TEST af Lego Marvel Avengers Quinjet (76248) – Testfamilien
TEST Baby Jogger City Sights

TEST af Lego Marvel Avengers Quinjet (76248)

Flere af vores testere har testet LEGO Marvel Avengers Quinjet (76248). Her kommer deres anmeldelser: 


Vores tester fra Silkeborg har den seneste tid testet LEGO Marvel.

Cebrina fortæller:

”Min kærestes dreng på 6 år blev forkælet med en kæmpe kasse med det sejeste LEGO Marvel, og da han pakkede kassen op udbrød han “MENER DU DET”, og ja det kan du bande på jeg gør. De øjne sagde bare ALT!

På billederne er det min datter, der er med. Det handler om børns lyst og fri vilje til at deltage på billeder.

Lego har altid været et hit herhjemme hos os, og det er ikke nogen undtagelse hos min kæreste. Engang imellem var jeg faktisk lidt i tvivl om det var far eller søn, der var mest begejstret over det. Mine piger var selvfølgelig heller ikke til at holde væk i samleprocessen.

Vi har altid haft meget LEGO hjemme. Lige fra børnene var små og de havde LEGO duplo i lange baner. Personligt synes jeg, at det er blevet lidt hyggeligere, efter de er blevet større, og vi sammen kan sidde med alle de fine samlesæt som LEGO står bag. Nu har vi så fået drenge i familien, og det udvider jo både mængden og typen af LEGO sæt, der bliver samlet.

Vi bruger oftest den digitale samlevejledning, som man kan finde som app. Det gør det super nemt og overskueligt at sidde med. Samtidig har man så mulighed for at have alle samlevejledninger gemt i appen.

Min kæreste og sønnen brugte den medfølgende bog, det er jo en smagssag.

Lego Avengers’ quinjet er, som LEGO altid er, fyldt med fede detaljer. De medfølgende superhelte gør det til en sand drenge- (og pige-)drøm og indbyder til mange timers leg.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – LEGO er så fantastisk legetøj, fordi der er flere forskellige processer i det

Holdbarhed: MEGT GOD

Pris: GOD – Pakken koster på Legos hjemmeside 899 kr., men med en hurtig googlesøgning finder man den på tilbud til 570 kr. et par steder

Kvalitet: MEGET GOD – LEGO holder i evigheder og giver mange timers leg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST Baby Jogger City Sights