TEST af Jule kreabokse fra CCHobby.dk – Testfamilien
Test af Nissedør og tilbehør fra CCHobby.dk

TEST af Jule kreabokse fra CCHobby.dk

Flere af vores testere har den seneste måned testet forskellige krea jule-bokse fra CC HOBBY. Her kommer deres anmeldelser:


Vores tester Ida har sammen med familien testet hobbyprodukter fra CC Hobby.

Det er mørkt, det er vådt, det er gråt, og hvad skal man lave? Det er tid til indedørs hygge, kreative projekter, stearinlys, lydbog og kvalitetstid.

Pigerne elsker at tegne, og derfor var det lige i øjet, da vi fik lov til at teste Tegne adventskalenderen. Der findes kalendere i forskellige temaer, men tegnekassen er helt perfekt til vores familie.

Pakken indeholder 4 små stofposer, som oser af jul. I hver pose er der 4 forskellige små tegneprojekter – et projekt til hver søndag i december. I år falder den 4. advent på juleaften, og hvor perfekt er det lige med et lille kreaprojekt imens man venter og venter og venter.

I poserne gemmer der sig farveblyanter, tegneblok, tegnevejledning, tuscher, ministaffeli, minilærreder, vandfarvesæt, krympeplast med motiver, vendespilsbrikker med motiver og selvklæbende rhinsten.

Pigernes favoritter var det lille mini lærred, der følger den sødeste lille farvepalette med. Vi har talt om at give malerierne til nissen, når han flytter ind. De passer perfekt i et lille nissebo, men for nu hænger de i Lunas dukkehus.

Krympeplast er også ALTID er et hit herhjemme. De havde også ret meget sjov med at tegne vendespilsbrikker. Her skulle de jo efterabe hinanden og få dem til at ligne, så de passer i stik. Både mor og far fik også lov til at tegne et par stykker, og vi har spillet en del med dem efterfølgende. Det er sjovt om man kan få fat i sine egne.

Udover Adventskalenderen har vi også testet en perleboks med de fineste perler til både armbånd og halskæder. Min egen favorit var julekuglerne med snemanden og rensdyret, som skulle formes i foam clay og silk clay. Kassen er sammensat på forhånd og indeholder alle de materialer, der skal bruges. Det er nemt at gå til, og der er en fin vejledning på bagsiden.

Alderen siger 6+, men Luna på 5 år kunne sagtens sidde og hjælpe mig med med at lave bl.a. næse, kinder og ører. Det var super hyggeligt at være sammen om det.

Leret er selvhærdende og skal ikke brændes. Vi hang dem op med det samme, og de synes, det er så hyggeligt…. Og det synes jeg også.

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Vores vurdering af hobby produkter fra CC Hobby bliver:

Nytteværdi: GOD  –  Det kan hurtigt blive alt for meget med gaver og legetøj i julen, og jeg er virkelig tilhænger af, at man finder på noget andet, og hobbysagerne er et virkelig godt alternativ.

Holdbarhed: MEGET GOD – Jeg har fået nogle fine juleminder, som jeg kan tage frem år efter år.

Pris: MIDDEL – Det løber hurtigt op, når man skal lave pakkekalender og adventskalender, og der kan det her måske være et lidt billigere alternativ. Når det er sagt, så synes jeg, at Adventskalenderen ligger til den dyre side i forhold til indholdet.

Mini DIY Kit Julekugler 72,95 DKK

Adventskalender Tegne 371,00 DKK

Mini DIY Mix Smykker 67,95 DKK

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er virkelig god, der er det, man skal bruge, det er nemt at gå til, og produkterne er rigtig fine.

 


”Vores tester Elena har sammen med sønnen Mace på 8 år testet 3 kreabokse fra CCHobby.dk

Elena fortæller:

Mace har været så heldig at få lov at teste disse skønne bokse, som alle indeholder mange timers kreativ leg. Mace elsker at være kreativ og finder dagligt på nye ting at lave, så disse kreakasser var helt perfekte til Mace. 

Vi modtog: 

  • 1 stk mini DIY kit med julekugler, som indeholder silk clay. Kan købes til 73 kr. Sættet består af silk clay, som er selvhærdende ler samt tilbehør. Ideen er, at man former to nissehoveder, som kan bruges som juleophæng eller pakkes fint ind til en gave til sine kære.
  • 1 stk mini DIY kit med juleophæng i form af billedrammer. Sættet indeholder alt det, man skal bruge. Her medfølger både glitterlim og palietter med. Det eneste man selv skal tilføje er billeder, så er gaven klar til fx bedsteforældrene. Æsken kan købes for kun 73 kr.
  • 1 stk adventskalender med modellering koster 371 kr. Kassen indeholder 4 stofposer – en til hver søndag i advent. Poserne er forskellige og indeholder alt lige fra silk clay, foam clay, blyanter, øjne, pomponer, karton, magneter, nøglering og meget meget mere. Her åbner man en pose, og hver pose indeholder alt det, man skal bruge til sit kreative projekt.

CC Hobbys kreative univers byder på en masse timers leg. Mace kunne slet ikke vente med at åbne den store adventspakke. Her lavede Mace magneter. I starten fulgte han brugsanvisningen, men til slut lavede han sine egne kreative figurer, hvilket æskerne så fint lægger op til også, at man selv kan udfolde sine kreative ideer. 

Kassen med billedrammerne var også et kæmpe hit. Her brugte Mace og jeg mange timer på at dekorere rammerne, som kan hænges op på juletræet. Glitterlimen, som er med, er nem at arbejde med og nem at påføre, også selvom man har små hænder. Æskerne er fra 5+ og opefter, så det er noget selv de mindste kan være med til. Æskerne er helt geniale for det kreative barn og bringer virkelig familien sammen for en stund. 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, At være kreativ med sine børn, det bliver man aldrig for gammel til. Æskerne bringer stor glæde hjemme hos os. Det er bestemt ikke sidste gang. 

Holdbarhed: GOD, Vi oplevede desværre, at magneterne faldt efter tørring. Men her forsøgte vi os med noget lim, og det virkede. 

Pris: MEGET GOD, Når man sammenligner med, hvor mange timers hygge, vi har fået ud af de små æsker, så er de alle pengene værd. Ligeledes har det en kæmpe værdi at få ungerne væk fra deres skærme. Prisen matcher rigtig godt.  

Kvalitet: MEGET GOD, Vejledningen var nem at følge både for store og små. Alt var pakket ind i små poser, så tingene ikke blev blandet. Det er virkelig nogle lækre æsker at åbne. Meget professionelt og lækkert udført. 

 


Vores tester Heidi har testet 3 forskellige DIY-kit med juletema fra CC Hobby.

Heidi fortæller

Har haft muligheden for at teste 3 fine DIY-kit med smukke jule ting i.

Har haft mit barnebarn, Naya på 11 år til hjælp med at sy den sødeste lille næsenisse. Hun har selv fulgt den meget udførlige vejledning, som følger med i pakken. Brugsanvisningen er både visuelt med billeder, som gør det nemt for lidt større børn at kunne bruge og med læselig tekst. Pakken indeholder de materialer, der skal bruges, som filt, pelsstof, træperle, flamingokugle, tape, nål og tråd. Der er materiale til to søde næsenisser.

Naya er meget stolt over den færdiglavede næsenisse. Kan klart anbefales til børn også.

Fine røde hæklede julekugler med guld broderi på

Det er en fordel, hvis man kan hækle lidt, såsom ud og indtagning. Også her er der alle materialer i pakken, der er brug for, samt en udførlig vejledning. Eneste minus er, at hæklenålen i træ ikke er så god – den er lidt for grov til det fine garn. Pakken indeholder materiale til 2 julekugler. 

Sådan et DIY-kit ville være fint som en gave evt. værtindegave til den kreative.

Den sidste kasse er en adventskalender til dem som holder af at hækle. Den indeholder 4 søde gaveposer med et nummer på med hver deres lille hækleprojekt i, samt de materialer, der skal bruges og en fin vejledning. 

Overrask dig selv eller en god veninde med en rigtig hyggelig adventskalender mens vi venter på julen, et hækleprojekt til hver søndag i december. Jeg har kigget i dem alle 4 og kan love, det er nogle søde fine juleting de indeholder. Jeg har tilladt mig at røbe den ene. 

Gældende for dem alle, er at de er nemme at gå til, indeholde alt hvad man skal brug, en god ting som en fin gave. Der er til og med en QR-kode på pakke, som henviser til deres produkter, samt videoer som viser vejledningen i live. CC Hobby har mange forskellige kit, med forskellige former for håndarbejde og i forskellig sværhedsgrad. 

 

I dette tilfælde bliver vurderingen. 

Nytteværdi: MEGET GOD – Der er mulighed for at både børn og voksne kan få glæde af de mange fine DIY-kit. 

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Alle materialerne er af en fin kvalitet, nem at arbejde med. Udførlig vejledning i de mange DIY-kits

Pris: GOD – fra 99,kr – 320,kr for de forskellige kit, er en god pris, der indeholder alt man skal bruge.

 


Vores seniortestere Kirsten og Bernd har testet adventskalender og DIY-kits fra CChobby

De fortæller:

Vi har været så heldige at få lov til at teste årets krea-adventskalender og et par fine DIY-julekits fra CChobby. Det har været så fedt at modtage en kasse fra CChobby uden at vide, hvilke udfordringer der lå og ventede i kassen. Vi vidste kun, at vi ville modtage en adventskalender, men ikke hvilken slags. Derudover fik vi to DIY-kits med sødt julepynt.  

Bernd og jeg har gennem de seneste mange år en gang i mellem holdt krea-aftener, hvor vi har syslet med hver vores projekter, så det var jo oplagt at bruge materialerne fra CChobby til disse aftener. 

Adventsgaverne kommer i fire fine stofposer med stjerner, som er nummererede. Jeg har pyntet poserne med lidt gran og sat små bitte glasjulemænd fra gemmerne på. Julemændene er købt hos CChobby for nogle år siden. Jeg er dog ikke sikker på, at de forhandler dem længere. 

De fire poser vi modtog indeholdt alle materialer og udførlige vejledninger til et hyggeligt lille broderiprojekt, så det hele var super nemt at gå til. 

Nu vil jeg jo ikke afsløre for meget af, hvad poserne indeholdt – der kan jo være nogle der har lyst til at købe en adventskalender med små broderiophæng, men et lille sneak peak vil jeg dog gerne give.

Jeg synes dog det vil være pænt med en ophængs-/udspændingsramme, som har en lidt mindre synlig lukkefunktion. 

Vi modtog jo også de to julepynt-kits. Det ene indeholdt materialer til næsenisser i filt, og det andet indeholdt crepepapir pynt. 

Igen må jeg bare sige, at det har været nogle søde kreaprojekter, der med de udførlige vejledninger har været meget nemme at gå til. 

 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Idéen med en kreativ adventskalender, hvor der er et lille kreaprojekt til hver søndag, er super god. Broderierne er ikke sværere end at både voksne og børn kan være med. Hvad DIY-kits’ne med næsenisser og crepepapir angår, så kan man lave nogle rigtig fine ting, som jeg er sikker på vil pynte i et hvert hjem.

Holdbarhed: MEGET GOD – Broderiophængene fra adventskalenderen holder rigtig mange år. Det samme gør næsenisserne. Crepepapirpynten skal man være en smule mere forsigtig med for ikke at beskadige papiret.  

Pris: MEGET GOD – Prisen på adventskalenderen synes jeg er lidt til den dyre side, men stadig fair. Prisen på DIY-kits’ne er bestemt ikke for høj, – der er mange materialer og gode vejledninger med.  

Kvalitet: GOD/MEGET GOD – Ophængs-/udspændingsrammerne på broderierne i adventskalenderen er lidt store og meget synlige i lukkefunktionen, så et andet system ville gøre ophængene pænere at have hængende. Kvaliteten af de øvrige kits er rigtig god. 

 


Charmilie fortæller:
Vi har haft fornøjelsen af at udforske en række fantastiske krea-pakker fra Creativ Company, og vi må bare sige, at det har været en sand fornøjelse. Det skal lige nævnes, at det ikke er første gang, at vi modtager produkter fra Creativ Company, og som altid er vi glædeligt overrasket. For os har det hver gang vi åbner en ny pakke været en spændende kreativ rejse, og det er netop den kvalitet og fornyelse, der holder os engagerede og begejstreret.
De pakker vi har været så heldige at få lov til at teste har været 2 perlepakker til at skabe smukke smykker, en pakke til at lave julekugler med et personlig touch, samt en kreative adventskalender, som vi glæder os til at åbne her i december måned.
Perlepakkerne har givet os timevis af sjov og kreativ udfoldelse, hvor vi har skabt farverige og unikke perlekreationer. Kvaliteten af perlerne har været imponerende, og udvalget har givet os mulighed til at skabe unikke designs. Vores piger har virkelig fået lavet nogle fine smykker med personligt præg med lige fra livlige farver til forskellige størrelser af perler. Denne her form for kreahygge har i hvert fald været et kæmpe hit og en kilde til mange sjove og stilfulde smykkeprojekter i vores hjem.
Pakken med lav-selv julekugler har også været en skøn tilføjelse til vores juleforberedelser. Pakken indeholdte alt, hvad vi behøvede for at skabe smukke og unikke julekugler. Der var fx, palietter, lim, pensel og et bånd til ophæng samt en fin trin-for-trin instruktion til, hvordan man får lavet den perfekte julekugle. Det har både været en sjov og hyggelig aktivitet, og vi har nydt at tilføje vores helt personlige præg til juleudsmykningen i år.
Sidst, men ikke mindst, blev vores forventninger overskredet, da vi så, at den sidste pakke var en adventskalender. Selvom vi ikke har åbnet den kreative adventskaldender helt endnu, er glæden og forventningen allerede mærkbar i vores hjem. Kalenderen repræsenterer ikke kun daglige kreative udfordringer, men også en spændende måde at indføre julestemning og nærvær i hele december. Vi ser virkelig frem til at åbne hver lomme og udforske, hvilke inspirerende projekter og materialer, der venter os.
I alt har de 4 forskellige krea-pakker fra Creative Company været en fantastisk tilføjelse til vores kreative repertoire, og vi kan varmt anbefalde dem til alle, der elsker at lave personlige og unikke projekter. Creativ Company formår virkelig at levere produkter, der går ud over vores forventninger, og vi ser altid frem til at se, hvad de har i vente.
Det er tydeligt, at alle deres pakker er med det koncept, at det skal være enkelt at komme igang med og nemt at samle alle til sjove og kreative stunder. Uanset alder eller erfaring kan alle være med og nyde den kreative proces, som gør produkterne fra Creativ Company til det perfekte valg for familier, der ønsker at dele sjove og kreative øjeblikke sammen. Vores tre piger har virkelig hygget sig med de forskellige krea-pakkerne og både fået dykket ned i perlerne og skabt smukke armbånd og halskæder, og ikke at glemme, har vi lavet fine gør-det-selv julekugler. Vi takker Creativ Company for at sætte ekstra glæde og kreativitet i vores hverdag.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi:  Meget god – perfekt til at åbne op for timevis af underholdning for hele familien. Uanset alder eller erfaring kan alle være med og have det sjovt. Oveni det kan man lave fine produkter, dom man faktisk kan bruge til noget, når det er færdigt.
Holdbarhed: God – kvaliteten er god, som gør, at de produkter, man får lavet, også kan få en langvarig glæde.
Pris: Meget god – matcher produktets kvalitet. Fx. koster julekuglerne 72,95 kr. Adventskalenderen koster 261 kr. Perlekasserne til at lave smykker koster omkring 44,95 kr.
Kvalitet: Meget god – Alt materialevalgt virker til at være i god kvalitet. Udover det er pensler, snor og lim og det tilbehør der følger i hver kasse også ret robust og nemt at anvende. Perlerne var også gode til selv vores helst yngste som er 3 år. Alt i alt en rigtig god kvalitet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Nissedør og tilbehør fra CCHobby.dk