TEST af Legeakademiet – KidzLabs Crystal Science, Timio og Number Blocks.  – Testfamilien
TEST af Lego Sonic 76993

TEST af Legeakademiet – KidzLabs Crystal Science, Timio og Number Blocks. 

Flere af vores testere har den seneste måned testet forskellige produkter fra Legeakademiet: 

Vores tester Nadia har sammen med hendes døtre Zoe og Haley testet 3 ting fra Legeakademiet. Nemlig KidzLabs Crystal Science, Timio og Number Blocks
Nadia fortæller:
Vi har samlet nogle ting sammen, som henvender sig til børn med særlige behov, særinteresser og nysgerrige på viden.
Crystal science sættet fra KidzLabs, er super spændende og lærerigt at arbejde med. Alt hvad der er brug for, følger med. Det eneste du skal tilsætte er vand. De forskellige krystaller tager forskellige tidsintervaller, og derfor er det ekstra spændende at kunne følge med i, hvad der sker. Jeg hjalp til med de forskellige hælde opgaver, så det ikke blev spildt, ellers kunne de selv håndtere det hele.
Timio er et elektrisk lyd legetøj. Det indleder til, at barnet skal lytte efter hvad der bliver sagt, og derefter kunne udvælge det rigtige. Der følger forskellige plader med, som indeholder forskellige opgaver og lyde. Opgaverne består af lyde fra dyr og maskiner. Desuden er der plader med klassisk musik og godnathistorier. Vi har brugt den i bilen, og den har underholdt mange timer, da der både er noget at lave og lytte til.
Kendt fra YouTube er det matematiske univers Number Blocks. Det er et system til at lære tallene 1-10 og er på engelsk. Sættet indeholder små klodser, som kan sættes sammen til forskellige tal, så du selv kan lave 1-10. Der er også forskellige matematiske opgaver med, som du kan løse ved hjælp af klodserne. Dette er altsammen med til, at matematik bliver sat i system, og det kan gøre den matematiske forståelse nemmere.
De forskellige ting har bragt stor glæde, krystallerne står nu og pynter, Timio ligger i bilen og Number blocks bliver hevet frem, når der skal laves matematik.

Alle vores tests og anmeldelser på Testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD,

GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD; Legeakademiet er et sted med ting til alle børn, og også dem med særlige behov. Der er mulighed for at finde ting, som kan være med til at udvikle og stimulere, det behov barnet har. Vores ting har bragt den glæde, jeg havde forventet.
Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD; De forskellige ting er meget holdbare. Krystaller er lidt skrøbelige, men så længe de står uberørt, så holder de fint. De andre ting er lavet af plastik og kan holde til en del.
Pris: GOD. Det er god kvalitet for pengene. Oplevelserne med tingene passer til prisen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Lego Sonic 76993