TEST af Grundig Ring light 80led fra Randomshop.dk

Flere af vores testere har den seneste måned testet Grundig Ring light 80led fra Randomshop.dk. Her kommer deres anmeldelser:
Mette fortæller:
Jeg har været så heldig at få lov til at teste Grundig Ring light 80led fra Randomshop.dk.
Randomshop er hjemmesiden, som gør dit liv lidt sjovere med skøre fantastiske, mærkelige og sjove ting, som du ikke vidste du manglede. Selvom Randomshop proklamerer sine produkter som ”made-in-China-ting”, så finder du også anerkendte og populære produkter fra kendte brands såsom: Sandberg, Muud living, Magnetic Tiles og Grundig.
Netop Grundig er mærket bag det klassiske ring light som jeg har testet. Med et Grundig ring light fra Randomshop opnår du en større kvalitet af dine billeder med bl.a. 3 former for lyssætning, justerbart trefodssystem samt bluetooth fjernbetjening.
Ring light’ets runde hoved på 20cm i diameter og 80led lys, giver dig 3 former for justerbart lys: varmt, koldt og neutralt.
Med denne geniale feature, er du ikke nødsaget til at vente på, at det rette solskinsstrejf rammer din lokation, men blot lade led-lyset udføre magien. Udover at tage klare lyse billeder, er lyset så skarpt, at jeg også brugte det som arbejdslampe, da vi skulle sætte ny lampe op i vores gang.
Med dets justerbare stativ kan ring lightet tilpasses, så det matcher lige netop din højde. Derudover kan selve hovedet, eller ringen, hvor telefon og lyset befinder sig, bøjes i stort set alle retninger, også ned i vandret position. Når jeg har optaget krea-videoer, hvor optagelsen kun skulle vise mine hænder, har funktionen med vandret position givet videoen det helt rigtige udtryk a la Jørgen Clevin.
Ring lightet kan foldes sammen, så det ingenting fylder, og så vejer det kun 154 g, hvilket gør, at du snildt kan have det med på farten.
Jeg har været utrolig glad for at skulle teste dette produkt, som har givet mig mere professionelle billeder og videoer, samtidig med, at jeg ikke er nødsaget til at få min mand til at assistere mig – Nu kan jeg selv!
Min vurdering, ud fra de 5 kriterier MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG:
Nytteværdi: Meget god – Jeg har haft stor glæde af dette ring light gennem testperioden. Det er ultra nemt at samle, looket er stilfuldt, lyset er skarpt, og det lever op til, hvad et ring light skal kunne præstere.
Holdbarhed: God – Ring lightet er lavet af ABS-plast, som er en hård, glansfuld plasttype, der bl.a. bruges til LEGO-klodser. Alle ved hvor meget LEGO-klodser kan holde til, og jeg oplever det samme for produktet her. Selvom min datter har hevet i ledningen, og stativet er væltet, er der ingen synlige skrammer at finde.
Kvalitet: Middel – I og med stativet ikke vejer mere, kan man få fornemmelsen af, at det nemt kan tilte, når stativet er slået ud i sin fulde højde. Trefodsfunktionen gør dog, at stativet virker forholdsvis stabilt, og jeg har ingen uheld haft, hvor stativet er væltet af sig selv, på trods af en forholdsvis tung mobiltelefon i holderen.
Pris: Meget god – med en pris til 379,95 kr. lever stativet fuldt op til forventningen kontra prisen.





Ingen kommentarer endnu