TEST af personlig EMS træning hos rushstudio.dk – Testfamilien
TEST af Mums solprodukter

TEST af personlig EMS træning hos rushstudio.dk

Annonce/test Rushstudio.dk

Mie har igennem de sidste tre måneder testet træningsformen EMS hos Rushstudio.dk, som ligger i Nærum.

Hvad er EMS?

EMS står for Elektronisk Muskel Stimulation og er en metode, der arbejder på samme måde som kroppens eget nervesystem. En specielt designet træningsdragt, sender impulser til dine muskler og skaber 150 gange flere muskelsammentrækninger end ved almindelig træning.

EMS er effektivskånsom og intensiv træning, der skræddersyes til dit behov.

EMS kan supplere eller erstatte traditionel træning, hvis tiden eller motivationen til mange timer i fitnesscenteret mangler. Blot 20 minutters EMS træning svarer nemlig til 90 minutters HIIT-træning i et traditionelt fitnesscenter.

Mie fortæller:

Jeg er flere gange stødt på træningsformen EMS og har tænkt om det nu virkelig passe, at det er så effektivt, som de siger? Så da jeg fik muligheden for at teste et forløb på tre måneder, så var jeg hurtig til at takke ja.

Tiden er virkelig en knap faktor i mit liv, men jeg vil så nødig gå glip af min træning. Så det at jeg kan nøjes med 2 x 20 min om ugen er super attraktivt for mig. Og allerede efter 1,5 måneds træning kunne jeg begynde og se resultater på min krop. Og det er vel og mærke uden at have ændret på min kost – altså alene ved de 2 x 20 minutters træning om ugen.

Centret i Nærum er et lille uformelt sted med super dygtige og motiverede trænere. Det har kæmpe stor betydning og man får en nær relation til sin træner, som man føler at man kender og de kender dig. Du træner altid enten alene eller med en makker. Man er aldrig mere end to personer med til “en time”, som gør at man får den fulde opmærksomhed fra træneren. Jeg går altid fra en træning i super godt humør.

Det kan  anbefales at træne med en partner, enten en kollega, din kæreste eller ven/veninde. Der bliver virkelig grinet meget undervejs og det er en sjov form for træning.

Ofte er jeg træt og ikke særlig oplagt til træning når jeg kører hjem fra job. Men fordi det kun tager 20 min er det noget nemmere for mig at komme afsted. Jeg tænker “lad mig nu bare få det klaret”, og følelsen bagefter er SÅ god.

Jeg SVEDER som I kan se ret meget selv på 20 min. Man træner i specialdesignede shorts og t-shirt. Herefter iføres man en dragt med elektroder,(som gøres lidt fugtig inden du får den på – og derfor er man helt fugtig når dragten tages af). Dragten sikrer at impulserne kan stimulere musklerne. Dragten er forbundet til en XBody-maskine, hvor alle øvelser, tid og intensitet er kodet ind.

Hver lektion varer som sagt kun 20 minutter og er styret af en personlig træner, der kontrollerer og justerer intensiteten af impulserne. Det er virkelig en helt perfekt træningsform for mig og jeg kan kun anbefale jer at prøve 💪🏻 OG 20 min svarer som nævnt tidligere til 90 minutters HIIT-træning i et traditionelt fitnesscenter – what’s not to like?

Der er i øvrigt ikke 2 timer der er ens. Man laver nye øvelser hver gang og man kan selv komme med ønsker til fokus-områder.

Har det så virket?

Ja, det har virket. Jeg har tabt mig 4 kg. på de tre måneder og heraf er 2,7 kg. rent fedt. Jeg kan tydeligt se på min krop at den er blevet mere tonet og jeg føler mig meget stærkere end før.

Jeg havde selv sat mig et mål der hed 2 kg pr. måned, det nåede jeg ikke helt, men så skulle jeg også have haft mere fokus på kosten. Jeg er dog meget tilfreds og vil helt sikker fortsætte min træning. Jeg tror i øvrigt på, at det er en sund måde at tabe sig på – det er ikke tallet på vægten der er afgørende, men også billedet i spejlet.

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Min vurdering af træning hos Rushstudio.dk bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – For mig, hvor tiden er knap har det en kæmpe nytteværdi at kunne “klare” ugens træning på 2 x 20 min. I øvrigt SKAL der gå 48 timer imellem hver træning, da din krop skal restituere fra gang til gang.

Kvalitet: MEGET GOD – Det er som sagt super dygtige og kompetente trænere og der er ingen tvivl om, at træningsformen virker. Har i øvrigt snakket med flere andre, som har oplevet det samme. Det er en træningsform, som du nemt bliver afhængig af.

Pris: GOD/MIDDEL – Priserne er vist nedenfor og kan ses på hjemmesiden her. Det skal sammenlignes med en personlig træning og det er også den oplevelse du får. Køber du et klippekort med 20 klip, så koster en træning 250 kr. Jeg synes umiddelbart at det er i den dyre ende, men jeg vil selv være villig til at betale for den træning og kvalitet, som jeg modtager den anden vej.

Se i øvrigt vores lille Youtube video for hvordan en træning ser ud her.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Mums solprodukter