TEST af Barbie Cutie Reveal-dukker Coolshop.dk – Testfamilien
TEST af Safire gas grill i samarbejde med Camping Agenten

TEST af Barbie Cutie Reveal-dukker Coolshop.dk

To af vores testere har testet Barbie Cutie Reveal-dukker i samarbejde med Coolshop.dk. Her kommer deres anmeldelser. 


Vores tester Anne-Louise har sammen med hendes to piger Silje Karoline (8) og Elin (3) testet Barbie Cutie Reveal-dukker.

Anne-Louise fortæller:

Både Silje og Elin elsker Barbie, så denne test var uden tvivl noget, der ville falde i deres smag. Da pakken kom, var de helt oppe at køre og indpakningen gjorde det ekstra spændende. Barbie Cutie Reveal-dukker giver nemlig den sødeste unboxing-oplevelse for barnet. Der er 10 overraskelser inkl. en Barbie dukke.

Når man åbner pakken kommer en Barbie iklædt en blød, plys udklædning (panda, kanin, kat, hund) til syne. Derudover kommer der 4 små poser med overraskelser. Når man tager udklædningen af Barbien, finder man ud af, hvilken Barbie der gemmer sig under. I overraskelsesposerne finder man skinnende tøj, tilbehør, en svampekam og en minihvalp (mini panda, kat, kanin). Hvis man vender udklædnings toppen om, bliver den til en fleecejakke, og kostumehovedet bliver til en kæledyrsseng.

 

Hvis man bruger svampekammen og iskoldt vand, kan man få flere overraskelser. Med iskoldt vand kan man nemlig få dyreansigtsmaling frem på Barbie, og kæledyret kan åbne øjnene. Ren magi!

Behøver jeg sige, at disse Barbier er et KÆMPE hit hos pigerne? De var begge helt oppe at køre, da de åbnede dukkerne og fandt overraskelserne. Drengene kom flere gange og så nysgerrigt med!

Silje har set en del af Tv2 hittet “Hvem holder masken?”, hvilket disse Barbier minder lidt om. Derfor er der blevet leget meget “Hvem holder masken?” med Barbierne i deres fine udklædning.

Barbie er perfekt til rolleleg, og pigerne kan bruge mange timer i hele Barbie universet.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Barbie er altid et hit. Med disse Cutie Reveal dukker er der ekstra meget magi og overraskelser, hvilket gør legen endnu mere spændende.

Holdbarhed: MEGET GOD – Barbierne virker super holdbare, og de har lang levetid.

Pris: GOD – Prisen svinger mellem 281 kr og 339,95 kr. alt efter, hvilken Barbie man vælger.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er super fin. Det synes jeg altid Barbie har været – vi har flere Barbier tilbage fra min egen barndom, som stadig er super fine.


Christine fortæller:
“Vega på 3 år elsker BARBIE – det er det HELT store i øjeblikket. Derfor var denne test, perfekt til hende”

Barbie Cutie Reveal er ikke kun en Barbie dukke, som vi normalt kender dem. Det er nemlig hele oplevelsen ved at åbne dem, som giver barnet (og moderen) lige så meget 🙂

Vi har modtaget Bunny, Panda, Kitten og Puppy. Fælles for dem alle er, at de er iklædt det blødeste “kostume”.
Når kostumet fjernes, gemmer der sig en Barbie, som vi normalt vil kende hende. Der er 10 overraskelser inkl. Barbie dukken i hver æske, som man finder i fire små poser: en skinnende nederdel, et par fede sko, svampekam, pandebånd og mini-dyr!

Det bløde plystøj er vendbart, så med alt tilbehøret og det vendbare tøj kan man hurtigt style en ny Barbie.

Hvis man bruger “svampekammen” kan Barbie forvandle sig. Ansigtet forvandler sig nemlig. Pigerne har også prøvet at lægge dem i køleskabet, og så sker der overraskelser 🙂

Vega har virkelig fået lang tid til at gå med de fire Barbie dukker, og storesøster Josephine på 9 år har også haft fat i dem en del gange.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Barbie går bare aldrig af mode! Dette er en ny og ret sjov form for Barbie.

Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD – God kvalitet og holdbarhed.

Pris: GOD – Rimelig pris, hvis man sammenligner med andre Barbie dukker. Priserne er mellem 281,00 – 339,95

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Safire gas grill i samarbejde med Camping Agenten