TEST af babylegetøj i samarbejde med Scandinavian Baby Products – Testfamilien
TEST af Cybex Højstol - Lemo - 3-in-1

TEST af babylegetøj i samarbejde med Scandinavian Baby Products

Flere af vores testere har den seneste måned testet Zen Oball køretøj Haps’ og ryst – Abe-Oball + Miniklaver: Refresh + Stablelegetøj & “Ocean Explorers” fra Baby Einstein og Bright Starts i samarbejde med Scandinavian Baby Products. Her kommer deres anmeldelser: 


Vores tester Sahra har sammen med sin søn Cornelius på 8 måneder og Chloe på 3 år testet forskelligt legetøj.

Sahra fortæller:

Let håndgribeligt legetøj for de små hænder er uundværligt, det ved alle familier med små børn! Derfor er legetøjet fra fra Baby Einstein og Bright Starts et genialt valg! Produkterne kan købes fra forskellige forhandlere i hele danmark til billige priser!

Ocean Explorers fra Baby Einstein er geniale. De kan både bruges på land og i vand og deres design gør det nemt for baby at holde fat i. Der er forskellige former, hvor vand kan strømme ud af og giver en masse sanseoplevelser i vandet.

Det kræver tålmodighed at træne finmotorikken, og den har vores datter elsket at udfordre ved at stable Ocean Explorers stableklodser.

Ocean Explorers stableklodsernes blæksprutte skifter farve, så snart den bliver våd, hvilket jo i sig selv er sjovt for børn. Klodserne er geniale, til både vand leg og gulv leg!

Zen Oball køretøj fra Baby Einstein er smart med dens lille størrelse med store huller. Den er så nem at gribe fat i for de små hænder og lyser, når man leger med den. Den har hjul og gør det nemt at ligge på maven at lege med.

Zen Oball køretøj fra Baby Einstein er også SMART og nem at have med på farten, når børnene skal underholdes i bilen. Lyset inde i bilen gør den sjov at nærstudere.

Haps’ og ryst – Abe-Oball  fra Bright Starts er et sjovt multisensortorisk stykke legetøj, den kan vippe, sige lyde og lyse og størrelsen på hullerne er også genial for de små hænder! Cornelius har været opslugt af den vippende abe lydene og lyset, legetøjet er ALTID med på gulvet.


Miniklaver: Refresh fra Baby Einstein har en perfekt størrelse til gulvleg og på farten. Tasterne er touch, og det er derfor nemt at få lyd i klaveret. Derudover er der forskellige melodier, den lyser med forskellige farver, når du trykker på den og giver også dit barn en forståelse af årsag og virkning.

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG i dette tilfælde bliver vurderingen:

NYTTEVÆRDI: MEGET GOD – ALT legetøjet er genialt. Det er nemt at lege med, der er læring, timers leg for de små, og jeg elsker de store huller i legetøjet, som gør det nemt for barnet at lege med selv.

Det at stablesættet er tiltænkt både land og vand gør det nemt at tage en aktivitet med, hvorend du skal hen.

HOLDBARHED: MEGET GOD – Legetøjet holder godt og kan tåle en del, det er nemt at gøre rent og vaske, hvis der er behov for det.

PRIS: MEGET GOD – Under 200 kr. for hvert enkelt stykke, hvilket gør det nemt for alle at være med. Produkterne forhandles i flere forskellige webshops og er derfor nemt at klikke hjem og en ide til barselsgave, da priserne er for alle.

KVALITET:  – MEGET GOD –  Legetøj som holder, som kan tørres af og tåle nogle ”slag” fra de små uden at lyset går ud, lyden går i stykker, det er det vigtigste for mig, når mine børn får nyt legetøj, og det har produkterne her vist sig at kunne.

 


Vores tester Signe har sammen med familien testet legetøj for Scandinavian Baby Products, som er distributør af Baby Einstein og Bright Starts i Danmark. De sælger således ikke til private. 

Signe fortæller:

Legetøjspakken vi har fået lov at teste indeholdt 4 lækre stykker legetøj; 

  • Zen Oball Køretøj, som er et samarbejde mellem Oball og Baby Einstein 
  • Haps’ og ryst – Abe-Oball, som er et samarbejde mellem Oball og Bright Starts. 
  • Miniklaver: Refresh fra Baby Einstein
  • Stablelegetøj “Ocean Explorers” fra Baby Einstein 

Vores førstehåndsindtryk af legetøjet var, at alle 4 så indbydende ud. Både vores søn (8,5 måneder) og vores datter (4,5 år) har nydt godt af alt legetøjet. 

Favoritten hos vores søn har klart været Haps’ og ryst – Abe-Oball. Den er rigtig nem for at ham få fat i, og han får en umiddelbart effekt af at tage fat i den, hvor den både lyser og afspiller 20+ lyde og melodier. Desuden kan han daske til den, og den rejser sig op igen.

 Zen Oball Køretøj har været en favorit ved aftensmaden. Vi kunne nemt spænde den fast med et par ringe, så den ikke fløj så langt væk, hver gang der skulle smides med tingene. Den blinker desuden med et lille lys, som vores søn kan sidde og kigge længe på, og så er den bare god at bide i. 

Miniklaveret fra Baby Einstain har været et hit for begge børn at lege med sammen. De har skiftes til at trykke på tasterne og hygget sig længe med det sammen. Vi er generelt super glade for de produkter, vi har fra Baby Einstein og er glade for at føje klaveret til samlingen – vi elsker nemlig musik og sang her hjemme, og klaveret giver både mulighed for at børnene selv kan spille, lytte til melodier og høre hvordan 3 forskellige instrumenter lyder. 

Sidst men ikke mindst har vi stablelegetøjet fra Baby Einsten. Vi har ikke brugt det i badet endnu, men der tænker jeg også, det vil skabe glæde. Vores datter er vild med at stable dem, da de er lidt svære at stable, og så skraldgriner lillebror når han får lov til at vælte tårnet, og så kan de ellers begynde forfra. 

I dette tilfælde bliver vurderingen for hvert stykke legetøj:

Zen Oball Køretøj

Nytteværdi: Meget god

Holdbarhed: Meget god – kan tåle at blive smidt ned fra en højstol rigtig mange gange, uden det kan ses på den.

Pris: God

Kvalitet:Meget god – kraftig plastik og kan holde til slag og kast

 

Haps’ og ryst – Abe-Oball

Nytteværdi: Meget god

Holdbarhed: Meget god – den har allerede fået mange tæsk herhjemme og har ingen mærker endnu.

Pris: God

Kvalitet: Meget god – lækre og forskellige materialer, som er rare at røre ved.

 

Miniklaver: Refresh

Nytteværdi: Meget god

Holdbarhed: Meget god – der er både blevet slået på det, og der er blevet ligget ovenpå det, uden det har taget skade

Pris: God

Kvalitet: Meget god: God lyd og rart med to lydniveauer.

 

Stablelegetøj “Ocean Explorers”

Nytteværdi: God

Holdbarhed: Meget god – ingen bidemærker noteret endnu, på trods af mange ture i munden

Pris: God

Kvalitet: Meget god – god kraft plastik som ikke giver efter og som kan holde til at vælge, også på klinker.

 


Vores tester, Helle, har sammen med sin datter Mynte på 12 måneder testet legetøj fra Scandinavian Baby Products – en pakke med fire forskellige stykker legetøj fra baby Einstein og Bright Starts.

Helle fortæller:

”Jeg har virkelig glædet mig til at modtage det utroligt fine, farverige og forskellige legetøj fra Scandinavian Baby Products, der er distributør af både Baby Einstein og Bright Starts. Som tredje barn er det meste af Myntes legetøj arvestykker fra de andre børn, så jeg var ikke i tvivl om at denne test var lige noget for Mynte. Da jeg åbnede kassen, satte jeg alle tingene foran hende, og hun begyndte med det samme at smile og grine.

Legetøjet har de fineste, babyvenlige farver – noget der er til at få øje på og med det samme giver lyst til leg. Tre af tingene har lyd og lys, hvilket altid er et hit. Mynte har udforsket det forskellige legetøj, og det har både været med på stuegulvet, ved bordet, i bilen, barnevognen og i badet. Det er sådan nogle fine størrelser, så selvom de har mange funktioner er de nemme at proppe i pusletasken og tage med på farten. Mynte tog tilmed sine første, selvstændige skridt med nyheden ”Zen Oball Køretøj” i hånden – helt opslugt af sit nye legetøj.”

Scandinavian Baby Products blev stiftet i 2013, og distribuerer babyprodukter og legetøj, herunder mærkerne Bright Starts og Baby Einstein. De har et stort fokus på økologi, bæredygtighed og sikkerhed.

Mynte testede ”Ocean Explorers” fra Baby Einstein, der består af 5 kopper og en muslingeskal. Her blev finmotorikken trænet ved at få kopperne stablet ovenpå hinanden, og derefter kom de med i bad, hvor de for alvor blev sjove at lege med. Alle kopperne har forskellige huller i bunden, hvor vandet kan løbe igennem. Desuden er muslingeskallen en lille vandpistol, og den største kop, der er formet som en blæksprutte, skifter fra blå til hvid, når den kommer i varmt vand. Det var både et kæmpe hit for Mynte og de større søskende, der virkelig blev nysgerrige på, hvornår og hvorfor den skiftede farve. 

Herudover testede Mynte miniklaveret ”Refresh”. Vi har brugt det meget i bilen, hvor der er blevet givet mange forskellige bagsædekoncerter. Her læres både former og tal, mens barnet både kan afspille en melodi, der er indbygget i klaveret, eller lave sin egen. 

Fælles for de to nyheder ”Zen Oball Køretøj” fra Baby Einstein og ”Haps’ og ryst – Abe-Oball” fra Bright Starts er teknologien ”Oball”, der gør det utrolig nemt for selv de helt små babyhænder at gribe og holde fast i legetøjet. ”Zen Oball” køretøjet er formet som zebraen Zen, som er nem at holde ved og styre rundt på gulvet, mens lyset skifter i mange forskellige farver og tryllebinder de små øjne.

”Haps’ og ryst – Abe-Oball” opfordrer til bevægelse – der er mange sjove dele at gribe fat i, blandt andet ørerne der knitrer og de små bånd på hovedet. Det søde ansigt giver legen en anden dimension, og Mynte kunne ikke lade være med at kysse den lille skæve mund. Inde i aben er der en kugle, som får legetøjet til at rasle, mens den spiller musik og lyser – Et kæmpe hit uanset hvor vi har haft den med henne. 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – fire meget forskellige produkter, men jeg synes de alle bringer meget leg med sig. Funktionerne udvikler forskellige færdigheder hos barnet og opfordrer til nysgerrighed og læring. 

Holdbarhed: MEGET GOD – der er blevet leget med alle tingene i over en måned, men ingen af delene har brugstegn.

Pris: MEGET GOD – Jeg synes virkelig, legetøjet ligger i den billige ende, og man får utroligt meget for pengene.

Kvalitet: MEGET GOD – ingen slid eller noget der er gået i stykker i al den tid, vi har haft det. Heller ikke selvom de to større søskende har været med i legen.

 


Stinne fortælle:

Vi er en familie bestående af to voksne og 4 børn i alderen 0-6 år, og har den sidste måneds tid (til stor glæde vor både voksne og børn) testet en lang række forskelligt legetøj til babyer og småbørn.

På trods af, at det nu er den fjerde baby, vi har i huset, så synes jeg stadigvæk, at det er vanskeligt at sortere markedet for baby-legetøj, som udfordrer barnets motoriske og kognitive udvikling. Vi har – historisk set – været glade for legetøj mærket “Baby Einstein”, da det giver et slags blå-stempling af, at man har med legetøj at gøre, der er med til at udvikle og stimulere en lang række forskellige færdigheder hos børnene.

Derfor var vi meget spændte på at afprøve en række nyheder fra Baby Einstein.

Zen Oball Køretøj
Denne her har vakt interesse for både den yngste på 8 måneder, men også den næst-ældste på 4 år, som har nydt at ræse rundt med denne lille bil, som samtidig lyser op i flotte farver. Den stimulerer gribe- kaste- og fangereflekser, og dens unikke design med gitter – som kendt fra den klassiske Oball, gør det let for babyer at undersøge.

Det har ikke været det mest iøjefaldende legetøj, og derfor heller ikke det mest brugte, hvilket nok skyldes manglende lyd. Men jeg vil dog alligevel påpege, at for de mere sensitive børn, så er denne ret så udmærket stimuli med lys og farver, at den nok skal få vækket ethvert barns nysgerrighed.

Nytteværdi: MEGET GOD – kan udfordre flere færdigheder på tværs af aldre
Holdbarhed: MEGET GOD – virker robust og solid til al den kasten rundt
Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er god og designet er holdbart og gennemtænkt ift flere behov
Pris: MEGET GOD – for cirka 100,- kan man få et fint stykke legetøj, som understøtter dit barns udvikling over en længere periode.

Haps og ryst – Abe – Oball


Det her stykke legetøj har været kilden til en lang række grin og smil herhjemme for både små og store synes, at den er uendelig sød og sjov med dets små abe-lyde og kugle, som triller rundt, når aben bevæger sig. Den stimulerer en lang række sanser og indbyder til leg med klare farver og er et sanseunivers uden lige! Børnene elsker den, og jeg har sjældent set et stykke legetøj vække så meget begejstring. Når aben skubbes til, udløser det en lang række lyde, bolden bevæger sig og den tipper fra side til side for at genvinde balancen. Kunne vi vælge ét legetøj ud af dem alle sammen, så ville denne være en klar vinder!

Nytteværdi: MEGET GOD – stimulerer flere forskellige sanser, let at lege med og indbyder til sjov og leg
Holdbarhed: MEGET GOD – virker robust og solid
Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er god og designet er farverigt og sjovt
Pris: MEGET GOD – vejledende udsalgspris er 179,95 kr. og kan være et godt dåbsønske eller barselsgave

Miniklaver: Refresh


Det her er ikke det første legetøj af slagsen, som vi har i huset, men klart været det mest brugbare for de helt små, og som stadig har fanget de store. Designet er godt til de helt små, fordi det har brede tangenter og store farverige knapper, som er lette for babyer at trykke på. Eneste (måske) minus er, at indstillingerne ikke findes på dansk.

Nytteværdi: MIDDEL – godt klaver til de små, men er begrænset til engelsk, fransk og tysk sprog.
Holdbarhed: MEGET GOD – virker robust og solid
Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er god og designet er farverigt og sjovt
Pris: Har ikke kunnet finde en vejledende udsalgspris på produktet

Stablelegetøj “Ocean explorers”
Der er mange timers hyggelig underholdning gemt i denne søde 5-i-1 blæksprutte. Den muslingeformede vandpistol vakte stor begejstring for de store børn, og de små synes, at de var ganske udmærkede at tygge på. Også mange samtaler med de store om årsag-virkning, udsprang af blækspruttens sjove design som skifter farve i varmt vand. Eneste minus er, at den største kop (blæksprutten) er en anelse stor til badekarret, men den bliver med garanti et hit i badebassinet til sommer!

Nytteværdi: MIDDEL – er begrænset til at have med i vand
Holdbarhed: MEGET GOD – virker robust og solid
Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er god og designet er innovativt og sjovt
Pris: MEGET GOD – vejledende udsalgspris er 86,- og det er helt okay for mange stykker badelegetøj i ét

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Cybex Højstol - Lemo - 3-in-1