Baby- og børneprodukter » Babyudstyr

TEST af White noise speaker fra Moonboon

Annonce

To af vores testere har den seneste måned haft White Noise Speaker fra Moonboon på prøve sammen med deres børn. Højtaleren er udviklet som en lille søvnhjælper, der kan afspille forskellige beroligende lyde og bruges både hjemme og på farten. Vi har fået to familier til at teste den i hverdagen – fra spædbørn til større børn – for at se, om den kan gøre putningen nemmere og søvnen lidt længere.

En lille søvnhjælper til både seng og barnevogn

En lille søvnhjælper til både seng og barnevogn
En lille søvnhjælper til både seng og barnevogn

Enkel og praktisk søvnhjælper

Josefine har testet højtaleren sammen med sin søn Alfred på syv uger og datteren Esther på 2,5 år. Hos familien blev højtaleren hurtigt en fast del af putterutinen.

“Højtaleren fra Moonboon er blevet et kæmpe hit herhjemme.”

Alfred har brugt den både i seng, vugge og barnevogn, og familien oplevede, at den gjorde det nemmere at putte ham og hjalp ham med at sove længere, end når de ikke brugte den.

Det var dog ikke fra første dag, at familien oplevede en effekt. Efter Alfred havde vænnet sig til lyden, blev forskellen tydeligere. I starten virkede hjertelyden beroligende, mens det efterfølgende primært var den klassiske white noise, der hjalp ham med at falde til ro.

Også storesøster Esther har lagt mærke til højtaleren og er begyndt at spørge efter den, når hun skal sove.

White noise kan gøre putningen lidt nemmere

White noise kan gøre putningen lidt nemmere
White noise kan gøre putningen lidt nemmere

Flere lyde og nem at tage med

White Noise Speaker har et enkelt design med fysiske knapper og kræver ikke forbindelse til en telefon eller en app. Den kan afspille ti forskellige lyde, blandt andet hjertelyd, bølger, regn og hårtørrerlyd.

Caroline har testet højtaleren med Ophelia på tre år og Oscar på lidt over et år. Hun fremhæver især, at den er nem at bruge og kan placeres forskellige steder.

“Den er nem at have med rundt, da den ikke er meget større end ens telefon.”

Højtaleren kan både ligge og hænge, og det medfølgende gummiophæng gør det muligt at sætte den fast på eksempelvis tremmesengen, i barnevognen eller i en slyngevugge. Der er desuden en låsefunktion, så børnene ikke så let kommer til at ændre indstillingerne.

Den indbyggede lampe kan bruges som et lille natlys, mens batteriet ifølge Caroline holder omkring 30 timer. For familien har det svaret til cirka tre-fire nætter på en opladning, afhængigt af hvor meget den også blev brugt til dagslure.

Nem at tage med – og robust nok til små hænder

Nem at tage med – og robust nok til små hænder
Nem at tage med – og robust nok til små hænder

Kan gøre søvnen lidt længere

Caroline fortæller, at familien i forvejen havde udfordringer med urolig søvn, og at de derfor skulle prøve sig frem for at finde de lyde, der virkede bedst. Hos dem blev især lyden af bølger et hit.

Højtaleren blev en del af putningen og gjorde det blandt andet muligt at gå fra amning til at falde i søvn med kram eller vugning til lyden.

“Højtaleren har hos os hjulpet med til at gøre søvnstrækkene længere og overgangene mere blide.”

Den konstante lyd gjorde det også lettere for forældrene at bevæge sig rundt og lave andre ting uden at forstyrre børnene lige så meget. Samtidig var det praktisk ikke at skulle bruge en telefon eller tablet til at afspille white noise.

Familien oplevede dog også, at højtaleren kunne være lidt for spændende for børnene, hvis den blev tændt, mens de stadig var vågne. Derfor valgte de nogle gange først at tænde den, når børnene var faldet til ro.

Og højtaleren er efterhånden blevet en del af børnenes egen søvnforståelse:

“Den store, Ophelia, er begyndt at sige, at vi skal tænde den, så vi sover bedre.”

Testernes samlede konklusion

Nytteværdi

MEGET GOD Begge familier oplever, at White Noise Speaker kan være en god hjælp ved putning og søvn. Den er nem at bruge, kan både ligge og hænge og er let at tage med fra rum til rum eller på tur. Testerne oplevede ikke et mirakelmiddel, men begge familier kunne mærke en positiv forskel på søvnen.

Holdbarhed & Kvalitet

MEGET GOD Højtaleren virker robust på trods af sin lave vægt. Den har hos testfamilierne været udsat for både fald, leg, bid og sutteri uden at tage skade. Det enkle design, den lange batteritid og muligheden for at bruge den uden telefon eller app trækker også op.

Pris

MEGET GOD Testerne vurderer prisen som attraktiv sammenlignet med andre løsninger. Samtidig er det et produkt, der kan bruges gennem flere forskellige faser af barnets liv og nemt kan tages med rundt.

Samlet vurdering: Fremragende (5/5)