Annonce
Hvornår er et barn klar til sin første mobiltelefon? Det er et spørgsmål, mange forældre stiller sig selv. Flere af vores testfamilier har derfor gennem de seneste måneder testet Xplora XGO3, der beskrives som "barnets første mobiltelefon" – et smartwatch med opkald, beskeder og GPS, men uden adgang til sociale medier og internettet.
Blandt vores testere er der bred enighed om, at XGO3 er et godt kompromis mellem ønsket om kontakt med barnet og ønsket om at udskyde en egentlig smartphone. Uret giver børnene frihed til at kommunikere med deres nærmeste, mens forældrene bevarer kontrollen gennem den brugervenlige Xplora-app.
Xplora XGO3 giver børn frihed – og forældre tryghed
Nem opsætning og masser af funktioner til hele familien
En af de ting, der gik igen hos alle testfamilierne, var den enkle opsætning. Via Xploras forældreapp administreres uret, kontakter, GPS-funktioner og de forskellige indstillinger.
Aynur, som testede uret sammen med sin søn Milas på 5 år, fortæller:
"Appen er simpelthen bedre, end jeg nogensinde kunne forestille mig. Den giver lov til at bestemme, hvem uret skal kunne ringe til – og vigtigere endnu, hvem der kan ringe til uret."
Også Heidi fremhæver den lette opsætning:
"Sjældent har jeg oplevet noget nemmere at sætte op end uret. Man scanner blot QR-koden, og så er man nærmest good to go. Nemt – selv for en som mig, der ikke har særlig meget teknisk snilde."
Via appen kan forældrene blandt andet:
- styre kontaktlisten
- se barnets GPS-position
- oprette tryghedszoner (T-zoner)
- aktivere skoletilstand
- modtage SOS-beskeder med barnets placering.
For flere af testerne var netop GPS-funktionen og SOS-knappen nogle af de funktioner, der skabte størst tryghed i hverdagen.
Den brugervenlige forældreapp gør hverdagen nemmere
Børnene elsker friheden – og bliver motiveret til bevægelse
Selvom tryghed fylder meget for forældrene, var det især de sjove funktioner, der begejstrede børnene.
Milas brugte især alarmen, beskedfunktionen og muligheden for at ringe til familien.
Aynur fortæller:
"Han kunne i tide og utide ringe til far, mor, moster, farmor og resten af familien."
Hos Helles datter Mille på 4 år blev skridttælleren hurtigt en favorit.
"Mille har gennem testperioden været meget motiveret til at lære klokken samt bevæge sig og tælle sine skridt."
Den indbyggede aktivitetsplatform motiverer børnene til at bevæge sig mere, fordi skridt kan omdannes til point, som kan bruges til præmier.
Det oplevede Mollie også hjemme hos datteren Agnes:
"Børnene elsker, at de selv kan ringe til deres bedsteforældre, og så har de det meget sjovt med at tage billeder. Hver aften bliver der noteret, hvor mange skridt man har gået – det motiverer virkelig børnene til at få rørt sig."
Flere testere fremhæver desuden, at uret hjælper med at begrænse skærmtiden. Da der hverken er internet eller sociale medier, bliver børnene ikke udsat for det indhold, man ofte forbinder med en smartphone.
Børnene elsker at ringe, tage billeder og samle skridt
Et godt kompromis før den første smartphone
Alle testfamilierne peger på, at XGO3 rammer en rigtig god balance mellem frihed og sikkerhed.
Forældrene kan holde kontakten med barnet, mens barnet oplever følelsen af selvstændighed. Samtidig giver funktioner som GPS, kontaktstyring, skoletilstand og SOS-knap en ekstra tryghed i hverdagen.
Heidi opsummerer Xploras idé meget præcist:
"Jeg er vild med Xploras vision. De vil gerne give børn en tryg introduktion til den digitale verden og være med til at skabe en tryggere hverdag for familier."
Aynur deler samme oplevelse:
"Jeg synes, Xplora XGO3 er et rigtig godt kompromis for børn, når de rammer den alder, hvor de gerne vil have en mobiltelefon."
Testernes samlede konklusion
Nytteværdi
MEGET GOD Xplora XGO3 giver børn mulighed for at være i kontakt med familien på en tryg måde uden adgang til sociale medier og internettet. GPS, kontaktstyring, skoletilstand og SOS-funktion gør uret til en attraktiv løsning for familier, der ønsker at udskyde den første smartphone.
Holdbarhed & Kvalitet
MEGET GOD Testerne oplever uret som robust, slidstærkt og af høj kvalitet. Efter flere ugers daglig brug ses kun minimale brugsspor, og IP68-certificeringen giver ekstra tryghed i en aktiv børnehverdag.
Pris
GOD Den vejledende pris på 1.299 kr. vurderes som fair i forhold til funktionerne, selvom man skal være opmærksom på, at uret kræver et abonnement for at udnytte alle muligheder.
Xplora













