TEST af Hexel spectrum og Learn to build (til de 5-12 årige) fra PlusPlus – Testfamilien
TEST af højstolen fra Cybex - Lemo 4in1 

TEST af Hexel spectrum og Learn to build (til de 5-12 årige) fra PlusPlus

Flere af vores testere har den seneste måned testet Plus-Plus. Her kommer deres anmeldelser: 


Vores tester Katrine, har sammen med sin søn Elliot Vergilius på 8 testet produkter fra Plus-plus. 

Følgende produkter er testet:

  • Hexel spectrum
  • Learn to build Robots
  • Learn to build Kæledyr
  • Plusplus tilbehørspakke

Elliot var ellevild, da vi modtog pakken med en masse skønne produkter fra Plus-Plus.

Plus-plus er skabt til børn og kreative sjæle. Plus-plus er dansk design og kvalitet. Plus-plus har et unikt og enkelt design, som kan sammensættes på uendelige muligheder, hvor alt kan skabes og dermed kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan kreeres.

Plus-plus findes i to størrelse, Plus-plus og Plus-plus BIG. Elliot og jeg har testet størrelsen Plus-plus, som måler 20mm x 12mm. De er anbefalet fra 5 år og op efter.

Et af de produkter Elliot har testet, er Plus-plus nyheden Hexel-spectrum, som er et fidget legetøj.
Her er Plus-plusserne sat sammen med elastik, men man kan stadig forme en masse kreationer og få ro i hoved og afstresse, mens du leger med Hexel. Elliot synes den er skøn at lege med og har haft den med i bilen flere gange. Dette fidget legetøj har ingen larm og vil også fungere rigtig godt i skolebrug. Jeg er selv lærer, og der er det virkelig rart, når elevernes fidget-redskaber ikke larmer.

Elliot har virkelig været fordybet i at få skabt dyr og robotter med Plus-plus. Det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser. Elliot er ret god til at bygge og har en god fantasi til at skabe en masse forskelligt, men han synes virkelig også, at det er fedt at kunne have en opskrift at gå efter og bygge virkelig seje robotter og nogle skønne dyr. 

Udover at Plus-plus er legetøj er det også lærerigt, det forbedrer finmotorikken, og det fremmer fokus, og derudover får man også trænet sin tålmodighed.
Det udfordrer ens kreative evner og kan holde børn og alle andre kreative sjæle beskæftigede i flere timer. 

Elliot har været underholdt, udfordret og koncentreret, mens han har bygget. Efterfølgende har han leget med de fine robotter, dyr mm., som han har fået skabt.

Det gode ved Plus-plus er jo, at hvis det går i stykker, kan det altid samles igen eller samles til noget nyt.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – styrker barnets finmotorik, fantasi og logiske tænkning. Giver fordybelse og læring. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Plus-plus kan bruges igen og igen og kan skabes til en masse nye ting.

Pris: GOD – Jeg synes, prisen er helt fair. De har flere funktioner og kan følge barnets udvikling gennem flere år, da plus-plus er meget holdbart. 

Kvalitet: MEGET GOD – Det er virkelig en god kvalitet og dansk design. Plus-plus holder længe, vi har ikke oplevet, at de er gået i stykker. 

 


Vores tester, Jeanette, har sammen med sin datter Emilie på 6 år testet produkter fra Plus-Plus.

Jeanette fortæller:

Emilie har været så heldig at få lov til at teste flere forskellige nyheder fra Plus-Plus, og det har været en kæmpe succes.

Hun har modtaget 2 forskellige Plus-Plus learn to build pakker; en med robotter og en med kæledyr. Pakkerne indeholder 250-275 stk. små farverige Plus-Plus, samt byggeguide, som viser step by step, hvordan robotter og kæledyr kan bygges. Guiden er nem at forstå, og hun er rigtig god til at fordybe sig i den og samle de mange søde robotter og kæledyr. Samtidig elsker hun også at slippe fantasien løs og være kreativ med at bygge ting i alle regnbuens farver og se, hvor lang en Plus-Plus hun kan bygge igennem hele huset.

Hun har også modtaget Plus-Plus Axolotl, som er et rør med 100 stk. selvlysende Plus-Plus og byggeguide. Denne halepadde er mega nuttet, men også sej, når den lyser op i mørket.

Derudover har hun også testet Plus-Plus Hexel Spectrum i kraftige regnbuefarver. Hexel er fidget legetøj, der består af 6 Plus-Plus BIG, der er sat sammen i en elastiksnor og kan laves i flere forskellige former, mønstre og figurer. Produktet kan bruges som hjælpemiddel til fokus, afstresning og koncentration.

Jeg er vild med at se hende lege med Plus-Plus, fordi der er så mange gode egenskaber ved dem. Hun kan fordybe sig og holde koncentration ved at følge byggeguiden, og hun kan slippe fantasien løs og være kreativ. Nu begynder hun også snart i skole, og der vil de små Plus-Plus også kunne bruges, når der kommer matematik på skemaet og der skal regnes.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle Plus-Plus produkterne har mange timers kreativitet og fordybelse.

Holdbarhed: MEGET GOD – Holdbarheden er virkelig god – de er nærmest umulige at ødelægge, også er de utrolig nemme at rengøre, da de kan vaskes i vaske- eller opvaskemaskinen.

Pris: MEGET GOD:

  • Plus-Plus Hexel – normalpris 99.95 kr.
  • Plus-Plus lean to build robotter – normalpris 129.95 kr.
  • Plus-Plus lean to build kæledyr – normalpris 129.95 kr.
  • Plus-Plus Axolotl – normalpris 59.95 kr.
  • Plus-Plus tilbehørspakke (byggeplader og hjul) – normalpris 99.95 kr.

Jeg synes, priserne er rigtig gode, når man tænker på, hvor mange timers leg, der er til, og at holdbarheden og kvaliteten er så god.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er rigtig god.

 


Vores tester Dorthe har sammen med sine to børn på 5 og 8 år testet nyheder fra PlusPlus.

Dorthe fortæller:

Jeg har ofte fundet PlusPlus frem til ungerne, da de vil gerne lege med dem. Der går nemt en time med at bygge og lave forskellige mystiske, mærkelige og sjove ting og figurer med de fascinerende små ens brikker.

Det kræver dog en voksen også, da ungerne ikke rigtigt selv kan lave opskrifterne. De har svært ved at se præcis, hvor den næste brik skal sættes. Jeg syntes også, opskrifterne kan være svære at aflæse.

Ungerne syntes, de er sjove og lidt svære at bygge med. Når de har fået lavet en figur, skal den helst blive stående samlet, så lige nu har vi dyr og mærkelige robotter i alle vindueskarme 🙂

Især den nye Axolotl, som er selvlysende er vældig sjov. Vi har slukket alt lyset og haft dyret med på opdagelse. Det er også sjovt at bruge dem til noget andet, der kan lyse, måske give et dyr selvlysende øjne eller vinger. De lyser rigtigt godt i mørket, og der skal ikke meget lys til at “genoplade” dem.

Accessory pack er nok den pakke, vi har haft mest leg med, da det indbyder til at bygge biler, helt uden opskrift. Nogle gange er det nemmere at lege, hvis der ikke er regler / opskrifter, så kan man ikke gøre noget forkert.

Hexel er også en af nyhederne, som er virkelig lækker at dimse med, den kan antage mage forskellige former, selv om den sidder sammen med elastik. Vi har haft den med på køreture og brugt den, hvis der skal fifles med noget, måske samtidig med, at jeg læser højt fra en bog. Den er stor og kan bruges af alle selv små børn, men også voksne kan finde lidt ro med en Hexel.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – PlusPlus indbyder til fri leg.

Holdbarhed: MEGET GOD – jeg har ikke oplevet endnu at noget er gået i stykker.

Pris: Meget god – Robotter og pets koster 129,95 kr. pr. æske, og et rør koster 59,95 kr.

Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er super.

 


Vores tester Bente har sammen med Malthe, 10 år, testet Plus-Plus.

Bente fortæller:

Vi har været heldige at få lov til, at teste nyhederne fra Plus-Plus.

En af nyhederne er HEXEL, som er et fidget-legetøj.

Derudover er der serien Learn to Build, hvor man kan bygge kæledyr og sjove robotter.

Vi har også testet deres byggeplader, samt en selvlysende figur, nemlig Axolotl.

Plus-Plus er konstruktionslegetøj, og vi testede serien der er fra 5 år og op.

Plus-Plus brikkerne har én form, og der er uendeligt mange muligheder for at bygge dem sammen – kun fantasien sætter grænser.

Plus-Plus udfordrer finmotorikken og kreativiteten hos både børn og voksne.

Plus-Plus er af god kvalitet, og det er produceret på egen fabrik i Holbæk. Såvel fabrikken som hovedkvarteret er drevet af 100% grøn energi fra vindkraft.

Nytteværdi: MEGET GOD -Plus-Plus er virkelig et genialt stykke legetøj. Vi har hygget os med at bygge sjove og fantasifulde figurer.
Holdbarhed: MEGET GOD – uanset hvor ofte du leger med Plus-Plus, ser det ud som nyt. Det er nærmest umuligt at ødelægge brikkerne. De kan desuden vaskes i hhv. opvaske- og vaskemaskine.
Pris: MEGET GOD – Plus-Plus er ikke dyrt taget i betragtning af, hvor mange timers leg og underholdning, man får for pengene.
Kvalitet: MEGET GOD – Plus-Plus holder evigt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af højstolen fra Cybex - Lemo 4in1