette blev positivt overrasket:
"Universe er virkelig anbefalelsesværdigt for både store og små. Vi brugte flere timer, uden at nå det hele."
Testfamilierne oplevede, at både børn og voksne blev engagerede, og mange aktiviteter inviterede hele familien til at lege, eksperimentere og lære sammen.
Oplevelser for hele familien i Universe
Oplevelser med fart, udfordringer og masser af wow-effekter
Universe byder på et væld af aktiviteter, hvor børn og voksne kan udfordre sig selv. SkyTrail, Beat the Storm, Virtual Reality, Ball Factory, Water Zone og BubbleLab er blot nogle af de oplevelser, der bliver nævnt igen og igen.
Katrines søn Elliot kastede sig modigt ud i SkyTrail:
"Han var lidt nervøs, men efter en high-five fra medarbejderen gennemførte han banen og ville straks prøve igen."
Charmilie fremhæver især SkyTrail og Virtual Coaster:
"Det var virkelig et hit selv at designe sin egen rutsjebane og bagefter prøve den med VR-briller."
Hos Janies familie var Beat the Storm den store favorit:
"Det var virkelig sjovt at prøve kræfter med stormen og mærke vindstyrken på egen krop."
Jancy fortæller:
"Børnene var vilde med Segway, elbilerne og VR-verdenen, hvor de selv kunne bygge deres egen vilde rutsjebane."
Mette fremhæver Ball Factory og Water Zone:
"Vi kunne have brugt flere timer i Ball Factory, og Water Zone var et kæmpe hit for vores datter."
Fælles for alle familierne er, at én dag næsten ikke er nok til at opleve det hele. Flere nævner, at de allerede planlægger et nyt besøg.
Leg og læring går hånd i hånd i Universe
Smukke omgivelser, god service og plads til hele familien
Ud over de mange aktiviteter får både parkens atmosfære, de flotte omgivelser og personalet stor ros.
Katrine fortæller:
"Universe er utrolig smuk med blomster overalt, flotte stier og en helt fantastisk atmosfære."
Charmilie bemærker:
"Parken er velorganiseret og har smukke udendørsarealer med blomster, planter og hyggelige opholdsområder."
Jancy oplevede den gode stemning fra første øjeblik:
"Overalt mødte vi personale, som smilede og sagde hej. Det smittede af på hele oplevelsen."
Janie fremhæver en særlig oplevelse:
"Personalet er fuldstændig i børnehøjde, og som familie med et barn med autisme betød Solsikkesnoren og den store forståelse utrolig meget."
Mette afslutter:
"Parken fremstår flot, velholdt og indbydende, og man føler sig virkelig godt taget imod."
Flere familier fremhæver også de praktiske detaljer som de nye armbånd, der både fungerer som adgangsbillet og nøgle til de gratis skabe, de mange spisesteder samt muligheden for at medbringe egen madpakke.
Testernes samlede konklusion
Nytteværdi
MEGET GOD Universe Science Park formår at kombinere leg, læring og fælles oplevelser på en måde, som engagerer hele familien. Både børn og voksne får ny viden med hjem, uden at det føles som undervisning.
Holdbarhed & Kvalitet
MEGET GOD Parken fremstår velholdt, flot og gennemført med aktiviteter af høj kvalitet. Personalet får stor ros for deres engagement og service, og oplevelserne indbyder til, at man vender tilbage igen og igen.
Pris
MEGET GOD Billetterne opleves som meget fair prissat – særligt ved online køb. Når entréen er betalt, er der fri adgang til parkens mange aktiviteter, og testfamilierne vurderer, at man får rigtig meget oplevelse for pengene.














