TEST af Smash Ball fra Randomshop – Testfamilien
TEST af South Pole Adventure familiespil

TEST af Smash Ball fra Randomshop

Flere af vores testere har henover sommeren testet havespillet “Smash Ball” fra Randomshop.dk. Her kommer familiernes anmeldelser.


Vores tester Stine har sammen med børnene Melanie på 9 år, Vincent på 6 år og Alberte på 4 år testet Smash Ball spillet fra Random Shop.

Stine fortæller: 

Smash ball er sommerens store hit, og det var det også, da det ankom med posten herhjemme. Vincent på 6 år gik hurtigt i gang med at samle det uden problemer. Kanterne sættes ind i de gule ben så det danner en ring og herefter puttes nettet på. Det krævede lige lidt voksen hjælp, så det blev stramt nok. De 3 bolde bliver pustet op med den medfølgende pumpe.

Spillet kommer i en praktisk pose, så det let kan pakkes sammen og tages med på f.eks. ferie, familiebesøg eller i parken.

Der medfølger en lille seddel med reglerne, som dog kun er beskrevet på engelsk, hvilket er lidt træls, men på Random Shops hjemmeside under spillet kan reglerne læses, og der er link til en video.

Det er et lidt svært spil at holde i gang med børn på 4 og 6 år. Men vi har spillet det, så de kunne være med, bl.a. ladet dem gribe bolden inden den sendes tilbage ned i nettet. 

Børnene har også spillet det alene 2 og 2, hvilket der er gået meget tid med. Så får de også trænet deres øje hånd koordination, og det kan man jo altid bruge ☺

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:
Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytte/Legeværdi: GOD – Fint spil, hvor man både får rørt sig og er sammen flere om. Det giver hurtigt anledning til grin og fjol.
Holdbarhed/kvalitet: GOD – Spillet er lavet i plastik og vejer ikke ret meget.
Pris: MEGET GOD – Prisen er 219,95 kr. hos Random Shop, og det synes jeg er en rigtig fin pris. 


 

Vores tester Katrine har testet produkter fra Randomshop.

Følgende produkter er testet

  • SMASH BALL

Jeg synes virkelig, at det er hyggeligt at spille både brætspil, kortspil men også havespil. Det at være ude i naturen sammen med andre og have det sjovt, er noget jeg virkelig nyder. Derfor er det også med glæde, at jeg har testet havespillet Smash ball.

Smash ball er et fedt havespil for 4 personer eller flere. Der medfølger en rygsæk, så du nemt kan tage det med på tur. Det er nemt at samle og at have med. Der medfølger også en pumpe til boldene. 

Kort fortalt skal man i Smash ball  laves to hold á minimum 2 personer, der stiller sig rundt om nettet. Første hold starter med at smashe bolden ned i nettet til modstanderholdet. Modstanderholdet skal derefter spille bolden mellem hinanden inden de skal smashe bolden ned i nettet og tilbage til det første hold. 

Først og fremmest er spillet virkelig sjovt. Man får bevæget sig og grint. Det er ikke helt nemt, bolden skal man spille til hinanden og bagefter smashe ned i nettet. Det kræver lige lidt træning før man kan have den helt store kamp i gang, men det er sjovt og underholdende. 

Jeg vil sige, at spillet mest er velegnet til voksne eller store børn, da det er for svært for mindre børn. 

Hvis man mangler et nyt havespil, kan jeg klart anbefale Smash ball. Et sjovt, udfordrende spil, som handler om koordination, samarbejde og om bare at have det virkelig sjovt.  

 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er virkelig et sjovt havespil, som giver et smil på læben. Man bliver nødt til at samarbejde samtidig med at du får rørt dig.  

Holdbarhed: GOD – Det er et virkelig sjovt spil, men det kræver, at man ofte pumper luft i bolene, samtidig skal nettet strammes tit. Det er lidt ærgerligt, at særligt nettet ikke kan holdes stramt i længere tid. Når det så er sagt, er der altså mange timers sjov i Smash ball. 

Pris: GOD – Jeg synes, at det er en super fin pris, for et sjovt og underholdende havespil.

Kvalitet: GOD – Det er et virkelig godt spil, men igen jeg ville ønske at særlig nettet var lidt bedre, men ellers nemt at samle og have med på farten. ☺ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af South Pole Adventure familiespil