JUL PÅ BAKKEN – Testfamilien
9. DECEMBER – LÅGE 9 ER ÅBEN – KIG IND

JUL PÅ BAKKEN

Annonce

Mie fra Testfamilien.dk var inviteret en tur på Bakken med familien i anledningen af JUL på Bakken.

Mie fortæller:

“For første gang har Bakken åbnet op til jul, og vi var heldige at være inviteret ind og opleve det. Der er bl.a. julemarked, flere kørende forlystelser, julemand, julenisser og en masse julestemning.”

“Vi kom en søndag eftermiddag kl. ca. 14 og gik igen omkring lukketid kl. 18. Vi valgte ikke at spise frokost derinde, selvom der er rig mulighed for at få en lækker julefrokost på et af de mange spisesteder. Vi valgte at tage derind for at prøve en masse forlystelser og det var virkelig et godt valg, for selvom der var mange mennesker, så var der ikke særlig mange der prøvede forlystelser, så vi stod ikke i kø en eneste gang.

Der var en skøn stemning på Bakken og flere gange måtte vi stoppe op og kigge på enten optrædende nisser eller efter julemanden.”

“Julemanden mødte vi flere steder i parken. Men hvis man ville være helt sikker på et møde, så kan han findes i nisseskoven hvor hans hjem også er. Nisseskoven ligger lige bag den gamle trærutschebane og det er en lille hyggelig oase.”

“I Nisseskoven finder du også en sjov forhindringsbane, som Magnus hyggede sig gevaldigt med. Derudover var det super sjovt at lege snemand.”

“Kalle Kronhjort går rundt på bakken og uddeler store julekram! Vores unger var dog mest til at kigge.”

“Pjerrot var der selvfølgelig også. Vi kom kun kort forbi.”

“Vi var heldige med vejret – men der er sat små ildsteder op, så man kunne få varmen.”

 

“Vi prøvede en masse forlystelser og ballongyngen var én vi alle kunne være med i. ”

Åbningstider er (frem til den 22. december 2018): fredage fra kl. 14 – 18.00, lørdage og søndag fra kl. 12 – 18.00. Og indgang er som altid gratis.

Billedet her af Magnus beskriver meget godt hvilken oplevelse han havde med en tur på Bakken her i julen. Det kan klart anbefales.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9. DECEMBER – LÅGE 9 ER ÅBEN – KIG IND