TEST af LEGO® Minecraft® Græskarfarmen 21248 – Testfamilien
TEST af Voksi®Adventure

TEST af LEGO® Minecraft® Græskarfarmen 21248

Flere af vores testere har den seneste måned testet LEGO® Minecraft® Græskarfarmen (21248). Her kommer deres anmeldelser:


Vores tester Trine har sammen med sin søn Christian på 8 år bygget Lego Minecraft Græskarfarmen.

Trine fortæller:

Christian har bygget en del Lego Minecraft sæt, og han elsker temaet. Det er også altid spændende, hvilke figurer der er med. Han er derudover ret så vild med Halloween, og så er det her jo det helt perfekte Lego Minecraft sæt. Der er en heks med, som Minecraft figuren Steve kæmper imod. Inde i græskarhuset er der en seng, et crafting bord, en ovn og et frølys.

Der er en fin manual med på knap 60 sider. Christian byggede hele sættet uden hjælp fra en voksen. Han synes specielt, det var sjovt at bygge det store græskarhus og det store træ. Derudover har han aldrig set en Minecraft frø i Lego før, så den er han ret begejstret for.


Der gik ikke lang tid efter, at han byggede sættet færdigt før det skulle det sættes sammen med hans andre Lego Minecraft sæt.

Som altid elsker vi detaljegraden i Legosæt, og dette er ingen undtagelse. Der er leg til uendeligt mange timer, hvadenten man vil kæmpe mod heksen, dyrke et græskarbed, sejle i båden eller sammensætte ingredienser til en græskartærte.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Min vurdering samlet er: MEGET GOD

Nytteværdi: MEGET GOD – Både under byggeprocessen og efterfølgende som leg, er Lego Minecraft Græskarhuset meget sjov og skaber god fantasi til leg.

Holdbarhed og kvalitet: MEGET GOD – Ligesom med alt andet Lego, så har det god holdbarhed og kan holde til lidt af hvert. Selvfølgelig kan det gå i stykker under leg nogle steder, men så er det jo bare at bygge igen, hvilket også er en stor del af leg med Lego.

Pris: MEGET GOD – det er et rigtig fint sæt til pengene.

Kvalitet: MEGET GOD – som nævnt tidligere, så holder Lego klodser til lidt af hvert, og kvaliteten af produktet er rigtig godt.

 


Vores tester Malene har testet sammen med Elliot på 8 år.

Malene fortæller:

Det er jo et sæt fra Lego, der er genialt på alle måder! Fordi han elsker Minecraft, så var han topmotiveret fra start af. For en dreng, der har svært ved at blive fastholdt i længere tid, så findes der næsten ikke nogen bedre måde at lege og lære på.

Elliot ELSKER sin computer – og Minecraft. Han er svær at trække væk derfra. Derfor er det lidt genialt, at Lego har blandet det hele sammen i en fysisk, actionfyldt græskarfarm, der ligger i spillets mangrovesump-biom.

Han genkendte jo med det samme Steve, heksen, en frø, en båd, en skattekiste og et græskar fra Minecraft, og det syntes han var rigtig sjovt. Det tog ikke mange sekunder, før han kæmpede mod heksen og serverede græskartærte. Han glemte helt sin computer og fortsatte med at lege i lang tid, efter han var færdig (hvilket er lidt usædvanligt faktisk).

Sættet kan nemt leges med i sig selv, men kan også kombineres med andre sæt fra Lego Minecraft sortimentet. Det er en helt anden måde at hygge sig med spillet på: Minecraft fik en meget mere fysisk eksistens og fri leg med det lille græskarformede hus (der er endda et craftingbord og en seng indeni), den onde eliksir-kastende heks, der skal stoppes eller man kan bage sig en græskartærte med ingredienser fra kisten. Det er jo mega fedt!

Jeg har altid elsket Lego, men med Elliot er det særligt værdifuldt med den intuitive leg, der faktisk træner enormt mange gode færdigheder undervejs. Elliot øver finmotorik samtidighed, at han udvikler en hel masse kognitive færdigheder, som normalt er svære at få ham til, fx formgenkendelse har drillet en del. Men med Lego går det som en leg, bogstavelig talt – og som en bonus, så er det jo meget tydeligt for hans forældre, at der sker en voldsom udvikling bare fra gang til gang. Han byggede uden problemer (eller fejl) sættet her til 8+.

Min dreng knokler på, bliver udfordret og frustreret – og får en stor succesoplevelse med sig ud af det fede univers. Vi bygger gerne Lego over nogle dage eller periode, men det her var i en klasse for sig selv, og det kørte bare. SKØNT sæt med små fine detaljer, der giver den lille Minecraft fan julelys i øjnene.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Der er simpelthen ikke andet end godt at sige. God lærerig leg, kvalitetstid sammen eller en rolig stund alene. At bygge Lego er sund, kreativ leg. For Elliots vedkommende løfter det nogle kompetencer, som han var bagud med.  Det føles jo næsten lidt som magi.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD. Man kan lege med sættet, så længe man har lyst. Bygge det sammen med andre sæt eller lade dem stå som udstilling. Uanset hvad så kan det vække glæde i lang tid fremover. Det værste, der kan ske, er jo, at en klods bliver væk, men der har Lego jo så en webshop, hvor man kan købe reservedele (bare find klodsens nummer i byggemanualen). Det er smart.

Pris: MEGET GOD. MEGET GOD. Set til ca. 205-330 kr. – og det må siges at være en rigtig god pris for sådan et fint sæt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Voksi®Adventure