TEST af Minecraft Panda huset – Testfamilien
TEST af bObles Mountain-serie

TEST af Minecraft Panda huset

Vores tester Ida har sammen med Lærke på 7 år testet sejt Minecraft Lego. Der er tale om Panda reservatet, som er super kreativt, fyldt med søde og farverige klodser og mange timers leg.

Vi fik tilsendt pakken, og Lærke var helt solgt. Jeg forstår personligt ikke helt den der Minecraft verden, men jeg må tilstå, at sættet er ret fint. Æsken er sød og farverig, og allerede på emballagen indbyder det til leg, og fantasien sættes i gang.

Når æsken er åbnet er det virkelig nemt at gå til. Klodserne er inddelt i poser, så man ikke mister overblikket, og man starter fra en ende af.

Jeg var meget spændt op, hvordan det ville gå med lærkes tålmodighed. Tidligere har det været lidt svært for hende at holde sig til ilden, hvilket faktisk har passet mig fint, da jeg ELSKER at samle Lego. MEN der er virkelig sket noget. Hun synes, det var virkelig sjovt, og jeg måtte pænt sidde ved siden af og se hende bygge løs. Jeg fik dog lige lov til at hjælpe med at finde klodserne til hende.

Det betød egentlig ikke så meget, at jeg ikke rigtig var med til byggeriet. Vi var stadig sammen og hyggede os. Vi legede lidt undervejs, og holdt nogle pauser.

Udover det fineste pandahus, som også fungerer som en kæmpe panda. Så indeholder pakkerne også de skønneste figurer. De søde små pandaer med fine udtryk er ikke til at stå for. Og mennesket og skelettet er fuldstændig som plukket ud fra Minecraft spillet. Jeg kunne høre på Lærke, at der var mange genkendelser til spillet, hvilket også var med at gøre byggeriet endnu sjovere for hende.

Vi havde Luna 4 år med på sidelinjen, og hun fik lov af storesøster til at kigge på æsken og lege lidt med. Vi havde den hyggeligste formiddag.

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Vores vurdering af Lego Minecraft  bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD –  Udover en masse legeværdi, så er Lego en super fed måde at træne finmotorik. Der også mega meget læring i at kigge i en manual, se sammenhængen og følge den. Derudover fik vi  en masse god kvalitetstid sammen.

Og vi fik leget! Det er stort i disse tider, hvor en skærm fylder så meget. Det er ikke meget, Lærke selv leger længere, og det var dejligt at opleve.

Holdbarhed: GOD – der er ikke en finger at sætte på Lego, som bare kan holde til det hele.  Men skal vi kigge på vores panda figur, så blev den ved med at tabe hovedet. Jeg ved godt, at vi bare kunne bygge den igen, men pigerne (og moren) blev liiidt trætte af det. Dog når der ikke leges, så er den virkelig fin på børneværelset.

Pris: MEGET GOD – Prisen svinger lidt, men ligger på omkring 300. Det synes jeg faktisk ikke er dyrt i forhold til hvad man får, og slet ikke når man kigger på hvad andre Minecraft merch koster.

Kvalitet: MEGET GOD –  Super god kvalitet, kreativt og farverigt. På æsken står der 8+. Lærke fylder først 8 år om et par måneder, men det passede helt perfekt til hende alligevel.


 

Vores tester Nadja har sammen med sønnen Christopher på 7 år testet Lego Minecraft – Panda reservatet.

Nadja fortæller:

Som mor til en dreng på 7 år, hvis eneste og vigtigste interesse i hverdagen er iPad med Minecraft og YouTubere, som fortæller om de forskellige Minecraft verdener, så faldte den her test i særdeles god jord. 

Det er ofte herhjemme således, at jeg bygger Legoet, mens Christopher bygger dyr og figurerne, da tålmodigheden med brugermanualer bliver sat på prøve. Det er en god fordeling, som fungerer for os, fordi vi så kan være sammen om at bygge det på en anden måde. 

Panda reservatet er ret fint gennemtænkt, fordi den store panda kan bruges i forskellige positioner til at opbygge rum, og det giver fantasien et ekstra skub, når legen begynder efter det er bygget færdigt. 

Lego Minecraft er et specielt unikt univers, fordi børnene kan skabe 1-1 præcis det, som de kan i den virtuelle verden. Minecrafts opbygning er også i firkanter og kasser, og det giver en ekstra dimension af kreativitet, når Christopher efterfølgende igen fordybede sig i sin iPad med spillet. Det giver gode legestunder herhjemme, når Legoet står fremme og er bygget, fordi det indbyder til god leg. 

Nytteværdi: Meget god – Børn synes, det er fedt at lege med Lego, bygge og bruge fantasien til at udvikle leg.

Holdbarhed: Meget god – Vi har vist alle trådt på en Legoklods – holdbarheden er ikke til at tage fejl af.

Pris: Meget god – Rigtig mange gode timers leg til prisen.

Kvalitet: Meget god – Ingen tvivl om, at det er bevidst god kvalitet, som gør klodserne nemme at sætte sammen og skille ad.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af bObles Mountain-serie