TEST af LEGO DUPLO ALFABET VOGN – Testfamilien
TEST af OBH Nordica Freshboost Vacuum Blender

TEST af LEGO DUPLO ALFABET VOGN

En række af vores familier har sammen med deres børn testet LEGO Duplo Alfabet vogn nr. 10915

Stella fortæller:

”Flora på tre år har testet LEGO Duplo Alfabet vogn (10915).

Denne udgave er til børn fra halvandet år og op efter og indeholder 26 bogstavklodser, som giver masser af muligheder for at blive fortrolig med alfabetets bogstaver og styrke sprogfærdighederne. Bogstaverne Æ, Ø og Å er dog ikke med i dette alfabet.

Allerede da vi modtog pakken var Flora helt vild efter lastbilen, og de små hænder kunne slet ikke vente med at få fat i de små børnevenlige klodser og gang i byggeri og leg.

Selvom Flora kun er tre år og slet ikke kan bogstaverne, så syntes hun det er sjovt at sidde og lege at hun ’øver’. Vores lidt ældre piger som meget snart er førskolebarn, og første klasse-barn, kombinerer kreativt byggeri med læring af alfabetet. Og hvis der er noget vi forældre er vilde med, så er det når vi kan kombinere fantasifuld leg og læringslegetøj.

Når de små leger med alfabetvognen forbedrer de deres finmotorik, når de stabler bogstavklodserne bagpå vognen. Der opstår fantasifulde eventyr med drengen, pigen og bjørnen, – samtidig med at børnene udvikler deres rumlig-visuelle bevidsthed.

Bogstavklodserne er i farvestrålende farver, hvilket er godt for børnenes øjne og igen en læring da de kan sidde og øve farverne.

Til sættet medfølger en ABC-plakat, der også hjælper børnene med at blive fortrolige med alfabetet.

Lego alfabetlastbilen giver børnene (store eller små) ubegrænset leg, selvudfoldelse og læring. Det er faktisk designet til at være det bedste legetøj til førskolebørns behov.

Lego Duplo sættet her kan kombineres/sættes sammen med alt andet fra Lego duplo, så legen og konstruktionerne kan blive uendelig store.

Der er rig mulighed for at lære alfabetet at kende med dette sæt – bogstavelig talt.

F-A-N-T-A-S-T-I-S-K”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Der er mange timer leg i dette LEGO Duplo sæt. Sættet kan give leg til både store og små, samt en masse læring. Sættet kan kombineres med andet fra duplo.

Holdbarhed: MEGET GOD – Lego er kendt for deres gode kvalitet, og det samme gør sig gældende her. Børnene kan til tider være hårde ved legetøj, og det er ingen undtagelse her det holder! Holdbarheden er fantastisk.

Pris: MEGET GOD – Alfabet lastbilen koster 249,95 hvilket jeg syntes er en rigtig god pris for Lego, hvor der også er læring i.

Kvalitet: MEGET GOD – LEGO er kvalitetslegetøj som kan holde i mange år og til børns brug af legetøj.


Sandra fortæller:
“Caroline på 1 1/2 år og Kastanie på 4 år har testet Lego Duplo Alphabet Truck, som der har en anbefalet alder der hedder 1 1/2 år +

Glæden var stor, da vi fik kassen med Duplo hjem. Vi har i forvejen ret meget Duplo, som der bliver leget flittigt med, så at få nyt til samlingen, var lige sagen for pigerne.

Kassen består af 2 vogne der kan sættes sammen, et par figurer og en isbjørn, et par skamler, samt hele alfabetet fordelt på 26 Duplo klodser, i nogle virkelig fine farver.

Kastanie der skal starte i skole næste år, er meget optaget af bogstaver og har i lang tid øvet sig på alfabetet. Klodserne med bogstaverne på, er derfor blevet brugt flittigt til at øve og sætte dem sammen i den rigtige rækkefølge og danne små ord. En virkelig hyggelig måde, at få noget læring ind på.

Caroline på 1 1/2 år, synes de farvestrålende klodser, er sjove at sætte sammen og ikke mindst hive fra hinanden igen og vognen er blevet kørt enormt meget rundt med. Det er ikke meget legetøj hun sidder med særlig længe ad gangen, før interessen forsvinder, men at lege med Duplo klodserne og de små figurer, kan virkelig holde hende beskæftiget længe.

Sættet får en kæmpe anbefaling herfra, både til de helt små og til førskolebørn. Det er en virkelig hyggelig aktivitet at være sammen om.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Læringsdelen ifht. alfabetet er virkelig genialt til de lidt større børn og til de mindre er Duplo jo fantastisk for finmotorikken.

Holdbarhed: MEGET GOD – Den er helt fantastik og der er ikke en finger at sætte på holdbarheden, som bare er tip-top.

Pris: MEGET GOD – Sættet koster normalt 249 kr. og er alle pengene værd

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er fremragende og med produkter fra Lego Duplo, er man sikret en kvalitet ud over det sædvanlige.


Vores tester Line har sammen med hendes to piger Nora på 2 år og Esther på 5 år testet LEGO DUPLO Alfabetvogn.
Line fortæller:
“Den fine alfabetvogn fra Lego med 26 bogstavsklodser i forskellige farver er et fint stykke legetøj, der er let at samle for selv de mindste og, som giver mulighed for at introducere dem for både farver og bogstaver.
Sættet består af en lastbil med anhænger, en dreng, en pige, en bjørn og 26 bogstaverklodser i forskellige farver. Man mangler lige Æ, Ø og Å, så man skal være lidt kreativ, når man øver alfabetsangen.
Pigerne har leget meget med sættet og det gode er, at det har et passende niveau til begge. Med Esther har vi kunnet øve bogstaverne, korte ord og alfabetsangen, mens vi med Nora har øvet farver samtidig med hendes finmotorik er blevet trænet ved at stable klodserne på lastbilen.
Alt i alt et rigtigt fint sæt som både er sjovt og lærerigt. Og så er det i de nye fine pastel farver
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD. Super at det kombinerer både leg og læring og at det henvender sig til flere aldersgrupper. Helt sikkert en god gaveide til de mindste.
Holdbarhed: MEGET GOD.  Lego går aldrig af mode og aldrig i stykker. Alle der har trådt på et stykke lego, ved at det er foden, der går i stykker – og ikke klodsen
Kvalitet: MEGET GOD. Altid samme gode kvalitet fra LEGO, der er testet og certificeret efter højeste standarder.
Pris: MEGET GOD. Sættet koster 249 kr. hvilket jeg synes er en hel fair pris, da der er meget leg og læring i det.

Anne-Louise fortæller:

“Vi elsker Lego herhjemme og børnene kan virkelig bruge meget tid på at fordybe sig i Legos univers.

Elin er 17 måneder og har leget med Lego Duplo siden hun var ret lille, fordi hun har fulgt hendes større søskende. Denne kasse var dog hendes egen første kasse lego.

Lego har altid forstået at fange børnenes opmærksomhed og de små får straks lyst til at komme igang med at udforske de mange klodser i forskellige farver. Dette var ingen undtagelse.

Elin fik straks åbnet pakken og jeg hjalp hende med at få bygget den simple vogn ud fra den lille manual.

Elin begyndte herefter straks at fordybe sig i legen, stablede klodser af og på hinanden, legede med de små figurer og den lille isbjørn. Silje på 6 brød straks ind i legen og viste hun kunne ABC. Hun var dog lidt utilfreds med, at der mangler Æ, Ø, Å.

Udover at de små kan forbedre deres finmotorik når de stabler bogstavsklodserne på bilen, så kan de også lave rolleleg med de små figurer der er med i æsken. Lego Duplo giver små børn ubegrænset leg, kreativ udfoldelse og læring mellem hænderne og de udvikler den rumlige bevidsthed. De fine klodser i småbørnsvenlig størrelse gør, at de små hænder slet ikke vente med at komme igang med byggeriet.

Hos Lego Koncernen tester de selv deres Lego Duplo klodser og elementer, så de er sikre på, at alle byggesæt altid overholder de højeste internationale sikkerheds- og kvalitetsstandarder.

Herhjemme bliver der dagligt leget med Lego Duplo i hele stuen – og børnene elsker det.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – børnene elsker at lege med Lego Duplo. De får styrket finmotorikken, udvikler den rumlige bevidsthed, får kendskab til ABC, masser af mulighed for kreativ udfoldelse.

Holdbarhed: MEGET GOD – Lego holder bare! Jeg tror aldrig Lego “går af mode”. Selv Silje på 6 år, elsker stadig at bygge med Lego Duplo, selvom hun også har Lego Friends.

Pris:  GOD – den koster 249,- de fleste steder, men nogle steder kan den købes på tilbud helt ned til 159,- .

Kvalitet: MEGET GOD – Lego Duplo (og generelt Lego) er super kvalitet. Det holder ganske enkelt bare.


Mette fortæller:

“Vi har testet den fine nye lastbil fra Lego med alfabet klodser til. Sættet indeholder, udover lastbilen med vogn, 26 bogstaver, 2 mennesker, 1 isbjørn og 2 stole, så der er god mulighed for at få en leg i gang.

Jeg er selv helt vild med de nye sarte pastel farver som lego har lanceret på deres nye duplo æsker.


Vigga på 3 år er for lille til at bruge klodserne med bogstaver til en lærings aktivitet, men de er blevet stablet godt og kørt rundt med på lastbilen, sammen med især den søde isbjørn.

Vigga har en halvsidig lammelse så hendes højre hånd er meget udfordret, men lastbilen har en god størrelse som er nem at håndtere selv med kun en hånd. Og klodserne har været gode til at øve at holde i den højre hånd.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Lego er en sikker vinder når man snakker legetøj, alle kan få glæde af det.

Holdbarhed: MEGET GOD – Der ses ingen brugsspor på lastbilen i testperioden. Det gode ved lego er at det kan holde igennem generationer.

Pris: MEGET GOD – Alfabetvognen har en bejlende udsalgspris på 250 kr, hvilket jeg synes er en god pris til så stor en æske lego.

Kvalitet: MEGET GOD – Duplo holder altid, farverne holder, bogstaverne på klodserne bliver ikke utydelige og figurerne som er med kan også tåle at få bevæget arme og ben i en uendelighed.


Kia fortæller:

“Olivia på 2 år har været så heldig at få lov til at teste Lego Duplo alfabetlastbil.

Hun blev ellevild da hun åbnede pakken, for som de fleste andre børn, så elsker Olivia også Lego. Lego er altid et hit, men da hun opdagede det var en lastbil, blev det hele bare lige lidt federe. Den her 2 års alder, der kan lastbiler, busser mm. altså noget.

I kassen er der 26 fine bogstavsklodser, som ikke kun styrker motorikken, men også gør at man kan lære bogstaverne at kende. Derudover er der både en Lego dreng, Lego Pige og en Lego bamse. Den anbefalede alder på denne er + halvandet år. Det betyder også at klodserne er noget større, og derfor egner sig fint til de mindste.

Selvom Olivia er lidt over 2 år, så kan hun sagtens finde på at snige små stykker legetøj i munden. Så derfor er Duplo helt perfekt.

Jeg elsker at se hvordan Olivia altid kan få tiden til at gå med Lego. Hun kan snildt sidde for sig selv i længere tid, og bygge med klodserne.

Der går naturligvis noget tid før hun selv kan stave nogle ord, men i mellemtiden leger mor og far gerne med, og sætter en masse ord sammen.

I kassen er der også en ABC plakat med. Udover den naturligvis kan bruges som en pege plakat, og den hjælper med at lære alfabetet, så bruger Olivia den i lego legen. Hun synes det ret fedt at sidde og finde klodserne der passer til bogstaverne på plakaten.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/nyttefærdig: MEGET GOD. Lego kan bruges i mange år, og i forskellige aldre. Olivia har leget med Duplo siden hun var omkring 1 år og leger stadig med det.

Holdbarhed: MEGET GOD. Lego er utrolig holdbart, og kan bruges i mange mange år.

Pris: GOD – Æsken kan fås på tilbud flere steder.

Kvalitet: MEGET GOD. Klodserne er robuste og kan tåle at blive kastet rundt med.


Louise fortæller:
“Benedikte på 4 år og August på 11 måneder har testet Lego Duplo Alfabetvogn.

Alfabetvognen er i Legos velkendte gode robuste kvalitet, og pakken indeholder 26 bogstavsklodser, en lille dreng, en lille pige, en isbjørneunge og selve lastbilen med påhængsvogn. Pakken anbefales til børn fra 1,5 år og op. Men da pakken ikke indeholder små dele, fik August lov til at teste lidt med.

Benedikte er meget optaget af bogstaver for tiden og vil meget gerne lære om dem. Derfor var Alfabetvognen en god overraskelse, da vi åbnede for denne test. Jeg synes det er super fedt, når leg og læring kan gå hånd i hånd. Jeg er sikker på, at læringen også hænger meget bedre ved, når børnene har det sjovt imens. Nu er Benedikte ikke et før-skolebarn endnu, men fordi hun selv viser så meget interesse for bogstaver og tal, synes jeg de her klodser fra Lego er geniale til at snakke lidt om alfabetet og de forskellige bogstaver vi har.

August var straks meget optaget af lastbilen. Hans finmotorik er stadig ikke helt klar til at sætte Lego sammen, men en bil – den kan han finde ud af at køre med. Det er det gode ved Lego – det lægger op til så mange forskellige typer af leg. Den her pakke, som også indeholder små mennesker, kan både bruges til “rolle-lege”, som Benedikte gerne vil lege, men også til at bygge et højt tårn af bogstavsklodserne, som August gerne vil være med til (ihvertfald vælte delen ;-)Alle klodserne er i forskellige farver, så udover at Alfabetvognen selv sagt lægger op til, at man kan få en snak om bogstaverne, så er det også oplagt at snakke om farverne. Vi legede to forskellige lege, som begge handlede om at få lastet vognen med de rigtige klodser. Først prøvede vi den med farverne, hvor jeg bad om at få læsset vognen med fx alle de blå klodser. Bagefter prøvede vi må de forskellige bogstaver. Benedikte er ikke helt stærk i dem endnu, men bogstaverne fra hendes eget navn kan hun, så vi prøvede os lidt frem.

I pakken var der også et stykke kraftigt papir med alle bogstaverne, og Benedikte skulle selvfølgelig også lige finde ud af om hele alfabetet nu også var med i kassen. Med undtagelse af Æ, Ø, og Å var de der allesammen.

Vores vurdering af Lego Duplo Alfabetvogn bliver som følger:

Nytteværdi: MEGET GOD – begge børn er meget glade for Lego Duplo, og der er altid “lege-garanti”, når vi finder Lego frem. Alfabetvognen er ingen undtagelse, og denne pakke er endda særligt god for før-skolebørn, som har en interesse for bogstaverne.

Kvalitet: MEGET GOD – Lego er jo kendt for sin meget høje kvalitet. Det er robust og kan holde til noget. Selv lastbilen har holdt til Augusts lidt hårde håndtering, og alt ser stadig spritnyt ud.

Pris: GOD Prisen for pakken er 250 kr. Jeg har set den på tilbud flere steder til 160 kr. Virkelig en god pris for en pakke Lego, som kan bruges på flere forskellige måder.


Christina afslutter:

“Vi har testet en kasse fra Lego Duplo, eller det vil sige min søn på 3,5 år har testet og Mor har leget med. Richard på 3,5år har testet kassen som han kalder for ”isbilen”.

Lego er og bliver jo bare et kæmpe hit – uanset alder. Min dreng stråler hver gang han får en ny kasse Lego, han elsker Lego og derfor har vi også en del af det. Biler er samtidig også det helt store for ham, så denne kasse har han virkelig været glad for.


Denne æske var en blå lastbil med en masse farvede klodser til og med det samme fik hans fantasi det lavet om til, at det var den blå isbil med is i mange forskellige farver og smage.

Hele familien har fået lov at vælge forskellige kugler og så har han ellers kørt rundt i stuen og sagt ”ding ding”.

Min søn elsker Lego Duplo og det er jo så skønt. Denne kasse som han modtog, havde nogle helt specielle pastel og neonfarver, nøj hvor er det flot. Det er ikke de ”klassiske” farver på legoklodser men bare så fint.

Klodserne der er med, er de høje klodser. De er rigtig gode at bygge tårn af, fordi tårnet hurtigere bliver højt og der er så mange klodser i pakken, at man kan bygge et rigtig højt et.

Det har vi også haft stor glæde af.

I denne test bliver dette vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Lego er et kæmpe hit, jeg gentager det tit, men det er fordi jeg virkelig mener det. Det er virkelig noget man har glæde af i alle aldre og i mange mange år.

Holdbarhed: MEGET GOD – Du kan ikke slide Lego op. Jeg tror de eneste legoklodser der har mistet livet herhjemme, er når mormor og morfars hun har været her og lige ville spise en eller to – så beder man også selv om det (smiler).

Pris: GOD – Lego er jo ikke billigt, men på den anden side er det ofte på tilbud. Man skal også bare huske, at Lego er en form for investering, da det holder så ufattelig godt. Duplo har en god pris.

Kvalitet: MEGET GOD – Så godt som det kan være, helt perfekt og super kvalitet.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af OBH Nordica Freshboost Vacuum Blender