TEST af Anti-stress produkter fra Randomshop – Testfamilien
TEST af Lego City Højhus (60365)

TEST af Anti-stress produkter fra Randomshop

Flere af vores testere har den sidste måned testet produkter fra Randomshops kategori: Anti-stress produkter. Her kommer deres anmeldelser: 


Vores tester Ann-Charlott har sammen med sin familie testet forskellige Anti stress produkter fra Randomshop.

De har testet:

Ann-Charlott fortæller: 

Vi er kæmpe fan af hjernevrider-opgaver, så pakken med IQ puzzle passede os rigtig godt. Der er 5 forskellige spændende IQ puzzles i kassen. Celina-Sofie på 9 år er enormt logisk tænkende og hygger sig med svære opgaver, der kræver lidt hjernegymnastik. Hun gik direkte i gang med de forskellige opgaver i kassen. 

De 5 puzzles indeholder 5 forskellige opgaver, der tester ens IQ. Dem vi har brugt mest er Wooden mind puzzle, Metal Brain Teaser og Wooden Tumbling Tower. Charlie på 2 år skreg af grin hver gang tårnet væltede, mens han grinende råbte ”bum”. For pigernes vedkommende gik der næsten sport i, at tårnet stadig kunne balancere på en næsten umulig måde for hver ”træ-pind” de trak ud. 

Det helt store hit var helt sikkert Metal Brain Teaseren, hvor man skal forsøge at trække to ”metal kroge”, der sidder sammen fri fra hinanden. Det blev faktisk den helt store underholdning til Clara-Cecilies familiefødselsdag i juli måned, hvor alt lige fra forældre, onkler, tanter og bedsteforældre prøvede kræfter med at få metal ringene fri fra hinanden. Derefter var den helt store konkurrence, hvem der kunne gøre det hurtigst på tid. 

Derudover har vi testet Pop Flash Tube Fidget, der er forskellige farve plastikrør, der både kan skubbes helt sammen og trækkes fra hinanden. Derudover kan de blinke i forskellige farver, hvilket Charlie syntes rigtig godt om. 

Ved første øjekast gør Tube fidget ikke meget væsen af sig, men de er rigtig sjove. Samtlige legekammerater fra pigernes klasser har hygget sig med at lege med dem, skubbet rørene helt sammen og trækket dem ud igen. Selvom de larmer, når de trækkes ud, finder pigerne det afslappende at gøre bevægelsen igen og igen og holde hænderne beskæftiget. Vi har haft dem liggende på bordet i multirummet i flere uger, og de fungerer som trækplaster for både børn og voksne. 

Børnene er blevet så glade for de farvede Tube Fidgets, at de også var med på ferie sammen med det andet yndlingslegetøj. Lille Charlie ser helst, at de blinker i forskellige farver hele tiden, så forældrene kom på en opgave med at slukke dem, før de igen blev tændt kort tid efter. Batteriernes holdbarhed må siges at være helt i top for hold nu fast, de er blevet brugt meget. Selvom det virker til at være tynd og måske lidt ”billig” plastik, holder de virkelig godt – ikke bare holdbarheden, for de er virkelig blevet hevet og trukket meget i, men også farverne i plastikken. Selv efter to ugers i fuld sol, er de hverken falmet eller blevet møre. 

Med på ferien var også Puzzle Beads, der giver god gymnastik til fingrene. Pigerne har næsten brugt dem som træning i forbindelse med gymnastik og håndstandstræning, da det kræver gode fingermuskler at kunne holde balancen, når de står på hænder. De har opdaget, at Puzzle Beads giver god træning i det yderste af fingermusklerne i fingerspidserne. Spillet går ud på, at man bruger fingrene til at bevæge kuglerne. Ved at justere på de firkantede plastikdutter, kan man gøre, så de forskellige farvede kugler glider sammen. Derefter bliver opgaven at få dem på plads igen i rette farver. 

Umiddelbart er de lidt strammere end forventet og mere hård i det at flytte rundt på kuglerne, hvis man gerne vil blande farverne sammen. Det gør den dog anvendelig for forskellige aldersgrupper og formål, da pigerne på 9 og 11 år arbejder med at få kuglerækkerne til at skifte farve og komme rigtigt tilbage på plads igen, mens Charlie på 2 år synes det er morsomt at køre kuglerne rundt. 

Min mand, Casper, glædede sig virkelig meget til at teste Akupunktur fakirmåtten og nakkepuden, da han døjer meget med smerte i ryg og nakke. Jeg havde da også kun lige åbnet pakken, da han snuppede begge dele og lagde sig på nakkepuden. 

Fakirmåtten og nakkepuden er en sømmåtte/pigmåtte, der efter regelmæssig brug skulle give nedenstående dokumenterede fordele: 

  • Lindrer smerter (også kronisk)
  • Lindrer muskelspændinger 
  • Lindrer stiv og spændt nakke
  • Forbedrer søvnkvaliteten
  • Giver energi
  • Modvirker stress, spænding og angst
  • Reducerer fordøjelsesproblemer
  • Mindsker hovedpine
  • Stimulerer kroppens kredsløbs-, lymfatiske og hormonelle systemer
  • Hjælper kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv og immunsystemets funktioner. 

Med udgangspunkt i ovenstående fordele, var vi meget spændte på at teste, om det nu også kunne passe.

Til en start syntes han, at piggene stak lidt – særligt på bar hud. Derfor startede han med at bruge fakirmåtten de første par dage, hvorefter kroppen nok havde vænnet sig til piggene. Han blev lynhurtigt rigtig glad for puden, som han til en start havde syntes var lidt ubehagelig for nakken, men det var kun de første par gange. Casper gjorde det til en vane at have begge dele stående synligt fremme i soveværelset, så han hver dag kunne tage det frem og ligge på det i en 20 minutters tid. 

Efter at have brugt måtten og puden over et par uger, kan Casper konkludere følgende: 

  • Han kan mærke, at de har hjulpet til at løsne nogle af hans muskelspændinger i nakken og øvre del af rygregionen. 
  • Han føler, at han kan slappe bedre af efter at have ligget på måtten. Han tror selv, det skyldes, at hans krop først spænder op for derefter at slappe af, mens piggene trykker på forskellige zoner i kroppen/på huden. 

Casper har holdt et par ugers sommerferie, hvor han ikke har haft puden og måtte med, og han kunne allerede mærke en forskel, da han ikke brugte det imens vi var på ferie. Begge dele er derfor allerede taget i brug igen. 

Jeg har selv haft en lille smule modstand mod at bruge måtten og puden med pigge. Alene tanken har været dybt ubehagelig, men jeg må sige, at mine bekymringer er gjort fuldstændig til skamme. Jeg prøvede dem nemlig også efter stor overtalelse fra min mand. Og hold nu op altså. Jeg kunne blive liggende. Bevares jeg kan godt mærke, at piggene stikker en lille bitte smule, men langt fra som forventet. Vigtigst af alt er det faktisk enorm afslappende og afstressende at ligge der – og jeg skulle da næsten hives op igen i går. Jeg var kæmpe skeptisk, men virkelig positivt overrasket. Det er bestemt ikke sidste gang, de bliver taget i brug for mit vedkommende. Selv børnene er blevet ret begejstret for sættet. Og lille Charlie synes, det er sjovt at gå på måtten. 

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:

IQ puzzle – hjernevrider puslespil 5 i 1

Nytteværdi: MEGET GOD – Der er til mange timers hjerne vrider og leg gemt i de mange spil.

Holdbarhed: MEGET GOD – Ordentlige materialer selvom spillene er så forskellige

Pris: MEGET GOD – kassen med spil koster 200 kr. Det er usandsynligt billigt og så for hele 5 spil.

Kvalitet: MEGET GOD – både kvalitet, materiale og farver.

Pop Flash Tube fidget

Nytteværdi: MEGET GOD – Stor underholdning for store og små børn i lang tid.

Holdbarhed: MEGET GOD – De er virkelig blevet hevet og trukket godt og grundig igennem, og de holder bare. Det samme gælder batteriets levetid.

Pris: MEGET GOD – De koster 130 kr. for en pakke med 8 stk. Jeg synes at prisen er meget rimelig.

Kvalitet: MEGET GOD – både kvalitet, materiale og farver. Selvom de er lavet af plastik, der godt kunne se lidt billig ud, fremstår kvaliteten rigtig god efter mange timers brug. Selvom efter mange timer i sydens sol, er de hverken blevet møre eller falmet i farverne.

Fidget toys – Puzzle Beads

Nytteværdi: MEGET GOD – God underholdning for store og små alt afhængig af, hvad man bruger den til og om man udnytter hele funktionen. Der er til flere timers leg – både i forhold til at køre kuglerne rundt i forskellige farver og blande dem sammen, men i ligeså høj grad med at få dem tilbage på plads igen.

Holdbarhed: GOD – Selve legetøjet virker til at holde godt. Plastikken der skal drejes på for at få kuglerne ud, så de bliver blandet i farverne er dog rimelig stram, så den holder næsten for godt, hvilket gør at selve funktionen virker til at kunne ”knække” hvis man drejer for hårdt. Derfor bliver vurderingen god og ikke meget god, selvom legetøjet overordnet set virker til at have en rigtig god holdbarhed.

Pris: MEGET GOD – 60 kr. Hvis man sammenligner med alt muligt andet fidget toys, er prisen rimelig og koster cirka det samme. Jeg har vurderet den her som meget god, da den lige kan det ekstra at tilføje sværhedsgraden i at få kuglerne drejet ud i forskellige farver og tilbage på plads igen.

Kvalitet: MEGET GOD – både kvalitet, materiale og farver

Akupunktur fakirmåtte og nakkepude

Nytteværdi: MEGET GOD – Hvis man tænker over alle fordelene, så er nytteværdien ekstremt god. Casper kalder det hans ”hjemme-akupunktur-behandling” og ”wellness”. Der er til virkelig mange timers brug og både måtten og puder skaber god gavn. Hvis man holder det op mod prisen, er der virkelig meget værdi for pengene.

Holdbarhed: MEGET GOD – Begge dele virker til at holde godt selv efter meget brug.

Pris: MEGET GOD – Akupunktur fakirmåtten og nakkepuden købes som sæt til 150 kr., hvilket jeg synes er en virkelig god pris.

Kvalitet: MEGET GOD – Casper har ligget på begge dele mange gange nu og selvom ”piggene” er lavet i plastik, bøjer de ikke eller går i stykker efter brug.

Samlet opsummering vedr. produkterne fra Randomshop

Hvis jeg må komme med en samlet kort vurdering, vil jeg sige, at nu har vi efterhånden testet meget forskelligt fra Randomshop. Jeg synes generelt set, at priserne er meget rimelige og faktisk meget billige, hvis man ser på kvalitet og nytteværdi. Der er overordnet set til mange timers leg, hygge og fordybelse, og kvaliteten og holdbarheden på deres produkter spiller bare. Jeg synes ikke, at man kan se på kvalitet og holdbarhed, at produkterne er billige. Derfor vil jeg heller ikke tøve et sekund med at bestille en masse andet fra deres hjemmeside. Pris og kvalitet er i top, og der er altid god værdi for pengene.


Vores tester Malene har testet anti-stress produkter fra Randomshop.dk med børnene Elliot og Emma på hhv. 8 og 6 år. Vi har prøvet deres siddepude, massagestav og sensoriske gulvmåtter.

Malene fortæller:

Det har været lidt af en oplevelse at prøve de tre ting. Jeg valgte dem specifikt, fordi vi døjer med en del kropslig uro, så jeg var rigtig spændt på, hvor stor en forskel det kunne gøre – især i vores spisesituationer og ved sengetid.

Randomshops anti-stress produkter er specielt designet til at reducere stressniveauet og fremme afslapning og velvære.  De har mange forskellige ting, også fidget-produkter, så shoppen imødekommer en ret bred vifte af behov og forskellige præferencer.

Det enormt gode ved denne type anti-stress produkter er, at de er ikke-invasive. Du hjælper dit barn til afspænding, ro og velvære på en legende og behagelig måde. De føler sig heller ikke hverken udstillet eller anderledes, hvilket er vigtigt.

SIDDEPUDEN

Den oppustelige siddepude – eller balancepude – er rigtig god til både børn og voksne med stort behov for fysisk aktivitet og som sidder uroligt. Siddepuden stimulerer nemlig kroppen på en nænsom og effektiv måde, da den ved hjælp af luft holder musklerne i bevægelse, uden at man lægger mærke til det. Samtidig styrker puden både ryg, mave og hofter og giver en dejlig siddekomfort. På den måde styrke puden både motorik, balance og koncentration. Det er mange gode funktioner, man lige får sneget ind i sådan et produkt!

Siddepuden fyldes med luft efter behov (du bruger en almindelig boldpumpe, som skal købes ved siden af). Den vejer ikke meget, så den er nem at tage med rundt, både hjemme, i skolen eller bare fra rum til rum, så man både kan bruge den på værelset eller ved aftensmaden. Jeg valgte dog en pakke med to, så han kan have én liggende i skolen.

Puden er også sjov at lege med og kan bruges til at træne. Du kan nemlig både sidde, stå oprejst eller sidde på knæene, mens du træner balance/core.

Det er første gang, vi prøver sådan en pude, og den har været fantastisk at bruge. Elliot elsker den så højt, at han sov med den i armene i de første nætter.

MASSAGESTAV med 5 bolde

Elliots ubetingede favorit er massagestaven med 5 bolde. Den er lavet af hård plast – og han er helt vild med at få en tur med den inden sengetid. Den kan bruges på hele kroppen og hjælper til at afspænde muskler og afhjælpe ømhed.

Rullen har et ergonomisk design, der sikrer en effektiv og behagelig massage. Man ruller den simpelthen bare hen over kroppen ved hjælp af det ene eller begge håndtag. Uden de store krumspring får man en dejlig massage, der giver ro i hele kroppen, så man lettere falder i søvn. Er du øm efter træning, så afhjælper den øgede blodcirkulation også til hurtigere restitution.

 

SENSORISKE GULVMÅTTER

Emmas favorit var de sensoriske gulvmåtter. De giver en helt særlig sanseoplevelse, hvor de forskellige sanser, fx syn, berøring og balance, aktiveres gennem tryk og leg.

Måtterne styrke dit barns motorik og kropsbevidsthed samtidig med, at de bare er et rigtig sjovt og inspirerende indspark til legen: Hun bruger dem ofte til at lave seje baner med. De har også en beroligende og afslappende effekt, så både børn og voksne kan bruge dem til at lindre stress og forbedre det mentale velvære.

Måtterne fungerer sådan, at farvevæskerne bevæger sig, når der kommer vægt på. De kan bruges både på gulvet med fødderne eller fx på et bord, hvor man så trykker med hænderne. Det er vildt fascinerende at hygge med – og smart tænkt at lege sig til grounding teknikker, hvor man trykker og skaber jordforbindelse og fornemmelse for egen krop.

Man får fire måtter i forskellige farver i en pakke. De har skridsikker bagside og er meget lette at rengøre. Væsken er en giftfri kosmetisk væske, der er forseglet inden i måtterne – men bare rolig: De er så slidstærke, at de kan holde til både børn, voksne, barnevogne og kørestolsbrugere.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Alle produkterne har været utroligt gode at bruge. Vi har oplevet en god og varig effekt af dem, så jeg må sige at være en stor fan af dem alle og de mange forskellige muligheder for ikke-invasiv hjælp og stimuli. De er meget værdsat og bruges stadig.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD. Kvaliteten er helt i top. Man kan stadig ikke se, at tingene er blevet brugt trods daglig brug. Elliot kom til at puste den ene pude op, så den næsten lignede en ballon, men den led ingen skade – vi fik bare luften ud af den, og så var den fin igen.

Pris: MEGET GOD. Jeg vil næsten sige, at tingene er billige. Rigtigt pæne priser for meget holdbare, gode produkter. Siddepuden koster 300 kr. (for to stk.), massagestaven koster 70 kr., og de sensoriske gulvmåtter 800 kr.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Lego City Højhus (60365)