TEST af Najell graviditetspude – Testfamilien
TEST af Ergobag skoletaske i samarbejde med Helm.nu

TEST af Najell graviditetspude

Tre af vores testere har testet Najell graviditetspuden, som skulle give den ultimative komfort under og efter graviditeten.

Lene fortæller:

Et must have som gravid hvis du spørger mig – og det siger jeg ikke bare fordi det er noget jeg har fået lov til at teste, men virkelig fordi jeg ikke har sovet en dag uden den siden jeg fik den.

Da jeg blev gravid igen, frygtede min kæreste, at jeg ligesom sidst skulle anskaffe mig en graviditetspude der fyldte hele sengen. Derfor  blev han meget overrasket da den kom hjem og han kunne se hvor lidt den fyldte. Puden er også nem og handy at have med, vejer ikke meget, og det betyder meget.

Puden er genial da den har mange forskellige funktioner. Udover at kunne bruge den hele vejen under min graviditet i takt med at maven vokser, så kan den også bruges som ammepude, når den lille kommer til verden.

Graviditetspuden kan enten bruges som den lange pude (mål 145-165 cm) eller man kan tage de to 2 mindre puder ud af betrækket (en måler 80 og 90 cm med et omfang på 55 cm). og benytte dem som en eller to ammepuder. Betrækket er lavet af 95% bomuld og 5% elastan, mens fyldet i puderne er EPS kugler som er lydløse og formbare. Udover, at man kan flytte rundt på fyldet, kan fastheden på puden også justeres, ved nemt at løsne eller stramme knuden på puden. Pudebetrækket kan vaskes på 40 grader, hvilket jeg anser for et absolut must med både små børn men senere hen overskudsmælk, gylp etc.

Jeg har brugt den hver dag, siden jeg har fået den, og den har været med på både konference, spaophold, uddannelse, i stuen og i soveværelset. Jeg bruger den hver aften hvor jeg ligger på siden og har den i mellem benene. Dette for både at lindre ryggen og mine ben, som oftest ellers kramper lidt. De sidste par uger hvor lænden og mit bækken er begyndt at drille er jeg også begyndt at bruge den i ryggen, når vi fx sidder i sofaen og ser TV. Da vores datter først kommer til verden i september har jeg ikke nået at teste amme funktionen, men jeg glæder mig til allerede til det, da ammepuden giver god komfort og støtte, samtidig med at den vil komme til at aflaste mine arme, og ryg.

Til sidst er der kun at nævne at jeg er vild med designet og de meget jordnære farver, som gør det nemt for ammepuden at “blende” ind med resten af husets farver.

Vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier; Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger fem ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, er vild med den multifunktionelle del.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD, lækkert materiale, og det at betrækket kan vaskes vil forstærke levetiden og det pæne udseende på graviditetspuden.

Pris: MEGET GOD, prisen ligger på 999 kr., men det man skal huske på er at du i andre produkter både skal have en graviditetspude og en ammepude, det slipper man for med gravitetspuden for Najell.


Sahra fortæller:

Jeg synes at graviditetspuden fra Najell er 100% uundværlig. I min første graviditet havde jeg en almindelig lille ammepude mellem benene når jeg sov, men det gav slet ikke den samme effekt som det jeg har oplevet/oplever ved brug af Najells graviditetspude.

Graviditetspuden er to små ammepuder som også gør den anvendelig når baby er født til behagelige ammestillinger. Den kan formes som du ønsker at ligge med den, hvilket gør den dejlig brugervenlig. De indre puder er fyldt med fødevaregodkendte EPS-kugler, der nemt former sig efter din krop. De er lavet til at være stille og bløde, så den larmer ikke når du vender dig eller bevæger puden.

Du kan selv justere fastheden i graviditetspuden ved hjælp af at løsne eller stramme knuden og du kan tage betrækket af og vaske det, hvilket også er praktisk, når puden også kan bruges som ammepude. De aftagelige betræk er lavet i økologisk GOTS-certificeret bomuld, blødt til dig og din babys hud. Jeg har også ligget med knuden oppe ved mit hoved om natten, da det har gjort det lettere for mig at flytte rundt på puden om natten, ved at kunne holde i den.

Puden former sig efter kroppen og der er god plads til at den støtter den voksende mave. Jeg er selv i uge 38 i skrivende stund og puden former sig så dejlig blødt rundt om maven, samtidig med at jeg kan ligge med puden imellem mine ben, som har været et must for mig, fordi jeg har slem bækkenløsning. Puden støtter, så trykket mellem benene ikke bliver så hårdt, den er så blød at ligge med.

Jeg har også brugt puden, når der skulle hviles i løbet af dagen, for at støtte lænd, når jeg blandt andet har ligget eller siddet i sofaen. For mig har/er puden fuldstændig uundværlig og har reddet de lange sofaliggende dage.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – som gravid er det sværere at sove og finde ro, fordi der er så meget tryk og ekstra vægt i dit bækken og hofter. Man sover oftest på siden, der er det rart at have noget at støtte sig op af og som holder bækkenet “på plads” om natten.

Holdbarhed: MEGET GOD – Da puden både er lavet som graviditetspude og ammepude er det en pude, du kan bruge i lang tid og ikke kun de måneder du er gravid. Jeg kan slet ikke se på min pude den har været i brug – og at betrækket kan vaskes, gør at den er nem at holde ren.

Pris: GOD – Først synes jeg 1000 kr. lød af meget, men hvad bruger vi ikke ellers lige 1000 kr. på? Puden passer på kroppen under graviditeten og det er jo lige præcis det en krop, som er under pres, har brug for når den gror et lille menneske. Da puden også kan anvendes efter graviditeten, synes jeg prisen er god, da den kan bruges længe og til flere formål.

Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er i top, puden er lavet af økologisk GOTS-certificeret bomuld. Puden er som beskrevet “lydløs”, den former sig både efter den gravide krop og eller babyen som bliver ammet.


Manja afslutter:

Jeg er så glad for at måtte teste denne graviditetspude fra Najell. Jeg kendte mærket i forvejen, da jeg havde en af deres babynests til min søn. Nu venter jeg mit andet barn og denne pude er uundværlig.

Jeg sover med den hver nat, hvor jeg placerer den mellem knæene, så det ene ben lige løftes lidt, hvilket giver en fantastisk støtte og stabilitet i kroppen.

Og så er den rar at ligge og holde om og hvile den ene arm på den også.

Jeg bruger den også når jeg sidder op i sofaen ved at lægge den bag mig, så den giver støtte i lænden. Og så glæder jeg mig til at jeg også kan bruge den som ammepude, når lillepigen melder sin ankomst.

Udover det er den super pæn. Den pynter fint som en pude, når den ligger fremme.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, den har været helt uundværlig i min graviditet og er sikker på, at jeg også får gavn af den, når lillepigen er kommet til verden.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD, dejligt blødt og slidtstærkt materiale.

Pris: MEGET GOD, det er en fair pris på de 999 kr. for en pude i den kvalitet og den størrelse.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Ergobag skoletaske i samarbejde med Helm.nu