Test af LEGOWORLD 2017

Test af indlægssåler fra AlignFootwear

(Produkterne er sponsoreret med henblik på test – men det er testfamiliernes 100% ærlige meninger der kommer til udtryk i anmeldelsen).

Tre af vores testfamilier med forskellige behov har testet indlægssåler fra AlignFootwear.

Louise fortæller:

“Jeg har været så heldig at få lov til at teste et par indlægssåler fra Align-Footweear. Inden testen kendte jeg ikke til sålerne, og havde derfor intet bekendtskab til hverken funktioner og ej heller ingen store forventninger dertil.

Der var lynhurtig levering og pakken overraskede meget positivt. Ud over sålerne, havde Align medsendt et personligt brev, hvori de gav en grundig forklaring på sålernes funktion. Ydermere havde de vedlagt diverse brochurer omkring sålerne, udviklingen af dem samt anmeldelser fra andre brugere.

Det giver et stort plus hos mig, når der medfølger materialer som gør, at man har mulighed for at sætte sig 100% ind i produktet førend man tager det i brug ? især når det handler om et produkt som skal bruges sundhedsmæssigt og man derfor ved hvad man kan have af forventninger til produktet.”

“Jeg var for lidt over 4 år siden ude for en cykelulykke hvor jeg brækkede min højre ankel og mit højre håndled. Siden ulykken har jeg været igennem 11 operationer, hvoraf de 5 var i foden, 5 i armen og en i hoften. Operationerne har sat sine spor i form af kroniske smerter i både fod og arm, men særdeles også i min hofte, bækken, ryg og skuldre. Især min hofte og min venstre side er presset idet jeg dagligt bruger en krykke for at mindske smerterne i min højre fod. Jeg har bl.a. fået stivgjort min ankel, hvilket kort fortalt betyder, at jeg ingen bevægelse har i mit højre fodled. Dette betyder, at jeg har mistet en stor del af den ?normale? gangfunktion da min fod ikke kan afvikle en naturlig fodafvikling under gang.

Efter to stivgørende operationer sidder min fod i spidsfodstilling, hvilket betyder, at min fod hele tiden svæver over sålen i en almindelig sko. I praksis betyder det, at jeg går meget på tæerne, hvis ikke jeg har min krykke. Jeg har derfor prøvet mange forskellige indlægssåler, samt fået lavet specialindlæg hos en bandagist. Ingen af sålerne har dog ikke haft den store ønskede effekt, ud over at kunne udligne lidt af den spidsfodstilling som jeg bøvler med.”

“Så da jeg modtog mine såler fra Align-Footwear var jeg meget spændt og ikke mindst skeptisk overfor de mange lovende ?salgsargumenter? der fulgte med sålerne.

Bl.a. beskriver Align-Footwear deres såler som værende medvirkende til, at kunne forøge kroppens bevægelighed, komfort og ydeevne. De kan hjælpe med at fremme en bedre kropsholdning og derved skabe mere velvære og velbefindende. Dette sker ved, at kroppen via fodsålerne, kommer til at gå mere korrekt i en naturlig stilling, og den belastning kroppen oplever ved hvert gående skridt derved bliver mere jævnt fordelt.

Efter at have læst al materialet om sålerne, var jeg spændt på at få dem ned i mine sko. En tanke der hurtigt slog mig, var om sålerne mon kunne være i en almindelig kvindesko. Min erfaring er nemlig, at indlægsåler ofte er for brede til de lidt mere feminine ankelstøvler. Men her overraskede Aligns såler. De kunne godt komme ned i mine ankelstøvler og selvfølgelig også i mine sneakers.

Det eneste det kræver er, at man tager den eksisterende sål ud af sine sko, ellers er der ikke plads. Bonusinfo omkring sålerne er, at de kan vaskes på 40grader på uldprogram og derefter lufttørres med bunden opad.”

“Det store spørgsmål er så, virker de? Og her vil mit svar nok være ?både og?. De har ikke haft nogen virkning på smerterne i min fod og ej heller på vinklingen af min fod i skoen. Men jeg har kunne mærke en form for velvære i min krop når jeg har brugt dem. Jeg mærker tydeligt, at belastningen af hvert skridt mindskes, og at man får følelsen af, at blive rettet mere ud når man går. Især min raske venstre fod har nydt godt af sålerne. Der kan jeg især føle effekten i form af, at den støtter foden godt i skoen samt at puden i hælregionen og i forfoden er med til, at få min fod mere rettet ud.

Jeg er ikke i tvivl om, at sålerne har en positiv effekt på kroppens stilling i og med at man hurtigt får fornemmelsen af, at man ?tvinges? at gå og stå som foden naturligt er indrettet til. Det er som om, at sålerne fastholder foden i en stilling og dermed sikrer, at man ikke laver diverse vrid i skoen når man går.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier: nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Min vurdering af Align-Footwear sålerne bliver:

Nytteværdi: GOD. De er nemme at anvende og effekten viser sig relativ hurtigt efter at man får sålerne i brug.

Holdbarhed: MEGET GOD. Et kæmpe plus at de kan vaskes samt nemt byttes rundt i de forskellige sko man måtte ønske at bruge dem i.

Kvalitet: MEGET GOD. Det fornemmes hurtigt, at sålerne er af god kvalitet. Har brugt dem skiftevis i to par sko i 4 uger, og det ses ikke at de er blevet brugt.

Pris: MEGET GOD. Prisen er 399kr for et sæt indlægssåler, hvilket efter min mening er meget billigt. Man får et sæt unikke såler der er velafprøvet, og som er med til at rette hælen op. Ydermere giver Align 60 dages returgaranti, hvilket betyder, at såfrem man ikke kan mærke en forskel/en forbedring, kan man returnere sålerne og få sine penge refunderet.

Min samlede vurdering er, at jeg er imponeret over sålerne og absolut vil fortsætte med at gøre brug af dem. At de ikke har kunne afhjælpe smerterne i min dårlige fod, ser jeg ikke som et minus da det ej heller var forventeligt. De har haft en gavnlig effekt for mig i min venstre fod samt andre steder i kroppen, og det er klart et stort plus. Min kæreste som er en habil løber, er efter min test heller ikke afvisende overfor at prøve sålerne af og se om de kan have en gavnlig effekt for hans løb.

Vores tester Linda har sammen med hendes mand Jan, bonusdatter Majka på 15 år og bonusdatter Fenja på 11 år testet indlægssåler fra alignfootwear.dk

Linda fortæller:

“Vi har testet indlægssålerne som minder om almindelige såler og så alligevel ikke.

De er formet på en helt speciel måde og med deres patenteret tre-punktsteknologi giver de støtte de helt rigtige steder og kan lindre smerter i fod, ankel, knæ, hofte, ryg og nakke samt rette op på når man går ?skævt? på fødderne, indad eller udad.

Vi var alle meget spændte på at modtage indlægssålerne fra Align Footwear.

Da de kom med posten blev de grundigt undersøgt, følt på og der blev snakket om hvordan et par såler kunne gøre noget ved vores kropsholdning og smerter, men alle var klar parat til at give dem et forsøg.”

Majka, 15 år. Skolepige og meget aktiv i fritiden.

Hun cykler, går rigtig meget hver dag og rider så hun har virkelig kunne teste igennem.

Majka går meget skævt på hendes fødder, så skævt at specielt hendes højre sko er slidt helt skæve efter kort tid og så lider hun meget af daglig hovedpine.

I starten fik hun lidt mere hovedpine end normalt men det blev hurtigt bedre, den er ikke forsvundet helt men der er en klar forbedring.

Efter 1 uges test fik Majka meget ondt i det højre ben (det hun går mest skævt på) så ingen tvivl om at sålerne var begyndt at “rette” hende op.

Hun kæmpede videre og smerterne hun havde fået blev langsomt bedre og nu efter 3 uger er de helt væk.

Fenja 11 år, går til og fra bussen hver dag samt går på en natur friskole og er derfor meget ude i løbet af en dag. Hun er tit træt og hun får altid ondt i hendes knæ hver gang hun går ?langt?.

Efter hun har fået indlægssålerne i har hun ingen smerter i knæene haft og vi voksne syntes at kunne mærke en bedring i forhold til hendes overskud.

Far Jan, arbejder som selvstændig tømrer/snedker og skater i fritiden.

Han har skæv ryg og dermed en del smerter.

Han var lidt skeptisk men har måtte erkende at de gør ?noget?. Han har ikke så ømme fødder efter en lang og hård dag på arbejdet dog har de ikke kunne gøre noget ved hans smerter i ryggen.

Mor Linda, sekretær derhjemme og husmor. Lider af bækkendysfunktion hvilket betyder mange smerter konstant og lav udholdenhed.

Det er begrænset hvor mange timer jeg bruger sko på en dag men jeg er ude og gå tur eller på legeplads med min søn hver eneste dag.

Fra første dag jeg prøvede sålerne var jeg ikke i tvivl om at de gør noget udefinerbart.

Jeg er ekstremt meget i kontrol og mærker alt i min krop og kunne mærke en underlig følelse i min krop med det samme jeg fik foden i sålerne. Jeg blev helt svimmel men efter lidt tid forsvandt det. De første 4-6 gange jeg tog sko på med sålerne i fik jeg det sådan men nu er der intet at mærke.

De har ikke hjulpet på mine ryg/bækkensmerter men der er ingen tvivl om at de gør noget godt for min krop. Jeg får ikke ondt i mine knæ længere når jeg går tur og min gang er blevet anderledes, altså bedre.

Jeg vil virkelig anbefale at alle med de mindste smerter at i giver deres krop den glæde at prøve dem.

De kan ingen skade gøre og tænk hvis de kunne fjerne din smerte helt eller i hvert fald minimere smerten.

Desuden tilbyder Align Footwear at du får dine penge retur inden 60 dage hvis de slet ingen effekt har hviket jeg syntes er en kæmpe og virkelig flot service at tilbyde.

De passer i næsten alle sko. – Vi har erfaret at de ikke passer i vores ?modesko” der er lidt smalle og heller ikke i skatesko der er ret bredde, men i helt almindelige sko og støvler passer de perfekt.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: – GOD: Kan bruges til både børn og voksne.

Holdbarhed – MEGET GOD: Udfra vores test og brug af sålerne virker de til at være i så god kvalitet at de kan holde deres oplyste levetid på op til 8 mdr.

Pris – MEGET GOD: Prisen ligger på kr. 399,- hvilket jeg synes er en rigtig fair pris. De holder i op til 8 mdr. så i forhold til andre ?specialsåler? er de billige.

Kvalitet – MEGET GOD: Jeg er slet ikke i tvivl om at det er kvalitetssåler. De beholder formen og sidder som syet i de fleste sko.

Dan er den sidste tester og han fortæller:

Jeg har gennem de sidste 3 uger testet indlægssåler fra Align Footwear. Indlægssålerne er skabt til at rette op på fodstillingen og kropsholdningen og derved også lindre smerter i fod, ankel, knæ, hofte, ryg og nakke.Det var med stor spænding jeg gik ind til denne test, da jeg igennem det sidste år har døjet rigtig meget med smerter i ryg, skuldre og nakke hver dag. Læge og fysioterapeut har meddelt, at det er kropsholdningen den er gal med, og derfor var jeg meget spændt på at prøve disse såler af.

Førstehåndsindtrykket af sålerne var rigtig godt. Sammen med sålerne var der vedlagt papirer med oplysninger. Det virker meget professionelt og troværdigt. Det fremgår af oplysningerne, at sålerne er noget helt specielt, da Align Footwear har verdenspatent på en sål der retter op på hælen ved hjælp af tre støttepunkter. Desuden er der udtalelser fra en fysioterapeut, som følger med i, hvad det er sålerne gør og kan.

Sålerne var nemme at komme i gang med at bruge ? jeg skulle blot tage de gamle såler ud af mine almindelige sko, og udskifte dem med sålerne fra Align Footwear. Sålerne er meget lig almindelige skostørrelser. Jeg har valgt en str. 41, som også er den størrelse jeg bruger normalt. Der står i papirerne der følger med, at man måske kun skal bruge sålerne kort tid de første dage, da man godt kan få ondt i starten. Det har jeg dog ikke oplevet. Jeg har kunne bruge dem hele dagen fra start.

Jeg har gået i dem hver dag de sidste tre uger, og jeg har også brugt dem ved løb ? her har det også været meget let bare at skifte sålerne ud, til den sko jeg nu har brugt.

Jeg har gennem testperioden ikke oplevet at få færre smerter, men jeg har oplevet at jeg har fået en mere ret kropsholdning, så måske smerterne bliver bedre med tiden.

I dette tilfælde bliver ratingen:

Nytteværdi: GOD ? Hvis man har problemområder, med daglige smerter vil et par gode såler være meget nyttigt.

Holdbarhed/kvalitet: – MEGET GOD ? selvom jeg har brugt sålerne hver dag i 3 uger, kan man ikke se på dem de er brugte.

Pris: MEGET GOD ? sålerne koster 399, hvilket måske lyder som mange penge for et par såler, men Align Footwear tilbyder 60 dages prøvetid, hvorefter man kan få pengene tilbage, hvis ikke man kan mærke en forskel/forbedring. På den måde kan man let finde ud af, om man synes det er pengene værd, hvis man kan blive fri for smerter i hverdagen er det en billig pris.

   

3 kommentarer

  • Christina

    Min mor er fodplejer og sælger disse såler fra sin klinik.
    Min kæreste har fået et par, som han har i sine arbejdssko/sikkerhedssko og i sine løbesko. Han har problemer med ischias nerve, men efte han et begyndt at bruge sålerne, så har han ikke haft problemer.
    Noget af det jeg også synes er fedt, er at Aligen giver 60 dages returret. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette lundsgaard

    Har set annoncen på disse flere gange, samt læst om dem. Har ikke prøvet dem, men tænker det kunne helt sikkert godt være værd at overveje. Jeg arbejder i butik, så går og står en del, samt cykler til og fra arbejde, og kan få ondt i knæ og højre side i hoften. Så overvejer dem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Har kikket på disse såler flere gange og tænkt om de skulle prøves. – glad for at læse testen.
    Tænker at det at de sørger for en god gangfunktion vil kunne være et plus for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af LEGOWORLD 2017