Annonce
Vores tester Daniella har været inviteret til 25-års jubilæums-premieren i Cirkus Baldoni sammen med sin familie – og det blev en virkelig hyggelig og nærværende oplevelse for både børn og voksne.
Daniella fortæller:
“Vi har testet et lækkert, hyggeligt og meget nærværende cirkus, hvor man virkelig føler sig tæt på både artister og stemningen.”
Allerede fra start blev vi mødt af et lille, intimt cirkustelt, som skabte en helt særlig atmosfære. Her er der ikke langt til manegen, og det gør hele oplevelsen mere intens og nærværende – især for børnene.
Peter Nørgaard var sprechtstallmeister og løftede showet med masser af energi, humor og en fantastisk sangstemme. Han stod også for bugtaler-nummeret med “hunden”, som uden tvivl var et af aftenens største højdepunkter.
“Liam knækkede fuldstændig sammen af grin – og det gjorde vi voksne faktisk også!”
Efterfølgende spurgte Daniella Liam, hvordan han troede hunden kunne tale, og hans svar var helt fantastisk:
“Han må trykke på nogle knapper.”
Det siger virkelig noget om, hvor opslugt børnene var.
Hyggelig cirkusstemning i det intime telt i Cirkus Baldoni
Et kærkomment kattenummer
Isabella var helt forelsket i kattenummeret – et indslag, som har været savnet i Cirkus Baldoni siden 2017.
Det var tydeligt, at der var styr på dyrevelfærden, og der var absolut intet at sætte en finger på. De søde katte sprang imponerende langt, hoppede gennem hulahopringe og bevægede sig elegant rundt på artisterne.
For Isabella var det ren lykke.
Forestillingen havde en rigtig fin balance mellem de sjove, søde og rolige indslag og de mere nervepirrende numre, hvor hele teltet sad helt stille og fulgte intenst med.
Som prikken over i’et var der også et dinosaur-nummer, som virkelig fangede Liam – mens Isabella syntes, det var en smule uhyggeligt.
Massere af grin med det sjove bugtaler-nummer
En oplevelse der fanger hele familien
Noget af det mest imponerende var, at begge børn på 3 og 6 år var fuldstændig opslugt i næsten to timer. Det siger virkelig noget om, hvor gennemført forestillingen er.
Cirkus Baldoni formår at skabe et klassisk cirkusunivers i øjenhøjde med børnene, hvor der er plads til både grin, forundring og nærvær hele vejen igennem.
Og som prikken over i’et er der selvfølgelig også alt det, man forbinder med en ægte cirkusoplevelse – popcorn, slikkepinde, sodavand og andre små lækkerier, som gør det hele lidt ekstra hyggeligt.
Daniellas konklusion
Nytteværdi
MEGET GOD – Forestillingen engagerer både børn og voksne, og at børn på 3 og 6 år er opslugt i næsten to timer, siger det hele.
Holdbarhed & Kvalitet
MEGET GOD – Det er en oplevelse, der bliver hængende længe – især de sjove og imponerende indslag. Dygtige artister, god variation og tydeligt fokus på både dyrevelfærd og publikumsoplevelse.
Pris
GOD – Man får en gennemført cirkusoplevelse med masser af underholdning og stemning.
Baldoni












