TEST af Enoch’s Cirkus Show – Testfamilien
LÅGE 12 I TESTFAMILIENS JULEKALENDER 2023

TEST af Enoch’s Cirkus Show

Flere af vores testere har været i cirkus og set  “Enoch’s cirkus show”. Her kommer deres anmeldelser:


Vores tester Marianne har sammen med sin mand Michael og deres børn Alma (12 år), Julius (12 år), Wilmer (6 år) og Irma (4 år) besøgt Enoch’s Cirkus Show i Aarhus.

Marianne fortæller:

Vi ELSKER jul hjemme hos os! Og hvad er bedre end en jule-hyggetur for os alle? Vi var så heldige at blive inviteret i Enoch’s Cirkus Show, som er et hyggeligt julecirkus i hjertet af Aarhus. Allerede inden forestillingens start sørgede en julemands-DJ for, at stemningen var i top, og masser af julelys på pladsen og i hele teltet gjorde det bare så julet og hyggeligt!

Enoch’s Cirkus Show betegner sig som et moderne cirkus, og det er det virkelig også. Det er holdet bag Flying Superkids, der præsenterer et helt nyt cirkuskoncept, der er kreativt, nytænkende og gennemført med et fedt flow igennem hele forestillingen. Showet er en perfekt blanding af imponerende cirkusartister, nissebørn/gymnaster og masser af sjov og spas til både børn og voksne.

Teltet er forholdsvis lille og overskueligt, og man er derfor helt tæt på manegen og artisterne som publikum.

Der var bl.a. den sejeste jonglør, som mestrede alle mulige forskellige redskaber, den yndigste cirkusprinsesse, som samtidig var akrobat og uovertruffen til at stå på hænder. Derudover sørgede hundeshowet for en masse gode grin hos især de mindste. Selv cirkusdirektøren brillierede med et spektakulært nummer på ethjulet cykel. 

Som et ekstra led i julehyggen, kom den rigtige julemand til sidst, så børnene kunne få taget et billede sammen med ham. Alt i alt var hele familien enige om, at det var det hyggeligste cirkus, vi nogensinde har set, og at vi meget gerne vil gøre det til en juletradition.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Hvem elsker ikke cirkus? Showet henvender sig til både store og små uanset alder.

Holdbarhed: MEGET GOD – Dejlige minder, som vi kan leve højt på længe.

Pris: MEGET GOD – Rigtig fin pris (220,-) i forhold til kvaliteten og underholdningsværdien.

Kvalitet: MEGET GOD – Virkelig dygtige artister – både de professionelle og Flying Superkids nissebørnene var knalddygtige og havde et dejligt smittende humør. Alle gik derfra med et kæmpe smil på læben.

 


Charmilie fortæller:
Vi har været så heldig at blive inviteret til Enoch’s Cirkus Show med de talentfulde udøvere fra Flying Superkids, og det var en helt fantastisk oplevelse. Dette moderne familiecirkus leverede en time med fremragende underholdning, der inkluderede dygtige artister, charmerende husdyr, humor og velvagt musik. Showet præsenterede et nyt og spændende cirkuskoncept, der fangede vores begejstring lige fra start til slut. Det var en kanon oplevelse, og vores piger var fuldstændig opslugt af showet og nød hvert et øjeblik.
Showet var helt klart velegnet til alle i familien og skabte en stemning af glæde og samvær. Der var alt fra akrobatik og et imponerende hundeshow, men også dygtige nissebørn, der imponerede med legende spring og hop mv. Showet har virkelig inkorporeret alle de elementer, der gør et cirkusshow mindeværdigt og sjovt for både børn og voksne.
Vi var særlig begejstrede over de dygtige nissebørn i Enoch’s Cirkus Show, der imponerede os med deres færdigheder. Deres evne til at springe og hoppe med hulahop-ringe var imponerende og tilføjede en legende og festlig dimension til forestillingen. Disse børn var virkelig stjernerne i showet og bidrog til at gøre aftenen ekstra mindeværdig.
Showet var desuden beriget med ekstraordinære talenter, der viste deres færdigheder på skøjter og i luften. Skøjtekunsterne fangede vores opmærksomhed med det samme, med deres teknisk imponerende præsentationer, hvor dem der balancerede i luften, skabte en følelse af spænding.
Der var også spændende øjeblikke, hvor artister svingede med ringe og jonglerede med en yndefuld lethed, som virkelig var en perfekt balance mellem dygtighed og elegance.
Udover det var der også en cirkusartist, der udførte utrolige balancer på et hjul. Hans evne til at opretholde perfekt balance på dette hjul var intet mindre end imponerende og tilføjede en ekstra dimension af ekspertise til showet. Han var uden tvivl også virkelig dygtig.
Vi kan i hvert fald varmt anbefalde Enoch’s Cirkus Show med Flying Superkids – et fantastisk show, der kombinerer imponerende akrobatik og enestående underholdning. Og som ekstra bonus mødte vi endda julemanden efter cirkus showet, der gjorde vores pigers aften til en ekstra skøn dag. Det har alt i alt været en oplevelse, der har givet en masse glæde og begejstring!
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Alle er jo vilde med cirkus uanset om, man er barn eller voksen.
Holdbarhed:  MEGET GOD – Et show der har givet mange gode minder med talentfulde artister.
Pris: GOD – Pris hhv. børn/voksne. Jeg synes, prisen er overkommelig især for sådan et flot organisteret show.
Kvalitet: MEGET GOD – Der var ikke en finger at sætte på kvaliteten. Alle artister var imponerende og knalddygtige, som var gode til sprede glæde og begejstring.

Manja fortæller:

Jeg har været så utroligt heldig at blive inviteret ind og se det helt nye Enoch’s Cirkus Show, holdet bag ved Flying Superkids. Jeg og mine 2 børn, Emily på 5 og Theodor på 8 år, så forestillingen. Vi havde alle glædet os utroligt meget, da vi ikke har prøvet at være i cirkus før. Vi blev positivt overraskede.

Vi ankom til et forvarmet telt, og der var rigtigt go stemning. Der var sat 3 hyggelige boder / skurvogne op, hvor man kunne købe drikkevarer, slik, popkorn og candyfloss til overkommelige priser.

Vi fik brugte vores 3 kuponbiletter på popkorn og sodavand og gik ind i teltet. Vi kom til at sidde på første række og kunne opleve det hele på tæt hold.

Showet startede med, at DJ Jerry Christmas (en lille DJ nisse) satte gang i festen med at spille en masse super godt musik, og så var hele publikum klar. 

Vi fik set de skønne børn fra Flying Superkids, meget imponerende og dygtige børn. Derudover var der bl.a. øvede hunde med deres vildt seje tricks. En jonglør samt direktøren på ethjulet cykel med champagne og glas stampet på et fad op i 1,5 meters højde mens han farede rundt i manege. Der var akrobatik på meget imponerende plan hvor en smuk kvinde bl.a. Mens hun står på hovedet, skyder med bue og pil med fødderne og rammer plet på en skydeskive. 

Så var der forestillingens farligste tricks, hvor en mand på rulleskøjter drejer rundt, kørende oven på et podie med sin smukke partner svingende om halsen, flyvende ud i luften, kun hængende om halsen i udstrakte kæder.

Vi havde en helt fantastisk oplevelse, og vi blev virkelig underholdt fra start til slut. 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LÅGE 12 I TESTFAMILIENS JULEKALENDER 2023