TEST af LEGO DUPLO NEDRIVNINGSARBEJDE – Testfamilien
TEST af LEGO DUPLO ALFABET VOGN

TEST af LEGO DUPLO NEDRIVNINGSARBEJDE

En række af vores familier har sammen med deres børn testet LEGO DUPLO nedrivningsarbejde nr. 10932.

Sandra fortæller:
“Kastanie på 4 år har testet Duplo Wrecking Ball Demolition, som har en anbefalet alder der hedder 2 år +

Kassen består bl.a. af en kran, en bulldozer, en lastbil med tippelad og diverse tilbehør. Duplo gør det nemt, at få samlet de forskellige ting, da det hele er opdelt i små poser og ved hjælp af brugermanual, er det virkelig nemt at gå til. Kastanie fik dog hjælp af en voksen til at samle, men hjalp flittigt til undervejs og kunne faktisk samle det meste selv og var pavestolt over det endelige resultat. Byggeprocessen var mindst lige så sjov, som det at lege med det efterfølgende.

Universet på byggepladsen, var ikke super tiltalende for hende, da hun er en pige med stort P og interessen lige pt. er Barbie og prinsesser. Dog har det stået fremme, og hun er af mange omgange gået i gang med at lege med de forskellige elementer. Storebror på 6 år har næsten fået endnu mere glæde af sættet, da han til gengæld synes, at det er virkelig fedt, at få lov til at fylde lastbilen med de store sten og bryde huset ned med nedrivningskuglen. Samtidig tiltaler universet på byggepladsen ham en del mere.

Det fedeste ved dette sæt er klart at se børnene fordybe sig i legen, ved at lege rollelege med de små figurer og virkelig få lov til, at bruge deres fantasi og leve sig ind i “duplo-verden”. Herhjemme er Duplo altid et hit at hive frem og er en af yndlingsbeskæftigelserne, når der er legekammerater osv., da det er en enormt hyggelig måde, at være sammen på.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Med Lego Duplo er man garanteret underholdning og leg for både små og de lidt større børn. Det er fantastisk, hvordan fantasien bliver brugt og hvordan det kan findes frem igen og igen, uden at blive kedeligt.

Holdbarhed: MEGET GOD – Den er fantastisk og der er ikke en finger at sætte på holdbarheden, som bare er tip-top.

Pris: GOD – Sættet koster 549 kr., men har man et barn, der kan lide det univers, er det lige sagen.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er fremragende og med produkter fra Lego Duplo, er man sikret en kvalitet ud over det sædvanlige.


Den seneste måned har vores tester Aynur sammen med sønnen Milas på 2 år testet nedrivningsarbejde fra LEGO nr. 10932

Aynur fortæller:

Milas på 2 år har været så heldig, at få lov til at teste byggeplads legetøjet, Nedrivningsarbejde fra LEGO Dublo, som er egnet til børn i aldersgruppe +2 år. For en måned siden modtog vi en pakke fra LEGO, som har bragt stor glæde hos Milas. Pakkens tema er Nedrivningsarbejde, som består af 56 dele, som samles til en justerbar kran, lastbil med tippelad og et bulldozerlegetøj. Kranen kan bevæge sig op og ned, og fra side til side. Bulldozeren er med larvefødder og et førerhus der kan åbnes, lastbilen er med tippelad, et lille førerhus. Herudover er der tilbehør som kampesten, skilte, skovl samt tre figurer – to mandlige og en kvindelig bygningsarbejder.

Det er ingen hemmelighed, at Milas er stor fan af LEGO Duplo. Milas har i forvejen meget Duplo, som der bliver leget flittigt med, og at modtage endnu en ny Duplo pakke var lige sagen. Det blev endnu bedre, da han opdagede, at hans nye LEGO Duplo pakke består af nedrivningsarbejde, hvilket han er enorm betaget af. Han elsker alle store biler og maskiner.

Milas har været meget fascineret af bulldozeren og kranen, der kan bevæge sig op og ned. Han var især betaget af at lege, at vi rev huset ned med kranen og ryddede op med bulldozer og efterfølgende kom med nye byggematerialer med lastbilen, for at bygge huset op på ny. Herudover har Milas sat lastbilen sammen med bulldozeren og leget at lastbilen har haft bulldozeren som trailer.

Vi har hjulpet Milas med at samle det, da han stadig er for lille til det, men der var alligevel en del af tingene, han selv kunne samle. Vejledningen var nem og overskuelig. Herudover var nogle af delene samlet i forvejen, hvilket gjorde det nemt for Milas at hjælpe til.

 

LEGO Duplo sættet har været godt for Milas’ finmotorik og kognitive færdigheder, idet han øver sig i, at sætte klodserne rigtigt sammen. Herudover har han lært, at man skal være forsigtig, når man trykker klodserne sammen så tårnet ikke går i stykker.

Lige siden han modtog pakken, har det været hans ynglings. Han har stort set haft det med overalt i huset og leget med det flittigt hverdag. Det sjoveste og allerbedste ved Lego er, at man kan sætte det sammen på kryds og tværs, samt at det kan kombineres med andre Lego duplo byggeplads-sæt.

Vores vurdering er:

Nytteværdi: MEGET GOD – Legetøjet er værd at anskaffe, da denne pakke indeholder mange timers kreativitet og leg. Det kan bruges i flere år, og man kan tilkøbe flere dele, hvor barnets fantasi hele tiden kan udfolde sig og samtidig kan alle dele bruges sammen med andre LEGO Duplo pakker.

Holdbarhed: MEGET GOD – LEGO Duplo har en fantastisk holdbarhed – materialet er stærkt og solidt. Farverne og selve designet på legetøjet er meget flot og indbydende for både børn, men også for voksne. De forskellige dele der kan købes til pakken gør, at det er velegnet til at samle på.

Pris: MEGET GOD – Nedrivningsarbejde fra LEGO Duplo koster 549,00 kr. Prisen er taget fra LEGO’s egen hjemmeside.  Kvalitet koster lidt ekstra – men jeg betaler gerne for legetøj, der er tidløs og holder for altid.

Kvalitet: MEGET GOD – Fremragende kvalitet. Vores søn kan til tider være hårdfør overfor hans legetøj, og derfor får det en del ture ned på gulvet, hvilket også gjorde sig gældende for dette LEGO Duplo sæt. Dér har LEGO Duplo endnu engang bevidst, at der skal meget til, før legetøjet ikke er brugbart mere, da der skal rigtig meget til, før det går i stykker.


Mie fortæller:

“Vi har modtaget en æske med DUPLO til stor glæde for Loui på to år, men også Nohr som er 5 år.

Byggeplads (Model 10932) består af 56 dele og kan bruges af børn fra 2 år.

Drengene var helt vilde for at samle Lego æsken. Som I nok kan forstille jer, er alt med byggeplads et kæmpe hit, når man har to drenge på to og fem år. Nohr på fem år har selv samlet det meste af æsken. Det er hyggeligt, at de kan samle det sammen.

Æsken består af en bulldozer, lastbil med tippelad, en kran med nedrivningskugle, et lille hus og diverse tilbehør af arbejdsmænd og kampsten.

Begge drenge har haft mange timer sjov ud af denne her æske med duplo. De synes, at det er så sjovt, at bygge huse, som kranen kommer og vælter.

Loui lever sig helt ind i legen ved, at sidde med bulldozeren og lastbilen, der kommer og henter klodser og kampsten, som skal køres væk.

Vi har mange duplo sæt herhjemme, men det er ikke altid, at temaet lige fanger børnene, men det her sæt med byggepladsen er virkelig et hit, så jeg overvejer om de skal have en af de andre æsker, man kan få til denne serie.

Min vurdering af LEGO DUPLO er:

Nytteværdi: MEGET GOD –  Lego kan være med til at stimulere en masse sanser og udvikle børns fantasi. De keder sig aldrig med Lego.

Holdbarhed: MEGET GOD – Kan holde i generationer.

Kvalitet: MEGET GOD –  Har aldrig oplevet noget DUPLO gå i stykker, så efter min mening er det en rigtig god kvalitet.

Pris: GOD – 549  kr. Prisen ligger på det niveau, som de store æsker plejer at ligge på.


Trines dreng Alfred på 3 år har testet LEGO Duplo

Trine fortæller:

Hver gang, der kommer en kasse med LEGO, er begge børn ellevilde- og man forstår dem godt. Jeg tror, at det er spændingen i ikke at vide, præcis hvilken æske de får, men at de ved, at nu skal der bygges.

Denne gang fik Alfred en æske med en byggeplads (Model 10932)Den er sat til +2 år. Han er 3 år og det var meget lidt hjælp, han skulle have til at bygge denne her. Alt med kraner, biler osv. hitter i den alder og selv storesøster på 5 år kiggede misundeligt efter æskens indhold. Der er hele 56 dele, men naturligvis ingen små dele. Af alle delene i æsken, er det smadrekuglen, der hitter mest. Den indgår således i alle hans lege- også med dyr og figurer. De små sten er også favoritter, som på samme måde bruges især, når han bygger med andet Lego. Der er små fine detaljer, såsom at ladvognen kan tippes og bulldozeren kan skubbes.Som altid giver LEGO anledning til gode snakke og nye ord til ordforrådet. Jeg indrømmer, at jeg selv var lidt i tvivl om, hvorvidt det rent faktisk hed en smadrekugle, men det lærte vi så. Det er et super fint sæt. Han har leget en del med det, men meget ofte i kombination med sit andet LEGO, hvor vi så har bygget en by og lignende.

Nytteværdi: MEGET GOD –  Lego kan man aldrig rigtig sige andet om, end at det er nyttigt

Holdbarhed: MEGET GOD – Det holder vist for livet

Pris: GOD – 549  kr. Prisen er måske lidt i den dyre ende, men der ofte tilbud på den.


Heidi´s søn Matti på 3 år har testet den nye LEGO Duplo æske nr. 10932.

Heidi fortæller:

“Matti blev tilbudt at teste nyt LEGO Duplo – det sagde vi selvfølgelig ikke nej til, eftersom at Matti elsker LEGO duplo, og især alt som har med maskiner, biler og byggepladser at gøre. Matti´s far er byggeleder, og Matti er tit med på store arbejdspladser, og han har efterhånden mere styr på bilernes navne end jeg har. Jeg vidste derfor, at den ville være et kæmpe hit.”

Som forestillet, faldt det i rigtig god jord og han blev ret glad, da han pakkede æsken ud.

Som altid har LEGO præsteret, at lave en æske, der skaber indholdet i et ”magisk” univers. Æskens indhold blev hurtigt pakket ud og med hjælp af mor og samlemanualen, kunne Matti selv være med til at samle de forskellige dele, uden besvær og vi fik hurtigt samlet den nye byggeplads.

Byggepladsen har fået fast plads i stuen og det indbyder til meget leg hver dag. Derudover har Matti andet LEGO duplo stående i stuen, der også står samlet. Det gør, at han nemt kan kombinere det, og med hans kreativitet får han lavet en god og fantasifuld leg, som han virkelig fordyber sig i. Samtidig udfordrer og udvikler det både hans kreative side, sprog og fantasi.

Det er en hel fornøjelse, som mor, at se hvor meget han rent faktisk får ud af at lege med legetøjet.

Der er så mange timers leg i hver enkel æske, men også i kombination med det, som man har i forvejen, derudover bliver andet legetøj, som biler og dyr også taget med i legen.

 

Derudover elsker jeg, at det netop er plastik, som nemt kan vaskes, komme med i bad, på stranden m.v. Det gør det nemt at have med på farten. Man behøver ikke have alle dele med, men kan godt tage noget med og stadig skabe en leg.

Legeværdi: MEGET GOD – Matti kan få flere timer til at gå på gulvet, helt opslugt af sin leg, og han får virkelig meget ud af det og samtidig får han udfordret sin fantasi. Der er mange timers leg og mange muligheder i universet.

Kvalitet/Holdbarhed: MEGET GOD – LEGO Duplo er jo lavet af plastik og er derfor ikke til at ødelægge og kan holde for evigt og gå i arv fra barn til barn eller nemt sælges/gives videre, når barnet vokser fra LEGO duplo og skal videre til næste serie.


Line fortæller:
“LEGO sættet består af et komplet nedrivning hold: kran med nedrivningskugle, bulldozer med bælter, lastvogn med tippelad til at køre bygge rodet væk, 3 figurer og diverse løsdele.
Begge piger er vilde med sættet, og som altid er Lego god til at bruge velkendte scener, så børnenes fantasi hurtigt får frit spil. Nedrivningskuglen på kranen kan svinge fra side til side og rive det lille hus ned. Herefter kan bulldozeren rydde stedet og lastbilen kan levere nye byggematerialer.
Udover det jo altid er sjovt, at ”smadre” noget med en nedrivningskugle, er der også meget underholdning i at skovle det hele sammen med bulldozeren og læsse lastbilen og kører det hele væk. Esther havde meget sjov med at lege, at hun kørte på ”lossepladsen” med delene fra det nedrevne hus. Selv Noras små fingre kunne håndtere kranen, og hun havde meget sjov med at sætte figurerne i kranen og køretøjerne.
LEGO er vildt gode til at lave simple manualer, som er lette at følge, selv for en femårig. Esther havde ingen problemer med at samle sættet – og selv om det er sjov at lege nedbrydning, så er det bedste ved LEGO altså stadig at samle det.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD. Det fantastiske med Lego er jo, at man kan skille det ad og bygge det igen og igen. Der er virkelig mange timers leg i sættet.
Holdbarhed: MEGET GOD.
Lego går aldrig af mode og aldrig i stykker. Sættet er bygget op omkring en sjov og velkendt scene, som bliver ved med at have relevans, hvorfor det helt sikkert også er noget vores den mindste på 6 mdr. vil få glæde af.
Kvalitet: MEGET GOD. Det kan anvendes igen og igen.
Pris: GOD. Æsken koster 549 kr. Hvilket jeg synes er en fin pris for sådan et sæt.

Anna fortæller:

“Alfred blev ellevild, da han modtog denne kæmpe pakke fra Lego duplo. En æske med alle hans ynglings køretøjer nemlig traktorer, kraner og en lastbil. Nemlig duplo sættet nedrivningsarbejde.

Og nedrivningsarbejde må man sige, at han har fået lavet. Den store nedrivningskugle på kranen er blevet svinget ind i huset, som bulldozeren efterfølgende har hentet –  også har vi bygget det igen.

Det som jeg elsker ved Lego er, at børnene kan lege som de vil, uden at noget går i stykker. For Lego duplo holder virkelig til leg med en 2 årig.

Selvom det ikke er det lille Lego, er detaljerne stadig gode, med spindelvæv på vinduet til den fine lille plantegning.

Der medfølger 3 Duplo arbejdsmænd, som sørger for at styre de 3 entreprenør køretøjer.

Duplo sættet indbyder til rollespilleg, masser af fantasi og styrkelse af motorikken.

Det kommer i flotte naturtro farver også er det super nemt at samle, og man behøver ingen manual. Det kan samles på forskellige måder, og der er ingen facit.

Nedrivning sættet er for 2+ år.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi:  GOD– Lego duplo er bare noget pisse fedt legetøj. Som styrker børnskoncentrationsevne, motorik og fantasi.

Holdbarhed: MEGET GOD– Som skrevet så tror jeg simpelthen ikke, man kan ødelægge Lego, medmindre man smider det på bålet.

Pris: GOD– prisen svinger mellem 370kr og 550kr. Jeg syntes, at et sted midt imellem er en rigtig fin pris, når du tænker på, hvad du får.

Kvalitet: MEGET GOD – Er der så meget at sige – det er Lego duplo, det har jo den vildeste kvalitet.


Vores tester Anne-Louise har sammen med hendes lille dreng Vitus (3), testet Lego Duplo Nedrivningsarbejde.

Vi elsker Lego herhjemme og børnene kan virkelig bruge meget tid på at fordybe sig i Legos univers, så det var så dejligt, at vi fik lov at teste dette, og Vitus kunne ikke være i sig selv af begejstring.

Lego har altid forstået, at fange børnenes opmærksomhed og de små får straks lyst til, at komme i gang med at udforske de mange klodser i forskellige farver. Dette var ingen undtagelse.

Vitus flåede hurtigt pakken op og jeg hjalp ham med at få bygget den  høje kran, bulldozeren, lastbilen og huset, ud fra den lille overskuelige manual.

Vitus var straks i gang med at fordybe sig i legen, nedrivningskuglen blev svinget fra side til side, så det lille hus væltede om kuld, bulldozeren kom og ryddede stedet, og lastbilen hjalp til. Alt skete selvfølgelig med masser af lydeffekter leveret af Vitus.

Med dette Lego Duplo sæt er der 3 entreprenørkøretøjet, som man kan betjene og der er mulighed for mange timers leg. Der er flere figurer med, både mænd og kvinder i arbejdstøj, en justerbar kran, lastbil med tippelad, bulldozer, et lille hus og kampesten. Man kan have meget sjov med at svinge nedrivningskuglen og ramme huset, så det falder sammen, også kan man bygge det igen. Det er meget velegnet for børn fra 2 års alderen.

Der er rig mulighed for at slippe fantasien løs med dette fine sæt fra Lego Duplo. Finmotorikken bliver trænet, når klodserne sættes sammen, eller kranen skal samles. Der er gode muligheder for rolleleg og kreativ udfoldelse.

Hos Lego koncernen tester de selv deres Lego Duplo klodser og elementer, så de er sikre på, at alle byggesæt altid overholder de højeste internationale sikkerheds- og kvalitetsstandarder.

Herhjemme leger Vitus dagligt med hans efterhånden store Lego Duplo samling, og det hele bliver bygget sammen på kryds og tværs – og fantasien slippes fri.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – børnene elsker at lege med Lego Duplo. De får styrket finmotorikken, udvikler den rumlige bevidsthed, får kendskab til byggepladsen, og der er masser af mulighed for kreativ udfoldelse.

Holdbarhed: MEGET GOD – Lego holder bare! Jeg tror aldrig Lego “går af mode”. Selv Silje på 6 år, elsker stadig at bygge med Lego Duplo, selvom hun også har Lego Friends.

Pris:  GOD – Det er ret forskelligt fra webshops til webshops, hvad prisen er, jeg kan finde den til 349,- men også  helt op til 549,-

Kvalitet: MEGET GOD – Lego Duplo (og generelt Lego) er super kvalitet. Det holder ganske enkelt bare.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af LEGO DUPLO ALFABET VOGN