TEST af skoletaske fra HELM af mærket Ergobag (model Basic Prime Glow)
Anmeldelse af Ergobag Basic Prime Glow skoletaske fra Helm
Sandra fortæller:
“Marcus på 6 år har den seneste måneds tid, testet skoletaske fra Ergobag, model Basic Prime Glow, fra Helm. Tasken anbefales til børn i 0. – 3. klasse
Marcus var pavestolt da han skulle have tasken med til hans første dag i 1.B. Som han selv siger, er det en “Super sej store-drenge skoletaske” og med et fedt design der ikke bliver for barnligt. De seje velcromærker blev hurtigt hevet af og på og er en lækker detalje som også faldt i virkelig god jord. Der kan tilkøbes flere, så de kan skiftes ud hvis det er et ønske.
I Marcus’s klasse, bliver der slæbt en del bøger, en Ipad, madkasse, drikkedunk og penalhus med frem og tilbage til og fra skolen hver dag, så det er en vigtig detalje, at den er super rummelig og nem overskuelig at fordele tingene i, så de er nemme for ham at finde. Den har en nem åbne/lukke funktion, da det er et magnetspænde der er brugt, så han kan nemt og hurtigt åbne og lukke tasken.
Taskens store rum er perfekt til bøgerne og penalhuset og derudover er der også et polstret, udtageligt skillerum, som eksempelvis er smart til en Ipad. Derudover er der en stor forlomme som er oplagt at bruge til madkasse/drikkedunk og samtidig er det vandtæt, så hvis barnet ikke får lukket drikkedunken ordentligt i, er der ingen skade sket da rummet holder tæt. Virkelig smart og den har allerede reddet os et par gange for våde bøger etc.
Marcus er en spinkel dreng, og en super vigtig detalje er ergonomien. Der må man bare sige at Ergobags tasker virkelig er førende på det område og med den justerbare ryg, de polstrede og justerbare skulderremme samt bryst- og hofterem, kan den nemt indstilles individuelt, så den sidder perfekt på barnets ryg og virkelig skåner den på bedst mulig vis. Den kan på den måde også vokse med i barnet og kan bruges til barnet er 150 cm. Selvom Marcus’s taske tit er rigtig tung, synes han den er behagelig at have på.
Tasken er fremstillet af 18 gamle colaflasker – virkelig fantastisk at det kan lade sig gøre og enormt relaterbart for en dreng på 6 år – Det gjorde altså lige tasken endnu sejere og hvor er det en skøn tanke at det er 100 % genanvendeligt materiale der er brugt og der er tænkt på miljøet.
Designet er virkelig gennemtænkt og designet er super flot. Tasken er super lækker og der er ikke en finger at sætte på noget.
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Det er virkelig et super lækkert bud på en god begynder skoletaske og den lever op til alle de krav både Marcus og jeg havde i forhold til design samt funktionalitet og ergonomi.
Holdbarhed: MEGET GOD – Holdbarheden er super god og materialet er virkelig slidstærkt. De små dutter under den hårde bund beskytter den for våde underlag mm. og det eneste sted vi kunne finde brugsspor på tasken efter 1 måneds intensiv brug, var på det lille lukkespænde der var blevet lidt ridset.
Pris: MEGET GOD – Tasken har en vejl. udsalgspris på 999 kr., hvilket er mange penge, men helt normalt for en skoletaske i den klasse. Den er absolut hver en krone værd.
Kvalitet: MEGET GOD – Den er i en fantastisk kvalitet og når man tænker på hvor meget barnet skal bruge sin skoletaske, er det vigtigt at prioritere kvaliteten højt.
Ingen kommentarer endnu