Givskud Zoo – Testfamilien
Sommerland Sjælland

Givskud Zoo

Vores tester Sara har sammen med sin mand og to børn på henholdsvis 2 og 4 år været på besøg hos Givskud ZOO for at teste oplevelsen og parken.

1

Man kan hos Givskud ZOO se en masse dyr og opleve dem på forskellige måder. Hvis man er i egen bil, kan man følge Safariruten og køre igennem savanneområderne, hvor dyrene går frit mellem bilerne. I egen bil kan man også tage en tur igennem løvernes territorium.

Man kan også parkere bilen og gå en tur ad parkens forskellige stisystemer og opleve dyrene på den måde.

I Givskud ZOO kan man opleve 700 dyr fordelt på 60 forskellige arter. Som det eneste sted i Danmark kan man opleve gorillaer, den sjældne bongoantilope og de kæmpestore kæmpeoddere.

Sara fortæller:

“Vi blev mødt ved indgangen af en rigtig sød medarbejder, der havde nogle forskellige brochurer og en cd, man kan høre i bilen, når man kører igennem parken til os .

Vi startede med at tage en tur i bilen igennem parkens Safariområde. Her kørte vi igennem forskellige verdensdele og kunne opleve dyrene på meget tæt hold.

2

Vores børn syntes, det var utrolig sjovt at få lov til at komme så tæt på dyrene.

Vi hørte cd?en, mens vi kørte, som forklarede og fortalte om de forskellige dyr, vi mødte. Især vores datter Jasmina lyttede lystigt med og svarede på nogle af de spørgsmål, der blev stillet. For eksempel: ?Nu skal vi møde verdens højeste dyr. Kan du gætte, hvilket dyr, det er?? “GIRAF, GIRAF!” blev der råbt fra bagsædet 😀

Cd?ens fortællinger passede i rækkefølgen på de dyr, vi mødte på ruten, og både voksne og børn lærte nogle nye og spændende ting.

Derefter satte vi os i et af de indrettede spiseområder. Her kunne man både købe noget mad eller spise den madpakke, man selv havde medbragt.

Vi havde madpakker med og satte os ned og spiste dem i det dejlige vejr.

Ved siden af var der en lille legeplads, hvor børnene kunne lege, efter de havde spist madpakken.

Der er i parken mulighed for at låne en trækvogn. De står ved de forskellige salgssteder og er til fri afbenyttelse. Der er både vogne med plads til et barn og vogne med plads til to børn.

Det synes vi var rigtig fint, for parken er meget stor, og hvis børnene skal gå den lange tur, ville de hurtigt blive trætte i benene.

10

Vi pakkede vores børn og ting ned i en vogn og gik en tur igennem parken og hilste på de mange forskellige dyr. En af de brochurer, vi havde fået, var et kort over parken og hvor vi kunne finde de forskellige dyr. Parken er delt meget overskueligt op med enkelte stisystemer, hvilken gjorde det nemt at komme rundt.

11 12

Efter gåturen satte vi os ind i bilen igen og kørte en tur igennem løveparken.

Forholdene og sikkerheden i dette område var tip top!

Vi kom virkelig tæt på løverne og holdt endda et par meter fra hanløven, der gemte sig bag et træ. Børnene sad helt stille og var ganske imponeret over løverne.

13 14

Til sidst gik vi en tur igennem parkens nyhed i år, Dinosaurparken. Vi havde også fået en brochure med, der fortalte om udstillingen og de forskellige aktiviteter.

Her kunne man både se udstillinger af verdens største dinosaur og en dinocamp med forskellige aktiviteter for børn.

Udstillingen var utrolig flot og autentisk. Flere af dinosaurerne bevægede sig og sagde lyde. De så så autentiske ud, at vores datter blev bange for de helt store dinosaurer.

Efter en dejlig dag med en masse nye oplevelser satte vi os trætte ind i bilen og kørte hjemad. Begge børn faldt i søvn lige så snart, bilen trillede. Der blev de efterfølgende dage snakket meget om de forskellige dyr, børnene havde mødt, og især dinosaurerne var sjove at fortælle om.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD OG DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Turen i Givskud ZOO var meget sjov og lærerig for både børn og voksne. Det er en rigtig god tur for børnene at få lov til at opleve alverdens dyr på en enkelt dag og på så tæt hold.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD. Parken var holdt pæn og ren, og dyrene har en masse plads at gå på. Personalet er rigtige søde, hjælpsomme og imødekommende.

Pris: GOD. Voksen: Ved entréen 190 kr. og 175 kr., hvis billetten købes online. Børn mellem 3-11 år: 100 kr. ved entreen og 95 kr. ved køb online. Børn under 3 år er gratis. Man kan købe et årskort for 350 kr. for voksne og 200 kr. for børn. Prisen synes jeg er helt fair for den oplevelse, man får i Givskud ZOO.

 

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerland Sjælland