TEST af Lego Starwars (75322) – Testfamilien
TEST af Najell Easy Soft bæresele

TEST af Lego Starwars (75322)

Vores tester Lea har sammen med sønnen Karl på 7 år testet Lego Starwars (75322).

Lea fortæller:

Karl er fuldstændig tosset med Lego, og han kan sagtens sidde en hel dag fordybet i at bygge og lege med Lego. Starwars er det helt store hjemme hos os lige nu, og derfor skulle det selvfølgelig være den pakke vi skulle teste, også selvom der på boksen stod 9 år. Jeg forudså, at der nok skulle lidt voksenhjælp til, eller det håbede jeg, for Lego bliver man bare aldrig rigtig for gammel til.

Vi har allerede rigtig meget Lego Starwars i hjemmet, så det kunne næsten ikke gå hurtigt nok med at få denne her samlet, så det kunne leges med. Nederst på byggevejledningen gik en lille Lego Chewbacca, så det var nemt at følge med i hvor langt der var til mål. Faktisk var jeg overrasket over hvor lidt hjælp min 7 årige havde brug for, så indimellem måtte jeg tigge om at få lov at hjælpe med at bygge lidt, fordi det gik så fint med at bygge selv. 

Vi måtte en tur på Google for helt præcis at finde ud af, hvad det her var for en, vi havde fået bygget, for vi har ikke set Starwars-filmene, men altså derfor kan Starwars sagtens være det sejeste i verden. 

”Wow den er vild mor”, begejstringen var ikke til at tage fejl af. En høj figur, med masser af detaljer, som jo er kendetegnet Lego, bevægelige justerbare ben, et cockpit og hjulbetjent hoved. Behøver jeg at fortælle, at de næste mange weekender kommer til at gå med Lego Starwars leg!?

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/ nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Lege/nytteværdi: MEGET GOD, ingen tvivl om at Lego aldrig nogensinde går af mode og kan bruges altid.

Holdbarhed og kvalitet: MEGET GOD, kan bruges altid, holder år efter år. Hvis ikke i en Starwars leg, så kan den bygges om og bruges i andre lege.

Pris: GOD, jeg synes jo egentligt at Lego er lidt dyrt, men altså man ved jo også, at man får legetøj, der både holder og kan bruges mange mange år. Den her er set på nettet til 400 kr, og det synes jeg faktisk er en OK pris til så stor en Lego.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Najell Easy Soft bæresele