Annonce
Flere af Testfamiliens testere har den seneste måned haft Ellie fra Kreafunk stående i deres hjem. Ellie er meget mere end en bordlampe – den kombinerer dæmpbar belysning, Bluetooth-højtaler, trådløs Qi-oplader og indbygget mikrofon i ét stilrent design. Efter flere ugers test er konklusionen klar: Ellie er en praktisk og elegant løsning, som hurtigt bliver en naturlig del af hverdagen.
Kreafunk Ellie kombinerer design og funktion i én lampe
Stilrent design med flere funktioner
Noget af det første, testerne fremhæver, er lampens enkle og moderne design, som passer ind i de fleste hjem. Ellie fås i flere farver, så den nemt kan tilpasses forskellige indretningsstile, og den fleksible lampestang gør det let at rette lyset præcis derhen, hvor man ønsker det.
Uanset om lampen har fået plads i stuen, på kontoret, natbordet eller teenageværelset, oplever alle testerne, at den falder naturligt ind i indretningen.
"Jeg elsker, at man samler lyskilde, opladning og højtaler i ét og samme produkt." – Karina
"Den er ikke for fancy, men passer ind de fleste steder." – Anne
"Den passer perfekt ind på vores kontor og er blevet en flot del af indretningen." – Charmilie
"Kreafunks produkter ser altid eksklusive ud, og Ellie er ingen undtagelse." – Jancy
Perfekt til natbord, kontor eller teenageværelse
Mere end bare en lampe
Ellie fungerer som langt mere end en lyskilde. Lampen har tre lysstyrker, Bluetooth-højtaler, indbygget mikrofon til håndfrie opkald og en 10W trådløs Qi-oplader, så telefon eller høretelefoner kan oplades direkte på lampefoden.
Flere testere fortæller, at de især har haft glæde af kombinationen af lampe og trådløs opladning, mens Bluetooth-højtaleren også er blevet brugt flittigt til musik, podcasts og lydbøger.
"Lyskilden er klart den funktion, vi bruger mest, efterfulgt af den trådløse oplader." – Karina
"Det er virkelig rart kun at skulle bruge én ting ved sengen i stedet for både lampe, oplader og højtaler." – Anne
"Vi er imponerede over, hvor alsidig lampen er i hverdagen." – Charmilie
"Vores søn overtog hurtigt lampen til sit teenageværelse – han er især vild med den trådløse oplader." – Jancy
Fire smarte funktioner samlet i et stilrent produkt
Små detaljer, der gør en forskel
Ellie er fremstillet af genbrugsplast og kombinerer bæredygtighed med funktionalitet. Lampen er let, nem at flytte rundt og kræver kun en tør klud ved rengøring.
Under testen oplevede Karina, at telefonen skal placeres forholdsvis præcist på ladefladen for at oplade optimalt, mens Anne nævner, at knapperne på lampefoden kunne være mere markerede, så de er lettere at finde i mørke. Begge vurderer dog, at det er små detaljer i forhold til den samlede oplevelse.
Testernes samlede konklusion
Nytteværdi
MEGET GOD Ellie samler flere funktioner i ét produkt og gør hverdagen både enklere og mere overskuelig. Kombinationen af lampe, højtaler, oplader og mikrofon giver stor værdi i daglig brug.
Holdbarhed & Kvalitet
MEGET GOD Materialerne opleves som solide, designet er gennemført, og lampen virker robust, selv ved daglig brug. Den fleksible lampestang og den høje finish understøtter oplevelsen af et kvalitetsprodukt.
Pris
MEGET GOD Til en vejledende pris på 499,95 kr. får man fire funktioner samlet i ét produkt. Testerne vurderer derfor, at Ellie giver rigtig meget funktionalitet og design for pengene.
KREAFUNK














