TEST af Campingvogn Caravelair ALBA 497 Family i samarbejde med Campingagenten del 2 – Testfamilien
TEST af Magnet Stick fra Randomshop

TEST af Campingvogn Caravelair ALBA 497 Family i samarbejde med Campingagenten del 2

I sommeren har flere af vores testfamilier fået lov at teste campingvognen Caravelair ALBA 497 Family i samarbejde med Camping Agenten. Campingvognen har været på campingpladsen Løkken Klit Camping. Her kommer 2. del af testfamiliernes anmeldelser: 


Michelle fortæller:

Vi har igen i år været så megaheldige at få lov til at teste den skønne campingvogn Caravelair ALBA 497 Family fra Camping Agenten. 

En hel uge på Løkken Klit Camping – Camping & Hytteby. En hel uge til at prøve det skønne campingliv af. Det er anden gang, vi overhovedet er på camping med vores børn på henholdsvis 9, 7, 5 og 2 år. 

Sidste år var første gang, vi var afsted og især drengene har snakket om vores sidste års campingferie hele året siden sidste sommer. Så de var så glade for, at vi også skulle afsted i år.  

Vi fik nøglen til vognen i informationen, og vi fandt hurtig og nemt vores campingvogn. Det hele stod klar, fortelt, grill, gasflasker, bord, stole, ekstra ”køleskab”boks  – ja ALT havde Camping Agenten sørget for. 

Nu er vi jo en familie på 6, så man kunne måske godt blive lidt bekymret for, om vi overhovedet kan være i sådan en vogn. Og der må jeg sige, det er intet problem. Med den smarte køjeseng med 3 køjer, dobbeltseng (1,5 seng) og spiseplads, som kan laves til en seng, så kunne vi sagtens være der alle mand. Vi brugte dog ikke den sidste opredning, da mindstemanden bare sov ved os i dobbeltsengen. 

Sidste år, som jo var første gang, havde jeg været lidt betingelige i forhold til at skulle lave mad til 6 mennesker i en campingvogn. Men det fandt jeg hurtig ud af var supernemt. Så i år havde jeg fyldt en termokasse hjemmefra med mad til næsten hele ugen. Fordi der er rig mulighed for at lave mad på gasgrillen eller inde i vognen på et af de 3 gasblus.

Løkken Klit Camping havde dog også de fineste køkkenfaciliteter, rent og pænt, hvor vi flere gange var oppe og låne en ovn. For ikke at snakke om de ca. 2 gange om dagen, hvor der også skulle vaskes op. Lige ude foran køkkenområdet lå en stor legeplads med hoppepuder, svævebane, gynger og meget mere. Så smart når man er en børnefamilie som os, at jeg lige kunne have et øje på børnene imens jeg lavede mad eller vaskede op. Opvask var drengene nu også meget god til at hjælpe med på skift.

Der var dog flere fine legepladser på campingpladsen, og i år kunne vi så småt mærke det, vi har hørt garvede campister snakke om. Det med, at børnene bare leger, og forældrene sidder i forteltet og nyder roen, solen og et glas rose. Fordi i år havde alle drengene en alder, hvor de godt kunne lege lidt på legepladsen selv, imens mor og far f.eks. vaskede op. Mindstemanden kan klare det meste selv samt de store er blevet så store, at de nemt kan hjælpe ham, og de passer på hinanden. Desuden var vi heller ikke mere end 50-100 meter væk. 

Løkken Klit Camping har et super fint badeland! Vi havde heldigvis dejligt vejr i uge 32, så badelandet blev besøgt flere gange i løbet af ugen. 

Der var både stor ”voksen”pool samt fin børnepool med lille rutchebane samt to store vandrutchebaner. Der var fine omklædnings- og bademuligheder, når man skulle i vandet. Men man kunne også ligesom os, gå lige rundt om hjørnet og bruge et af de store familierum, til at blive vasket og få tøj på igen. 

Ud over badeland og legepladser er der boldbaner, legerum, gokarts og det lille tog Futte samt meget mere, så Løkken Klit Camping er bestemt en børnevenlig familiecampingplads. Pladsen ligger også tæt på stranden (gåafstand) samt Løkken centrum. Og ellers så byder Nordjylland jo på meget smukt samt spændende oplevelser. Så campingpladsen ligger bare superfint placeret i skønne Danmark. 

Så igen i år var campinglivet en succes. Drengene nød det max, og mor og far fik slappet lidt mere af i år end sidste år, hvor vi hele tiden skulle løbe rundt efter mindstemanden, der sidste år kun var 15 mdr. Så i år fik vi rigtige en smagsprøve ikke kun på campinglivet, men det SØDE campingliv med børn. 

TUSIND TAK for en fantastik dejlig uge.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, er du og din familie en erfaren campist eller lidt mere nybegynder som os, så er denne vogn og campingplads et rigtig fint valg. Campinglivet favner alle generationer. 

Holdbarhed: MEGET GOD, Man kan med det samme se og mærke, når man træder ind i forteltet/vognen, at det er en luksusvogn man skal holde ferie i. Så lækker en campingvogn.

Pris: GOD, Hvis man er den heldige ejer af en campingvogn eller har mulighed for at låne en vogn af familie eller venner, så er campingferie en relativ billige ferieform.

Kvalitet: MEGET GOD, Kvaliteten af både fortelt og campingvogn var super god. Man kan tydeligt mærke, at det er en luksusvogn, vi har fået lov til at holde ferie i. Løkken Klit Camping er også en rigtig fin campingplads, den ligge superfint, og har mange fine faciliteter på pladsen. 

 


Trine har testet campingvogn Caravel Air ALBA 497 via Camping Agenten sammen med sin mand ( 38) og 3 børn, Sofus på 1 år, Alfred på 5 år, Karla på 7 år. 

Mads fortæller:

Det har været en stor glæde at bruge de sidste sommerferiedage i uge 33 på at teste campingvogn og Løkken Klit Camping for Camping Agenten. Vi var så heldige også at være afsted sidste år, men på en anden campingplads. 

I fin stil ankom vi fra Slagelse til Løkken Klit Camping. Det er en flot og indbydende plads med topstjerner, og hurtigt blev vi henvist til vores campingvognen beliggende på Havkatten, som er en central, men rolig fastliggerplads og i gåafstand til pladsens faciliteter. Det er rart som småbørnsfamilie. Vi var afsted med noget familie, som havde lejet en hytte, der også lå meget tæt på. 

Selve campingvognen indeholder et stort og funktionelt fortelt. Vogn og fortelt er indrettet med smagfuldt interiør, og der er kræset for fine detaljer, som f.eks. transportable lamper, opladere og en køleboks, som vi brugte til kolde drikkevarer. Lænestolene er fra Crespo, som man kan indstille i flere positioner og flytte nakkestøtten på, og bordene er nemme at flytte rundt på og slæbe ud og ind. Bestikket fra Bocamp er med guldemalje, og det er næsten pænere end det, vi har derhjemme. Servicet er så let og alligevel elegant. Vinglassene lignede næsten ægte glas og er fremstillet af polycarbonat. Vi har efterfølgende købt 4 til terrassen herhjemme, fordi de var så gode. Grydesættene klapper man nemt ørerne ud på,1 og de både pladsbesparende, men også pæne. 

I vognen er der fem sovepladser – fordelt med en halvanden mands seng samt tre køjer, så store og små sover godt. Ved spisepladsen, som vi brugte som brætspilsplads, er der desuden en ekstra soveplads. Endvidere et fint lille køkken med blus, vand, køle/frys samt masser af opbevaringsplads – hvilket sikrer en ryddelig vogn. Det sætter vi pris på, når pladsen i vognen ved feks. længerevarende regn, er trang. I vognen var der endvidere et fint lille toilet. Det benyttede vi dog ikke, da toiletfaciliteter på pladsen er tip-top og i hotel-kvalitet: der er adgang til masser af toiletter og baderum. Alt er rent og pænt. I et af badehusene er der sågar tænkt lavet en børneafdeling, hvor børn kan bade i et andebadekar eller brusebade under ællingernes vinger.

Vi benyttede endvidere gasgrillen fra O-grill, der var opstillet. Det var også en god oplevelse. Morfar agerede grillmester, og han griller ofte, men gav grillen topstjerner. Vi nød at kunne grille pølser og bøffer. Det er hurtig og nem aftensmad. 

På campingpladsen er der mange faciliteter for alle i familien. Der er flere fine og gode legepladser – især de to med hoppepuder brugte vores børn meget tid på – faktisk også de voksne. Den ene legeplads var til de helt små, og Sofus havde en fest. Børnenes favorit var naturligvis det seje udendørs vandland med flere bassiner og vandrutsjebanerne, som giver sug i maven hos både børn og voksne. Vandlandet koster 25 kr. pr. dag pr. person, og det er en fair pris for mange timers underholdning sammenlignet med en almindelig tur i svømmeren. Derfra var der også adgang til Klitgrillen, som desværre kun var åben i weekenden, da vi var der. 

Vi tilkøbte undervejs også minigolf og mooncars, og her var der også mange timers underholdning med håneret og race på pladsens små stier.

På pladsen finder du aktivitetshus for børnene, velassorteret købmand og grillbar, men da vi besøgte pladsen uden for højsæsonen, var disse faciliteter enten lukkede eller åbne med begrænsede åbningstider. Det var til tider irriterende, men forståeligt nok, da der ikke var så mange mennesker. Fra campingpladsen er der ca. 800 meter til stranden i Løkken, og der er adgang gennem en lille sti blandt sommerhuse i klitterne. Vi oplevede de flotteste solnedgange, og en aften var vi på stranden, da det for alvor var blevet mørkt, for at finde rav. På forhånd havde vi købt ravlygter til turen, og begejstringen var stor, da det lykkedes os at fange lidt af “Nordens guld”.

Vi havde endnu en uforglemmelig campingferie. Der er så meget plads, når man er afsted på den måde, fordi børnene bare tuller rundt ind og ud og selv går på legeplads osv, og selvom vi havde regn, så er det bare hyggeligt at stuve sammen i ly for regnen og spille spil og lytte til musik. Børnene taler stadig om Løkken og om hoppepuder og fortelt og køjesenge. Det har været en fornøjelse at teste campingvognen og campingkonceptet igen, og pladsen er virkelig sublim på alle måder. 

 

Nytteværdi: MEGET GOD – Det kan ikke understreges nok, hvor dejligt det er at skabe minder med sin familie. Og børn elsker det simple- – møgbeskidt fra morgen til aften og frihed under ansvar uden, at de voksne får dårlige nerver. 

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – det var virkelig luksus ud over alle grænser. Det er en luksusvogn, og der mangler ingenting. Især er den børnevenlig med børneservice, køjer, stole, borde og en masse opbeavringsplads. 

Pris: GOD – Det afhænger lidt af, hvilken type camping, du vælger. Har du egen vogn, er det billigere og jo flere stjerner en plads har- desto dyrere er den ofte. Location spiller naturligvis også ind. F.eks. koster 5 dage med campingvogn på Løkken Klit og camping kun 450 kr- det er en god pris. 


Benjamin fortæller:

Vi har i samarbejde med Testfamilien og Camping Agenten fået lov at teste den fedeste familie campingvogn.

Sommer i Danmark, det var netop vores plan igen i år, og vi havde virkelig glædet os til endnu en tur på camping.
Mit første år på camping var sidste år og nu er det som om, at der ikke kan gå et år uden, at vi lige får planlagt en campingferie.
Min kæreste og jeg, vores to børn, Emily på 8 år og Julius på 5 år, skulle i år besøge de fineste omgivelser i Nordjylland, nemlig Løkken Klit Camping.
Fra da vi ankom til Løkken Klit Camping Feriepark og fandt vejen ned til campingvognen, var vi kun positivt overrasket. Især vandlandet vakte stor interesse og glæde for børnene, imens vi dragende fandt vej ned mod campingvognen.
Vi skulle teste den sejeste campingvogn, Caravelair Alba 497 Family, som vi også kendte fra sidste år.
Caravelair Alba 497 Family har en god størrelse. Der er 7 sovepladser med en fordeling på henholdsvis 2 voksne og 5 børn.
Campingvognen har 3 køjer til primært børn i den bagerste ende og en dobbeltmadras i fronten til de voksne.
Hvis tilfældet skulle være, at man er mere en 6, så kan spisepladsen i den centrale del af campingvognen laves om til yderligere 2 sengepladser til børn.
Camping Agenten havde sørget for al materiel i campingvognen, så vi på intet tidspunkt i opholdet manglede nogetsomhelst.
Vi elsker campingferier, vi kommer hinanden tæt, vi får massere af grin, smil og nærvær. Vi elsker måden, det bringer hinanden sammen på, og følelsen af at være tidsløs.
Ungerne elskede den frihed det gav at være på camping, og forældrene elskede at kunne have så let en tilgang til tingene, hvad enten det var madlavning, opvask, en tur i poolen eller at løbe og hoppe rundt på deres skønne legeplads.
Det bliver absolut ikke sidste gang vi sætter vores fødder i en campingvogn og ej heller på Løkken Klit Camping.
Vi havde en fantastisk campingtur og smiler stadigvæk meget over oplevelsen – TAK!
På gensyn!
Nytteværdi: Virkelig god. Vi i familien elsker oplevelser. Momenter skabes og bliver til dejlige minder.
Holdbarhed: Meget god. Campingferie er indbegrebet af nærvær, smil og glæde.
Pris: God. Ferie i Danmark kan gøres for en lille sum penge. På campingferie kan man lave sin egen mad og lige efter ønske. Indkøbsmulighederne er store, og priserne i det lokale supermarked var m.fl. madvarer billigere end de gængse supermarkeder.
Kvalitet: Meget god. Kvaliteten mærker man tydeligt i Caravelier Alba 497 Family.

Løkken Klit Camping leverer service i særklasse, og hvor alle ansatte gør en dyd ud af at skabe en god oplevelse.


Christine fortæller:
Jeg har sammen med familien været en uge på Løkken Klit Camping i en Caravelier Alba 497 Family.

Det er andet år i træk, at vi camperer i den lækre campingvogn. Vi er en familie på 5. Mor, far, Joshua 12 år, Josephine 9 år og Vega 3 år. Alba 497 Family passer perfekt til os, da der er tre individuelle køjer samt en dobbeltseng.


Campingvognen er meget rummelig og indeholder alt det, vi har behov for. Udover soveforholdene, er der en god hyggeplads, hvor man kan sidde og spise, hygge med spil osv.

Der er et fint køkken med gasblus og vask. Det lille badeværelse har både toilet, håndvask og badeforhold. Campingvognen er også udstyret med aircondition til den varme tid og opvarmning til den kolde.

Der er masser af lys med vinduer på begge sider af campingvognen samt et ovenlysvindue, så vognen virker rigtig lys og har stor rummelighed. Især de masse opbevaringsløsninger er jeg imponeret af – pladsen er udnyttet til UG!

Vi havde en dejlig varm uge på camping, så selve vognen var ikke den vi brugte mest, derimod var vi meget i forteltet, som også var super rumligt.

Jeg husker som barn, da jeg var på camping med mine bedsteforældre, at campingliv var indbegrebet af hyggelige spille-stunder i forteltet, og det blev genoplivet igen med vores børn. Vi nød at spille spil hver aften, når vores mindste var puttet i vognen.

Ligeledes indtog vi også alle vores måltider enten i forteltet eller udenfor.

Campingvognen var også fyldt op af Camping Agenten med alt det nyeste og smarte service. Både gryder, smart bestik, tallerkener, lamper osv.

En ekstra ting jeg vil fremhæve var den smarte køle-/fryseboks, som var sat i forteltet. Den kan både fungere, som et ekstra køleskab eller fryser i den varme tid. Vi nød godt af virkelig kolde drikkevarer. Sådan en boks vil også være perfekt at have med på camping f.eks. i telt.

Selve campingpladsen: Løkken Klit Camping havde vi ikke været på før.

Løkken Klit Camping ligger kun 2 km fra Løkken by, hvor der er masser af liv, musik, gågade, lækre restauranter og cafeer og meget mere.
Desuden kan man gå til stranden fra pladsen på ca. 15 min. Løkken strand er kendt for, at man kan køre PÅ stranden, og det synes vores børn var virkelig sejt.

Der er masser at besøg i og omkring Løkken som Fårup Sommerland, Rubjerg Knude Fyr mm.

Campingpladsen er hyggelig og nem at finde rundt på for børnene selv. Der er masser af børn og gode legeområder.
De er en legeplads for de lidt større børn samt for de mindre. Den lille legeplads var Vega, vores mindste især glad for, der brugte vi virkelig mange timer. De to store lejede også mooncars som de cyklede rundt på. Der er desuden forskellige aktiviteter flere gange om dagen.

Det seje udendørs vandland var klart toppen for alle børnene. Det besøgte vi HVER DAG! Der er vandrutsjebaner og et område til mindre børn – virkelig et fedt vandland. Fra vandlandet er der direkte indgang til Klitgrillen, hvor vi købte is og pommes frites. Grillen bestilte vi også mad os én aften, hvor vi fik halve grill-kyllinger og burgere.

Der er tre service bygninger med toiletter/bad og køkken. Vi benyttede oftes den nyere del til at bade i. Der var virkelig flotte badefaciliteter. I en anden bygning er der et lille fint børne badeværelse med både bad og toilet, det var vores mindste ellevild med. Når man lige har smidt bleen og tisser på toilet, er det ret sejt med sådan et børnetoilet. Desuden elskede hun at bade i badekaret.

Derudover er der en lille kiosk/købmand, hvor man kan købe de mest gense ting. Vi brugte den egentlig ikke til andet end is, og når børnene selv gik afsted for at købe lidt forskelligt slik.

Sidst, men ikke mindst, er der et lille tog som kører rundt på hele campingpladsen. Det er en hyggelig tur og kan være god at starte ud med første dag, så man får set pladsen, for den er faktisk ret stor!

Vi elsker camping, og det samme gør vores børn! Det er en fantastisk møde at holde ferie på, med børn. De har så meget frihed til selv at bevæge sig rundt, hvor forældre samtidig kan være sikre og faktisk også nyde ferien. Vi har haft de bedste sommerminder i Løkken og ville elske at komme tilbage igen.

Vores vurdering af campingturen bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Fantastisk måde at holde ferie på med børn!

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Vognen er luksus, og der er virkelig god plads til hele familien, selvom vi er 5. Der mangler ingenting.

Pris: MEGET GOD – Sammenlignet med andre ferie, er dette en billigere måde at holde ferie på. Det afhænger selvfølgelig af tidspunktet, om man har en vogn selv osv. Vi lavede selv mad, hvilket jo også er en besparelse i stedet for at gå ud og spise hver dag, som man oftest gør på charter ferier.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Magnet Stick fra Randomshop